Det krævede et par forsøg, før jeg kunne blive enig med mig selv om den rigtige længde på toppen. Jeg blev nødt til at se den på – og spørge alle, der kom i tilpas nærhed af strikketøjet – men da toppen omsider havde den rigtige længde, var jeg ikke et øjeblik i tvivl.
Og nu har vi en venindetop. Eller altså, mor-datter-top. Eller noget. I hvert fald har vi hver vores model, og det tror jeg nok, Freja synes, er meget hyggeligt. Selv om der nu ikke er fare for, at hun slider sin op. Den passer jo ikke særligt godt ind i hendes nye disco-stil. Sådan noget må man bare finde sig i, når man strikker til børn, der har alderen til at være selvbestemmende – og derfor er det heller ikke det, jeg gør allermest. Men engang imellem, når de spørger pænt, så gør jeg det gerne….
Men min, den skal nok blive slidt op. Opskriften er fra Rasmilla, og garnet er Supersoft, et skønt garn, jeg arbejder på at få et rimeligt basislager af… ;o)
Nydelig tunika du har laget!
SvarSletHvor ser den altså bare flot ud :-) Jeg overvejer om jeg skal i gang med at strikke et eller andet "større" til mig selv...... Jeg synes det er skønt at sidde at nørkle med et eller andet.
SvarSletKnus fra Pia
Mange tak, begge to!
SvarSletDet er både hyggeligt og meget tilfredsstillende, synes jeg. Jeg har en trøje i kiggerten, jeg gerne vil strikke - skal bare lige have gjort en mindre garninvestering først... :o)
Hvor er Elvira dog blevet smuk - så passer den jo også fint til dig, Annette : )
SvarSletMange tak, anonyme ;o)
SvarSlet