onsdag den 13. oktober 2010

Om forandringer og babyer

 

 

Stolt kavaler

 

- Og nej, dette indlæg handler ikke om det, I tror… ;o)

Jeg er i en periode, hvor arbejdslivet byder på omvæltninger, nedskæringer og nytænkning. Noget af det er rigtigt godt, noget vil måske vise sig at være meget godt, og meget af det er bare surt.

Og jeg mærker mere og mere, at omstillingsparathed ikke er min force. Jeg er tryghedsnarkoman og befinder mig godt ved, at det meste er, som det plejer. Hvilket er noget af et paradoks, for jeg er også en evntyrer, der keder mig, hvis hverdagen begynder at køre i en rille. Men det er vel bare et typisk eksempel på, at vi mennesker er komplekse personligheder, der ikke er sådan at sætte i bås. Og det er nok dybest set det, der bl.a. gør det så spændende at være menneske og møde andre mennesker.

Når omvæltningerne trækker på mine rescoursser, og jeg føler, at al min tid går med møder og stigende mængde kontorarbejde, så er det godt at fordybe sig i den slags arbejde, der er helt nede på jorden og så dejligt livsbekræftende.

Det er den slags, jeg har hygget mig med i formiddag, hvor vi havde babysalmesang – den sidste gang i dette forløb, og jeg vil savne alle de små babyer og deres mødre.

Babysalmesang er for babyer på 1-9 måneder og deres forældre. Vi breder et stort tæppe ud midt i kirken, og her bruger vi 3 kvarter med salmer og børnesange, fagter og dans, rasleæg og klokke, kulørte tørklæder og sæbebobler, orgel, klavermusik og blokfløjte. Og masser af ro, gentagelser, nærvær mellem forælder og barn, og sanseindtryk, der kan gøre den mest energifyldte baby træt efter sådan en formiddag.

Både før og efter de 3 kvarter er der god tid til kaffe og snak, amning og bleskift, nye venskaber stiftes, og der bliver sat ord på alle de usikkerheder, der følger med i barselsgaven.

Og jeg hygger mig i den grad. Nyder at betragte de små størrelser og deres glæde og genkendelse ved sangen. At lade mig charmere af det herligste, tandløse grin. Nyder at give børn og forældre en god oplevelse med i bagagen og føler, at jeg får lige så meget igen, som jeg giver.

Efter sådan en formiddag er jeg klar til med lidt mere energi og optimisme at imødese de mange udfordringer og forandringer.

Og heldigvis er der bred enighed om, at der ikke skal pilles ved babysalmesangen – så jeg vil glæde mig, til vi starter op med et nyt forløb i det nye år.

8 kommentarer:

  1. Hej Annette!
    Jeg nåede lige et kort øjeblik efter at have læst din overskrift at tro det, jeg ikke skulle tro :-)
    Skønt at læse om, at sådan en formiddag med babyer og deres mødre giver dig fornyet energi. Det ER bare fantastisk at arbejde med børn :-)

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  2. Jeg kunne ikke lige dy mig, Pia ;o)
    Det er meget livsbekræftende at arbejde med børn, og især de helt små giver mig glæde i hjertet - så længe forældrene er med, og jeg ikke har ansvaret for dem ;o)

    SvarSlet
  3. Jeg har en organist veninde, og hun har kun talt godt om babysalmesang. Det lyder virkelig hyggeligt :-)

    SvarSlet
  4. Det kan jeg godt forstå, hun har, Therese - det er altså kun til at blive glad af :o)

    SvarSlet
  5. Hehe you got me!
    Altså ikke at I skulle have én, men måske at nogle andre skulle..
    Men ja det lyder godt nok hyggeligt, det må man tilmelde sig når den tid engang kommer :o)

    SvarSlet
  6. Det er der da sikkert nogle, der skal, Miriam ;o)
    Ja, det må du huske til den tid... :o)

    SvarSlet
  7. Helle Nørgaard Nielsen19. oktober 2010 kl. 23.05

    Det lyder da HELT fantastisk med de 3 kvarter, Annette!
    Jeg kan i dén grad fuldt ud følge, at du synes, du får lige så meget igen :)

    Jeg har også hørt folk i min kirke tale så godt om babysalmesang, at jeg kunne have lyst til at være en flue på væggen, når det løber af stablen...

    SvarSlet
  8. Jeg har stornydt det, Helle - nu, hvor forløbet er færdigt for denne gang, vil jeg også nyde, at der forhåbentligt er mere tid til at øve orgel - men jeg vil glæde mig rigtig meget, til næste hold starter op.

    SvarSlet