En yderst pædagogisk indførelse i filosofihistorien. En bog, der stiller spørgsmål og vender tingene lidt på hovedet.
En pudsig bog, skrevet til en yngre aldersgruppe end min, men fængende også for min årgang. Et hyggeligt bud på en 15-årigs tankegang og spekulationer. Et venligt spark til de voksne læsere, der er forfaldet til vanetænkning og fordomsfuldhed. En opfordring til at se ud over egne sfærer, se verden lidt fra oven og forundres.
Jeg vil ikke komme nærmere ind på handlingen, for det er essentielt for læseoplevelsen, at man ikke kender handlingen på forhånd. Så af hensyn til nye læsere, vil jeg bare fortælle, at bogen er bygget op af en rammehistorie, der handler om Sofie. En 15-årig pige, der på mystisk vis får begyndelsen på et filosofikursus i postkassen. Et kursus, der vender op og ned på hendes liv.
Kurset er indholdet i rammen – en grundig indføring for læserne i filosofihistiorien, om de forskellige tidsepoker, deres tænkemåder og vigtige filosoffer. Meget pædagogisk forklaret for sådan nogen som mig, der ikke havde meget forhåndskendskab. Lidt irriterende sine steder, som når Sofie fra tid til anden afbryder filosofigennemgangen med ligegyldige kommentarer. Til tider lidt tungt og langsommeligt at komme igennem, men jeg havde lysten til at vide mere, og lysten driver som bekendt værket. De faktuelle afsnit er forholdsvist korte, og idéen med at pakke filosofigennemgangen ind i en spændingsroman, gør den noget mere spiselig for novicer som mig.
Jeg er blevet klogere, men meget glemmes også hurtigt igen. Heldigvis kan bogen også bruges som et opslagsværk, hvis jeg trænger til lidt repetition.
Jeg blev også klogere, men har glemt meget igen, så jeg regner også med at tage en hurtig skimmetur gennem bogen :-)
SvarSletDet er en god ting, at man kan det, Lene - jeg opdagede også, at der er et meget overskueligt register bagi bogen.
SvarSlet