Drengestreger

 

 

 

 

Det er ikke alle børn forundt at have en far, der kan svinge en blyant, som mine børns far kan.

Jeg elsker, når han slår sig løs og tegner skæve, sjove og underfundigt søde universer. På sådan en lidt melankolsk sidste-feriedag er det godt at sidde og smile skævt af sådan nogle søde streger.

Jeg har været lidt irritabel i aften – og ved godt, at det dybest set skyldes, at jeg er ked af, at ferien er slut. Og det er da ikke den fede måde at lade det komme til udtryk på, sådan at sidde og bare være lidt mut og “edgy”. Men sådan er livet også nogle gange – ikke lutter lagkage og efterårsferie, men også et kræsent barn, en stiftblyant der går i stykker på et ubelejligt tidspunkt og vælter en præteenagers verden, og metervis af lektier, der har været udskudt til sidste øjeblik, så børnene ikke kommer så tidligt i seng, som jeg havde tænkt det.

Heldigvis lykkedes det at få en god stemning, inden vi lukkede og slukkede, og nu vil jeg sætte mig med en kop kaffe og for min del lukke ned for en ferie, der ellers har været rigtig god. Og mon så ikke mit indre smil også kan lokkes lidt frem igen ved tanken om en mandagsfridag, der trods fødselsdagsforberedelser på programmet, også levner plads til at starte hverdagen op i et tempo, hvor selv jeg må kunne følge med.

Jeg har jo i virkeligheden ikke meget at klage over…