Stædighed kan være godt for meget

 

 

 

Det kan godt være, at jeg i sommers mente, at det var både god motion og beroligende og alt muligt andet positivt at slå græs med en håndskubber.

De ord vil jeg måske også tage i brug, når det igen bliver sommer, og jeg suser hen over plænen, mens fuglene synger og børnene leger.

Men i dag har piben en anden lyd.

Hold op, hvor er det bare tungt og vådt og langt – bare fordi jeg ikke kan tage mig sammen til at fjerne de tusind millioner æbler, der ligger på græsset, før jeg er kommet så langt som til overhovedet at tage plæneklipperen frem fra skuret, og græsset derfor får lov at køre sit løb i alt for lang tid.

Til gengæld er jeg temmelig rolig og afklaret med, at jeg droppede løbeturen i går og fyldte mig med kage. Den time, jeg nu har orkset rundt med plæneklipperen, må da kunne have gjort det ud for mindst 5 løbeture! Og jeg er kun halvvejs.

Det er godt, jeg stadig har en stor del af min stædighed i behold!