tirsdag den 25. maj 2010

Benløs elefant til dåbsbarnet…

 

 Med en snabel så lang...

 

Langtidsplanlægning er jeg i princippet god til – og har jeg det egentlig bedst med… Men min hverdag er fyldt med så meget, der tager min tid og hjernekapacitet, at der i realiteten er meget, der ikke bliver taget i god tid. Og det er nok i virkeligheden meget godt, for lidt spontanitet er ikke at foragte, og så må jeg bare lære at se stort på det, der smutter i svinget.

Og når man skal til barnedåb og en uges tid før dåben kommer i tanker om, at der skal gaver til (altså det vidste jeg jo godt, men derfra og så til at gøre noget ved det…), og at man egentlig gerne ville lave en lille ting selv – så må man også tage det oppefra og ned, når de sene aftentimer må tages i brug – og elefanten alligevel må ende på gavebordet uden ben…

Og så har vi da bare en anledning mere til at mødes, når elefant og ben skal forenes :o)

Opskriften er fra Stof og Stil, elefanten er hæklet i bomuldsgarn og fyldt med fyldet fra en monteringspude. Den måler omkring 40 cm. incl snabel – og var lidt svær at forevige med mobilkameraet søndag morgen, som den lå der og prøvede at falde i et med fliserne… ;o)

 

Benløs

5 kommentarer:

  1. Helle Nørgaard Nielsen26. maj 2010 kl. 06.58

    Hvor er den dog sød, dine benløse elefant : )
    Og jeg fik en dejligt grin på den gode måde af din måde at formulere dig på, Annette... Tak for det!

    SvarSlet
  2. Selv tak, Helle - det er da dejligt at kunne få andre til at grine ;o)

    SvarSlet
  3. Vi glæder os over anledningen til at mødes igen - og til at se det færdige resultat... :-)

    SvarSlet
  4. Den er da elefantastisk som den ligger der uden ben :-)

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  5. Det gør jeg også, Vibeke - til begge dele ;o)

    Helt elefantastisk, Pia ;o)

    SvarSlet