torsdag den 25. november 2010

JGS

 

 

DSC03414

DSC03418

 

Ja, det er altså svært at oversætte på skrift, men JGS er jysk, det står for (altså, hvis jeg SKAL prøve at skrive det – det fungerer bedst pr. lyd) Jenne Gue Sawer. Ja, sådan siger man altså her i Herning – det betyder på almindeligt dansk Ene Gode Sager, men det lyder jo lissom ikke lige så godt… ;o) JGS siger man om mad, der alene ud fra ingredienslisten kan forhåndsvurderes til kun at kunne ende godt!

Sådan en er denne blommechutney. Ja, det er jo ikke fordi, det ligefrem er sæson for friske blommer lige nu. Men vi har (sammen med huset) fået kummefryser. Og på bunden af sådan en kan der gemme sig lidt af hvert… F.eks. faldt jeg lige over en pose blommer fra sidste år(!) – måske ikke de mest friske af slagsen, men blommeduften var intakt, og i selskab med en masse andre smagsgivere, endte alting godt.

Juleduften har bredt sig i hele huset, mens blommechutneyen har simret her til aften – udover blommer, æbler, løg og rosiner, indeholder den nemlig næsten alt, hvad hjertet kan begære af (julede)krydderier. Kanel, vanille, korianderfrø og nellike foruden salt og peber. Og chili. Og så selvfølgelig masser af sukker og eddike. JGS!

Opskriften har jeg fra Rollinger og Roulader. En veninde var så flink at lade mig skrive den af. Men bogen står på min ønskeseddel, det lover jeg!

3 kommentarer:

  1. UHM det minder mig om at alle ingredienserne til min yndlingschutney er hjemme, jeg må i gang :-)

    SvarSlet
  2. Det ser bare godt ud, måske skulle jeg hoppe ud i sådan noget :-)

    SvarSlet
  3. Lene, der er ikke noget som en god chutney til at sætte fut i sådan en efterårs/vinterdag... Vi havde også alle ingredienserne i hus, lykken er et godt basislager ;o)

    Intetnytundersolen, velkommen her! Jeg er vild med sådan et skud koncentreret god smag, så jeg kan kun anbefale det. Når alle ingredienserne er klargjort, passer den bare sig selv...

    SvarSlet