Jeg har længe været træt af mit skrummel af en kalender. Filofax’ den store… Den vejer som et ondt år og fylder i den “kommode”, der også skal rumme alt de andre nødvendigheder, jeg slæber med mig hver dag.
Og jeg er bestemt ikke klar til at digitalisere min hverdag. Jeg skal have det på papir, så jeg kan se det hele for mig, tegne kruseduller og lægge små notater ind, der skal gemmes. Der er næsten ikke grænser for, hvor tyk sådan en kalender kan blive…
Men jeg har bestemt mig for, at pocket-udgaven må kunne gøre det. Det er jo bare et spørgsmål om at skrive med lidt mindre skrift. Så jeg har foræret mig selv en ny kalender. I den skønneste sennepsgul, og med mini-skrivegrej til. I lilla og turkis. Farver, der gør mig glad.
Og jeg har lige opdaget, at den kan bruges allerede nu, og ikke bare fra 2011, som jeg forventede. Hvor skønt – men først vil jeg lige nyde alle de blanke sider et par dage. Drømme om, at min kalender så sådan ud. Velvidende, at det ikke ville vare længe, før jeg gjorde noget ved den sag, for jeg trives jo med alt det, jeg gør – nogle gange tårner det sig bare op, når aftalerne har tendens til at ligge lidt for tæt.
Uhm, jeg kan næsten dufte det lækre materiale - kan godt forstå at du glæder dig til at bruge den.
SvarSletVelkommen her, Trine Louise :o)
SvarSletJa, jeg er så småt begyndt at "flytte ind" - den er virkelig skøn!