søndag den 16. januar 2011

Den bedste frieftermiddag…

 

 

DSC04393

 

… er sådan en helt uden planer, sådan en hvor man følger sine indskydelser.

Hvor man går en tur ud i haven, når man får lyst til at kigge lidt på dens tilstand. Og når man lige får lyst til at rydde en smule op derude, så gør man det. Bare lidt. Gør plads, så forårsblomsterne kan ses, når de kommer op. Og mærker spirende havefornemmelser røre på sig. Bare en smule. Og spejder efter små spirer mellem våde blade og alt det grå.

Og de er der faktisk! Når man ser godt efter, er de der pludselig. Ganske få. Men de er der!

 

DSC04382

DSC04385

 

Bagefter går man ind og spiser en hindbærsnitte fra i går. Og tænker tilbage på en dejlig aften sammen med savnede venner. Og den osso buco, der smeltede på tungen. Og masser af grin og hjertevarme.

Sådan en eftermiddag har jeg i dag.

Aaahh…

 

DSC04397

2 kommentarer:

  1. Ud fra billedet at bedømme, overvejer jeg, om vi har to forskellige opfattelser af, hvad en hindbærsnitte er for noget.

    Billedet kan være meget misvisende, men i min verden er en hindbærsnitte en "kage" nok ikke mere end 1 cm. høj, bestående af to tynde plader tør "dej" med hindbærsyltetøj imellem og glasur med krymmel oven på. En kage der spises ved, at blive holdt i hånden og der bides af den.

    Kagen på billeder ser både ud til, at være skåret med kniv og flere centimeter høj.

    Hvorom alting er, så frister billedet mig til, at spise endnu mere nu, selvom jeg både har spist, to bananer, et æble, vindruer, havregryn og blommer. Damn!

    SvarSlet
  2. James, jeg tror såmænd ikke, vores opfattelser er forskellige endda.
    Mit billede er bare taget meget tæt på, det skal man ikke lade sig snyde af ;o)
    Men jeg beklager de fristelser, jeg har udsat dig for - selv vil jeg nu finde ind under dynen, der bliver jeg ikke fristet til kalorieindtag ;o)

    SvarSlet