Sidste feriedag

 

Matriklen blev ramt inden midnat i går. Trætte, men glade efter en dejlig ferie i Polen fik vi bilen tømt og styrtede på hovedet i seng.

Det har været en spændende tur i et land fyldt med kontraster. På mange områder meget forskelligt fra vores land, men det er fascinerende at bemærke, på hvor mange punkter det alligevel ligner vores, og hvor nemt man kan gebærde sig trods forskellene.

 

Polen har en lang og turbulent fortid som kastebold mellem nationerne i nabolaget. I en periode har det sågar været helt udslettet og i mange år har det ligget i skyggen af kommunismens jerngreb. Det er stadig præget af fattigdom, mange landsbyer og boligkomplekser virker meget trøstesløse, set med vestlige øjne, men det er samtidigt et land i stadig udvikling. Landskabet var smukt, præget af mange skove, men vejene var ikke helt efter vores standarter - bilens støddæmpere blev ind i mellem flittigt motioneret, og især undredes vi over deres mani med brolægning på små bitte, men lange veje igennem skovene.

 

En dag kørte vi de ca. 150 km til Poznan (som engang har været Polens hovedstad), en lidt længere tur end vi havde regnet med, men vi fortrød bestemt ikke, at vi havde taget turen. Det eneste, vi fortrød, var, at vi havde valgt ugens varmeste dag til den udflugt. Det er ikke det bedste klima for storbyvandring, når termometeret er oppe at ringe på de 30 grader. Men med rigeligt vand i tasken og en god ispause klarede vi nu også det.

 

Den gamle bydel er som flere andre polske byer bygget op omkring en gammel markedsplads, og arkitekturen i sig selv på de omkringliggende bygninger var et syn værd. En hestevognstur rundt på pladsen var også en god måde at hvile benene på.

 

Det polske sprog ligger meget langt fra vores, og udfordringer var der nok af, når man skulle tyde vejskilte og indpakninger i supermarkedet. Og alligevel var der mange sjove ligheder ind i mellem - f.eks. så vi mange reklameskilte for denne tilsyneladende meget populære wanno-kabina, og en bilvask hed wedkarski!

 

Vi har virkelig nydt samværet med vores venner - både børn og voksne, der har været masser af tid til snak, leg og spil, men det er nu også helt rart at komme hjem og bare være os fire igen. Jeg tror, at jeg har fået nye oplevelser nok for denne gang og trænger egentlig bare til lidt ro og genkendelighed. I dag har vi suget den sidste smule ferie til os - der har været en god blanding af tid til tøjvask og oprydning, og tid til hygge og nærvær - en cykeltur ud i det blå var lige hvad vi trængte til, og et UNO-spil for fire rundede dagen af, inden børnene blev puttet, så vi er vist så klar, som vi kan blive til, at hverdagen begynder igen - ikke at vi trænger, vi kunne sagtens holde den gående i et par uger mere, men den går jo desværre ikke, så vi mander os op...