Så har "fru-ordner-alt" været i gang igen. I køleskabet står dej til to forskellige slags boller, de improviserede af klid- og kerneslagsen og italienske durumboller, plus et fuldkornshvedebrød - altsammen klar til at smide i ovnen i morgen tidligt - og på køkkenbordet ligger to slags muffins, den ene med rabarber og mandler, den anden med æble og kanel - til den søde tand senere på dagen. Inden alt det blev tryllet frem, blev det nærmeste supermarked tømt, og vores køleskab blev fyldt, så vi kan føde en hel hær i morgen. Til gengæld for alt det, bliver jeg beriget med en flok venners gode selskab hele dagen - og de har oven i købet tænkt sig at arbejde. Der bliver noget med en terasse, der skal udvides til næsten dobbelt størrelse, måske noget hovedrengøring af et køkken, eller hvad vi nu finder på. Det synes jeg da, lyder som en rigtig god handel. Jeg skal bare lige have energien fundet frem igen...
Hold da op ja, det lyder som en rigtig god handel. I morgen er energien der garanteret.
SvarSletDet tror jeg også, Sifka :o)
SvarSletSå jeg må vist hellere finde i seng...
Dejligt med hjælp til praktiske opgaver der kan tage pusten fra en, eller alt for mange weekender frem i tiden. Nu kan det klares på en sommerlig weekend ;-)
SvarSletIngen går sultne hjem ;-)
Det var skønt med al den gode hjælp, abildjyden.
SvarSletOg jeg kan garantere, at ingen gik sultne hjem ;o)