søndag den 2. maj 2010

Søndag

 

Solskinstulipan

 

Den sidste uge har været fyldt til randen med begivenheder og indtryk, der står i kø for at blive bearbejdet og bundfælde sig.

Lige fra glade årsmødedage, der fuldt ud levede op til forventningerne, til en tung begravelse, en dag med dyb sorg, men også en god dag med fokus på de mange gode minder.

Fra dejlige besøg af familie og venner til et døgns tid i skøn tosomhed med manden i mit liv, fantastiske madoplevelser (La Forchetta i Århus stod for aftensmaden, og Aroma i Herning for vores brunch, og begge oplevelser var helt i top!).

Og sidst, men ikke mindst, en søndag hjemme i ro og mag, hos to dejlige børn, der var i mor-underskud og trængte til opfyldning på kontoen ( - og det er nu heller ikke så dårligt at være savnet!). En dag i haven, med solskin og varme, og glæde helt ned i storetæerne…

4 kommentarer:

  1. Kære Annette!
    Nå, der var liv i dig endnu ;-)
    Jeg vidste jo godt, at du havde et travlt program først på ugen.
    Dejligt at få en opdatering - lyder som det har været en dejlig weekend, trods begravelse.

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  2. Du kan tro, der er liv, Pia ;o)
    Ja, det har været en dejlig uge, med alle de forskellige begivenheder, den nu har budt på.

    SvarSlet
  3. Helle Nørgaard Nielsen3. maj 2010 kl. 01.25

    Sikke mange aspekter af livet du oplever på kort tid, Annette - jeg kan godt forstå, de står i kø for at blive bearbejdet...

    SvarSlet
  4. Ja, man må sige, at jeg kommer vidt omkring, Helle... :o)

    SvarSlet