Vores børn bliver aldrig sådan rigtigt rå og hårdkogte, så længe der er kattedyr i huset. Det forestiller jeg mig nu heller ikke alligevel, at de bliver – og man skal ikke lade sig bedrage af skindet, når Emil ruster sig efter alle kunstens regler. Indeni er han blød som smør.
Og når det kommer til de to firbenede familiemedlemmer, er der ikke grænser for, hvor bløde i stemmen, børnene kan blive.
Der går ikke en dag, uden der skal kæles og hygges, siges godnat i det uendelige – og ofte også slåsses om det sagesløse dyr, der tilfældigvis er i nærheden (hvis det er så uheldigt, at makkeren er forduftet, så der ikke er en til hvert barn). Og dyrene… – de finder sig i hvad som helst.
Næsten.
Heldigvis kan de også sige fra, hvis bølgerne går for højt, men grænsen ligger langt udover, hvad man kunne forestille sig, at sådan et dyr ville finde sig i.
Hvem ville for eksempel tro, at en kat ville synes, det var sagen at sidde på skødet som et andet barn? Tilsyneladende hygger den sig med det – og jeg glæder mig over, at børnene får ansvar og omsorg for et levende væsen ind, næsten med modermælken.
Faktisk har jeg også en lille blød plet for de to firbenede – når de ikke fylder mig med kattehår, eller går imellem mine ben, når jeg har travlt, som kun en kat kan gøre det. Eller sætter kløerne i sofaen. Men når de så kigger sig om efter en at lægge sig op ad og nøje udser sig netop mig, der ikke ofrer dem mange klap, så må man da overgive sig… (og jeg indrømmer blankt, at det faktisk var mig, der insisterede på at få dyrene skaffet til huse – dengang var de helt små og totalt uimodståelige, og det er kun fordi, jeg ved, at alle killinger vokser sig store, at jeg ikke tager imod flere med åbne arme. Der må trods alt være en grænse…)
Ja, de finder sig i meget de firbenede væsener!
SvarSletAt Emil er blød som smør oplevede jeg jo også for snart 3 uger siden, da vi var på Ribe Vikingecenter, hvor der spankulerede et par killinger rundt. Emil skulle straks have fat i den ene, og den store eftersøgning blev sat i gang, da den pludselig var forsvundet som dug for solen. Han fandt den dog senere et andet sted på området, og der blev kælet og nusset : )
Ja, Helle, dem kan han bare ikke stå for - det kan jeg nu heller ikke, når vi snakker killinger ;o)
SvarSletSikke et dejligt billede af Freja og den store bløde kat, de er et herligt par.
SvarSletDer findes næsten ikke noget mere afstressende og beroligende, end at stryge hen over en kats silkebløde pels igen og igen og så lytte til dens spinderi.
Jeg elsker katte!
Og hunde :-)
Det er meget beroligende, Anne, men jeg må sige, at det er sjældent, jeg tager mig tid til det. Det er som om, magneterne på killinger virker bedre, end på de store katte ;o)
SvarSletMen når en af kattene en sjælden gang hopper op til mig, bliver jeg dybt smigret og nyder at mærke deres beroligende effekt.
He he he - ja du har killinger er fantstiske, men de der sore kattedyr kan være irriterende engang imellem for en travl mor :-)
SvarSletVores søn på 1½ fik et lille bid i hånden forleden, han løftede en af vores katte i pelsen midt på ryggen, mens den spiste. Det gad den lille mis ikke, og det er da helt fair. Godt de kan sige fra, for for det meste finder de sig i de utroligste ting fra ungernes side :-)
Ja, Betina, de har altså en utrolig evne til at gå i vejen ;o)
SvarSletJeg kan også godt forstå, jeres kat sagde fra - der var heller ikke nogen, der skulle begynde at løfte på mig, mens jeg spiste... ;o)