mandag den 24. maj 2010

Rolig landing

 

Pinsen er tilbragt i det sjællandske – med en dejlig dåbsfest hos gode venner i går, og masser af hygge hos familien resten af weekenden. Og en dejlig køretur gennem det smukke, ganske danske land – en luksus, jeg nægter at tage for givet, for hvor er det altså bare betagende!

 

Forårshaven

 

Og sikke et syn, der mødte os, da vi kom hjem. På bare et par dage har haven foldet sig endnu mere ud. Æbletræet er begyndt at sprede blomstersne på græsplænen, og i rhododendronbedet er der ren marengs! Huset og haven blev taget i øjesyn, vores bonusbørn (mine blomsterspirer og Brians chiliplanter) blev nurset og plejet, og jeg piskede koldskål og ristede havregryn til en let gang aftensmad til maver, der absolut ikke trænger til noget ovenpå den weekend. Nu er der tid til at pakke det sidste ud, vande lidt flere blomster og lande stille og roligt, så vi er klar til en ny uge.

2 kommentarer:

  1. Helle Nørgaard Nielsen24. maj 2010 kl. 23.38

    Det lyder skønt!

    Jeg har også nydt diverse kulinariske oplevelser i rigelige mængder de sidste 3 dage. Har heldigvis rester til de næste par dage, som vist bliver lidt hektiske...

    SvarSlet
  2. Det er altid skønt med rester, Helle :o)
    Håber du kommer godt igennem de hektiske dage.

    SvarSlet