fredag den 14. maj 2010

Danske Kirkedage

 

Kirkedage

 

I Viborg er der i disse dage et stort stævne, kaldet Danske Kirkedage – mit kirkekor var sammen med andre kor fra stiftet med til at synge til åbningsgudstjenesten i går. I lørdags var vi sammen hele dagen for at øve musikken, der er komponeret til anledningen, og i går gik dagen med prøver, lydprøver og generalprøver, inden gudstjenesten løb af staben kl. 16. Og det var stort at være med til. Ca. 2700 mennesker var kommet til Viborg stadion – kristne fra mange forskellige kirker, kirkesamfund og organisationer, mødtes for sammen at fejre gudstjeneste – med fokus på den fælles tro, kærlighed og fællesskab, frem for uenigheder og stridigheder.

Det var en rigtig god gudstjeneste med mange forskellige elementer, og mange forskellige slags præster medvirkede. Og musikken var bare skøn – korene sang godt, og bandet spillede fabelagtigt. Især var jeg vild med saxofonen – hvis jeg havde uanede mængder tid og muligheder, ville jeg lære at spille saxofon (men så var der så meget, jeg gerne ville…)

Heldigvis havde vi tørvejr, omend det var noget koldt derude på stadion, især for koret, der stod på den ene langside, bag alteret, og øvede udendørs en stor del af eftermiddagen – alt gik som det skulle, og jeg var en smule høj, da jeg fyldte bilen med korpiger og kørte hjemad – med følelsen at være en del af noget stort.

 

Kirkedage 

Billederne er lånt her

4 kommentarer:

  1. Jeg kunne tænke mig at der på de dage ville være en herlig meningsudveksling og inspiration.
    God weekend :-)

    SvarSlet
  2. Det vil jeg også tro, Lene. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at være med til andet en åbningen, men der var også inspiration at hente :o)
    Tak, og god søndag til dig!

    SvarSlet
  3. Helle Nørgaard Nielsen16. maj 2010 kl. 19.21

    Det lyder virkelig herligt!!

    Jeg har en veninde, som for nylig har købt en saxofon og går til undervisning. Hun begynder at improvisere mere og mere, når hun øver, så hun er ikke til at skyde igennem : )
    Du kender hende i øvrigt godt : Ingrid Jacobsen!

    SvarSlet
  4. Helle, det må da virkelig også være fedt - jeg ville heller ikke være til at skyde igennem ;o)

    SvarSlet