mandag den 4. oktober 2010

Bagte kanelæbler

 

 

Kanelæbler med yoghurtis

 

Temaet for tiden er æbler, når der skal dessert og kager på bordet. Denne dessert, der forsødede vores søndag aften, fandt jeg i Tessa Kiros’ “Opskrifter for livet”, og den er i al sin enkelhed superlækker!

4 æbler halveres, kernehuset fjernes, og de lægges i et ovnfast fad med skæresiden opad. Drys med 80 g farin, blandet med 1 tsk kanel, kom en klat smør på hvert æble, og dryp 2 spsk portvin hen over æblerne. Kom 1 1/4 dl vand i bunden af fadet, og bag ved 180 grader i ½-1 time, til æblerne er bløde. Øs saften i fadet over æblerne undervejs – og hæld gerne rigeligt over æbler og is, når det skal fortæres.

Isen – det er yoghurtis med vanilje fra samme bog – og den kan i øvrigt også kraftigt anbefales :o)

2 kommentarer:

  1. Uhm, det ser lækkert ud - ser ud som noget, der smager som englene synger :-)

    SvarSlet
  2. Det er lige før, jeg kan høre dem, Pia ;o)

    SvarSlet