Skvalderkålen skal man bestemt ikke kimse ad. I salaten har jeg endnu ikke prøvet at bruge den, men den har de yndigste små blomsterskærme, som gør sig rigtig godt, både som fyld i en buket, eller som her, helt solo.
Det har været en lang dag, med oprydning, rengøring og pakning. Emil blev sendt i skole, men bukkede under for mavepinen, der var på kort visit. Heldigvis fortrak den i løbet af dagen, så jeg håber, han kan komme afsted i morgen.
Og nu vil jeg hellige mig det sidste af den bog, der optager mine tanker for tiden, både under og efter læsning – Under en strålende sol.
Ja, de er da faktisk ret yndige... Jeg plejer vist at fjerne planterne, inden de når at blomstre...
SvarSletDet gør jeg også der, hvor de generer, Helle, men inde i skuret får de lov at boltre sig ;o)
SvarSletNå, o.k. - nu skriver du 'i skuret' :-)
SvarSletJeg ville nemlig kommentere, at ganske vist har de nydelige blomster, men jeg HADER skvalderkål, hvor det ikke hører hjemme. Som f.eks. i mine blomsterbede...
Ellen, jeg hadede dem også i starten, da vi boede her - for da havde de fået lov at brede sig vildt og uhæmmet. Men min erfaring er, at hvis bare de bliver holdt nede, fra det tidligste forår, så er de slet ikke så besværlige igen - og faktisk ret kønne :o)
SvarSlet(og et effektivt bunddække ;o))
Jeg elsker skvalderkål (både duften og blomsterne), men jeg vil ikke have det i haven fordi det simpelthen er for aggressivt. Jeg lader ellers meget buketukrudt stå men skvalerkål bekæmper jeg hård så der må jeg ud og lede efter andre menneskers ukrudt hvis jeg ville have de fine blomster med hjem.
SvarSletMarina, jeg tror måske heller ikke, jeg ligefrem ville hjembringe den, hvis jeg ikke havde den - men der var så rigeligt her, da vi kom - og det lykkes mig faktisk at holde det der, hvor det må være. Det hjælper at have græs omkring, for skvalderkålen kan ikke lide at blive klippet.
SvarSlet