Hele dagen i går kunne jeg høre motorsavene hærgen.
Og i dag, da jeg kom hjem fra arbejde, var det et trist syn, der mødte mig.
De er ved at fjerne min udsigt.
Vi vidste godt, da vi købte huset, at vi formentligt ville få den nye retsbygning som genbo, så vi har været forberedte på, at det ville ske, og det er også, som det skal være. Den skal jo være et sted, og man kan ikke forvente sådan at have en naturgrund uden for sin hoveddør, når man har valgt at bo inde midt i byen.
Men jeg vil nu savne det smukke efterårsløv, der har strålet lige uden for mit vindue. Og de enorme brombærbuske, hvor vi har forsynet os flittigt. Man kunne hurtigt vænne sig til sådan et stykke med grønt på den anden side af gaden…
Selv om man ved det, så er det ikke let, når det sker!
SvarSletJeg kan godt forstå, at du kommer til at savne din udsigt, Annette.
Men man vender sig, efter en tid...
Det gør man, Anne - og det bliver såmænd også spændende at følge byggeriet (selv om jeg nok ender med at ønske larm, store maskiner og byggerod langt væk).
SvarSletMen suk, alle de skønne buske og træer, der falder for saven...