fredag den 7. maj 2010

Fredagstapas

 

Tapas

 

Inspireret af Liselotte har vi startet en ny fredagstradition – tapas til aftensmad – og det kan vist roligt kaldes en stor success. Børnene har allerede udviklet sig til et par livsnydere, der forstår at værdsætte lækkert brød, en god pølse og ost (ja, sågar rødvin, hvis de fik lov), så de købte idéen fra første sekund, og det gjorde vi sandelig også. Konceptet er enkelt, basis er lækkert brød – gerne hjemmebagt, men i denne uge har jeg været hårdt arbejdsramt, så jeg indså, at der ikke ville være tid, endsige energi, til at røre dej til så meget som en enkelt bolle. Så yndlingsbageriet blev frekventeret, pølse, pate, ost, oliven, syltede valnødder og andet godt blev fundet frem fra gemmerne, og fetacremen, jeg så hos Klidmoster, blev prøvet af. Den kan klart anbefales – mums, den er god!

Nu er jeg helt klar til at frekventere sofaen – ugen har været hæsblæsende og hård, og i morgen venter en lang kordag sammen med en flok andre korledere og deres børnekor, så det bliver en dag i højt gear. Den tid, den glæde – indtil da vil jeg prøve at lade roen falde på mig og bare nyde, at tiden er min egen…

3 kommentarer:

  1. Helle Nørgaard Nielsen7. maj 2010 kl. 22.56

    Mums, det lyder lækkert med fredagstapas - go` tradition!
    At børnene bliver livsnydere... ja, æblet faldet sjældent langt fra stammen : )
    Roen er dig velundt og lyder meget tiltrængt!

    SvarSlet
  2. Kære Annette!
    Lyder da som en dejlig tradition med fredagstapas. Og jo skønt at børnene også er med på den idé :-)
    Jeg håber du fik nydt freden og roen og at tiden var din egen :-)
    Og nu er du nok i fuld sving igen :-)

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  3. Ja, den bliver helt sikkert gentaget, Helle :o) Det er lidt sjovt at se, hvordan æblerne kan falde i forhold til stammen - på andre områder kan det jo ske at gå helt den modsatte vej ;o)

    Du kan tro, jeg nød, Pia - og jeg var i sving lige fra morgenstunden. Det gik faktisk meget godt :o)

    SvarSlet