fredag den 28. januar 2011

Vintersøbe

 

 

DSC04524

 

Emil udtalte i går, at det værste ved vinteren er alt det suppe, man får – der har vi nok lige en lille interessekonflikt, for jeg eeeelsker vinterens supper.

Og suppe skal der til, så må børnene nøjes med det nybagte brød, hvis de ikke vil søbe – og det er vel heller ikke så ringe endda… (og nej, vi får hverken suppe hver anden eller hver tredje dag, så børnene skal såmænd ikke ynkes ;o))

Denne gulerodssuppe faldt jeg over i Isabellas nr. 08/2010, og alene det, at der er ingefær i, lover godt for mig. Suppen er en lækker, venlig og mildt krydret variant til den karryversion, vi ellers har sværget til.

2 løg og 3 fed hvidløg hakkes og svitses i olie sammen med 1 tsk korianderfrø. 1 spsk revet ingefær, 1 dl friskpresset appelsinsaft og 3/4 kg gulerødder i skiver tilsættes sammen med 1 1/4 l hønsebouillon. Suppen koger i ca. 30 minutter, til gulerødderne er møre, blendes og smages til med salt og peber. Serveres med græsk yoghurt.

Og brødet – det er en god, gammel kending

3 kommentarer:

  1. Mums - den ser lækker ud den suppe. Den skal vi prøve en dag, vi har nemlig fundet ud af begge to at ingefær gør sig rigtig godt :-)

    Knus Pia

    SvarSlet
  2. Hehe jeg fik karry-versionen af din gulerodssuppe i sidste uge. :o)

    SvarSlet
  3. Jeg er vild med ingefær, Pia - og har lige konstateret, at suppen også er rigtig god på andendagen... ;o)

    Pudsigt, Miriam! Den er nu også god...

    SvarSlet