torsdag den 7. januar 2010

Så er alle glade

 

Hyggeremedier

 

Efter en lang arbejdsdag besluttede jeg, at jeg ikke var til andet end sofaen i aften. Så jeg bænkede mig med hækletøj og heppende tilråb til Emil, der dyrkede skihop på wii’sk.

Og sådan en hyggeaften, med hækletøj, kaffe og et par rester af konfekten var lige, hvad jeg trængte til.

Og Brian var glad, for han har fået nyt legetøj (det er den, der anes i nederste, højre hjørne).

Og jeg er glad, for den kan vise net-TV uden at hakke eller gå i stå.

Således opdateret på virkeligt vigtige ting som årets gang i kongehuset, vil jeg sige tak for i aften og finde min snart lune dyne…

Sov godt!

(Og i morgen vil jeg sætte håret til narrestreger med mit nye fladjern – det er ikke dårligt med sådan et par januargaver fra alle os til alle os…)

4 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig hyggelig aften.
    God dag til dig og dit nye hår:-)

    SvarSlet
  2. Det var også en dejlig aften - nu er jeg klar til at tage hul på en mere :o)
    Rigtig god weekend til dig!

    SvarSlet
  3. Du kan glæde dig til at se nettv uden hakning, dejligt alternativt når der lige er noget, som man ikke fik set.
    Herligt at hygge, er det. Et ord, der er svært at oversætte til andre sprog, men vi ved lige præcist hvad det betyder!
    God weekend fra Laura :-)

    SvarSlet
  4. Det gør jeg også, Laura - jeg ser faktisk mest net-tv, for så kan jeg se programmerne, når det passer mig :o)
    Hygge er en rigtig god ting :o)
    God weekend til dig, forhåbentlig en hyggelig en af slagsen ;o)

    SvarSlet