søndag den 14. november 2010

Søndag

 

 

DSC03300

 

Sådan en søndag eftermiddag i familiens skød, med ludo og godt humør, med Ella Fitzgerald, Count Basie, Miles Davis og mange flere lækkerheder i CD-afspilleren, så begynder skuldrene at falde ned, hvor de hører hjemme, og vejrtrækningen finder sit normale leje.

Ja, jeg lever skam endnu, men den forløbne uge har haft program nok for to. Alt, hvad man kan putte ind i en uge, har der stort set været – koncert, spaghettigudstjeneste og menighedsrådsmøde hhv. tirsdag, onsdag og torsdag aftener, tilsat skolebio, zumba og det sædvanlige arbejde – og endelig et korstævne fredag til lørdag, med en flok overstadige, forventningsfulde, festlige og fjantede korpiger. Et stævne, hvor jeg var tovholder, akkompagnatør til afslutningskoncerten, kasserer og ansvarlig for mine “egne” piger. Krydret med et hold i ryggen, der var så belejligt at indfinde sig i løbet af torsdag – så jeg synes, jeg har haft min sag for.

Heldigvis er alt gået godt, ryggen er også i bedring, hvis bare jeg ikke begynder at forlange, at den skal kunne ligge ned (hvilket jeg jo så gør hver nat, men den løsner sig i løbet af dagen) – og med udsigt til en fridag og en uge, der har lidt mindre i posen, så kan jeg efterhånden begynde at overskue mit liv igen.

December er i sigte med alt dens hygge, Duke Ellington giver den gas, og Brian steger bøffer.

Alt er godt.

5 kommentarer:

  1. Jazzy søndag. Det lyder dejligt :-) Jeg elsker Ellas bløde og legende stemme. Hun får det hele til at lyde så let og overskudsagtigt. Sikke en kvinde.

    SvarSlet
  2. Kære Annette!
    Det vigtigste er da, at du endnu er i live :-)
    Dejligt med sådan en søndag eftermiddag med familien og så er det jo godt, at det ikke er hver uge, du har sådan et program på.
    God bedring til ryggen - håber snart den er helt god igen.

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  3. Ella er creme for øregangene, Therese, ren smørelse :o)
    Emil spurgte efter en time, om vi ikke snart kunne høre Ramasjang Hits, men i går var det altså mig, der forbeholdt mig retten til at bestemme lydkulissen ;o)

    Jeg ville ikke kunne holde til mange uger af den slags, Pia, det er bare med at bide tænderne sammen og komme igennem...
    Tak, det går hele tiden fremad med ryggen, så der er håb :o)

    SvarSlet
  4. Helle Nørgaard Nielsen15. november 2010 kl. 18.12

    Skønt billede af de 2 charmetrolde!

    Og godt at høre det går fremad med ryggen...
    Pu-ha, sikken et program... godt det ikke er hver uge, og godt at du kan finde energi til den slags, når det er nødvendigt : )

    SvarSlet
  5. Jeg var også helt klar til at være hjemme søndag eftermiddag, Helle!
    Ryggen har faktisk næsten ikke gjort væsen af sig i dag - det er også derfor, jeg har kunnet sætte nogle flueben...

    SvarSlet