Vidunderlige syren

 

 

 

I vores tidligere have havde vi en stor, vidunderlig syrenbusk, der stod med en sky af små hvide blomsterklaser i denne tid. Der er ikke meget at klage over i den have, vi har overtaget, men syrenen savner jeg. Så stor var min glæde, da jeg i efteråret opdagede, at det da vist var en syren, der blandede sig i baghækken, og jeg var meget spændt på at se, om den vitterligt ville blomstre i foråret.

Det gør den! Mange klaser er der ikke, men lidt har også ret, og jeg henter ind – i små portioner, for ikke at ribbe busken helt.

To små grene har jeg lige klippet, en gang tæsk har de også fået, og så vil jeg glæde mig over duften og de små yndige blomster på mit sofabord, mens weekenden banker på.