I fredags smed jeg malerpenslerne og løsrev mig for at tage på weekendtur med kirkens pigekor til København. Ikke det mest velvalgte tidspunkt for sådan en tur, men det var planlagt og ikke lige til at ændre, så jeg måtte omstille mig, selvom det var svært.
En mærkelig fornemmelse at pakke en weekendtaske og sætte kroppen ind i toget, mens hovedet stadig huserer i huset og omkring alt det, der skulle ske der. Men det lykkedes mig faktisk efterhånden at få hovedet med, og så var det et skønt afbræk, og jeg nød at komme til København igen.
Hele turen er bare gået så godt, der har ikke været nævneværdige problemer, pigerne har nydt turen, og det har jeg faktisk også. Selvom der var meget at holde styr på, var der også tid til afslapning og til at nyde staden. Vi var tre voksne, så det kunne lade sig gøre at give hinanden et lille frirum ind imellem, og så er det så dejligt at komme lidt tættere på pigerne og mærke det fællesskab, der udvikler sig mellem dem i løbet af sådan en weekend.
Vi boede på et vandrerhjem, der ligger helt centralt, og det viste sig at være rigtigt lækkert og velfungerende, og jeg anbefaler det gerne til andre, der har brug for overnatning i hovedstaden. Vores værelser var på 16. etage, og sikke en udsigt, der var over byen. Jeg kunne stå længe og fordybe mig, både ved dagslys, og om aftenen, når byen tændte lysene.
På programmet var shopping (selvfølgelig, vi snakker piger i alderen 11-16 år), Experimentariet og Tivoli (også et obligatorisk programpunkt) lørdag. Søndag var vi til gudstjeneste i domkirken, og så kunne vi lige klare en kanalrundfart, inden turen gik hjemad. En rent social tur uden andre udfordringer for pigerne end at bruge de medbragte lommepenge, holde de trætte ben gående og klare sig med et minimum af søvn. Det er godt, de snart har ferie…
Vel hjemme var det tid til endnu en omstilling, for nu går vi ind i den sidste uge inden flytningen, og der er nok at se til, både i det ene og det andet hus. Brian har fået masser af hjælp, mens jeg har været afsted, og der er sandelig sket meget! Hvor er det skønt at komme hjem og bese det hele – men også lidt mærkeligt at forholde sig til og overskue at skulle op i det gear igen. Heldigvis tror jeg, det kommer helt af sig selv, når jeg kommer i gang i morgen – nu vil jeg starte med at tanke søvndepotet op igen, det er vist tiltrænkt…
Det lyder som en dejlig tur, og sikken skøn udsigt :)
SvarSletDet lyder som en rigtig dejlig tur, Annette!
SvarSletMen jeg kan sandelig godt forstå, det er svært at omstille sig, når det nye hus fylder så meget i jeres liv lige nu...
Det var en dejlig tur, jeg elsker København, og nød at komme lidt væk fra det hele.
SvarSletOg nu er jeg oppe i malergearet igen...
Det er altså for længe siden, jeg har været forbi her, men jeg har bare ikke nok tid i øjeblikket! Det lyder som et dejligt afbræk i KBH, selv om I ganske givet har haft hænderne fulde! Og sikke der sker noget med huset! Vi har lige besluttet at vi giver os i lag med køkkenrenoveringen i år, så der venter også os en større omgang (mere). Men det giver jo en dejlig tilfredsstillelse på den anden side. Kunne ikke lade være med at smile, da jeg læste, at I boede på 16. etage - var lige inde og kigge på jeres hostel, hvor der står, at der er 15 etager... LOL :)
SvarSletAstrid, det bliver heller ikke til så meget blogging her for tiden - jeg prøver, om jeg kan overleve uden den dosis, jeg plejer at få ;o)
SvarSletHeld og lykke med jeres køkkenprojekt - det kan være drøjt, mens det står på, men skønt bagefter :o)
Jeg kan fortælle, at elevatoren kørte helt op til 17. etage - spooky ;o)