Et skønt syn

 

Hvor er den skøn, vores nye terrasse! Jeg kan allerede mærke, at det er det helt rigtige. Når der med tiden gror lidt mos op mellem fliserne, bliver det helt perfekt, og jeg glæder mig til at tage den i brug. Men det bliver ikke i dag - den skal have fred og ro, til den bliver helt stabil.

Og køkkenet stråler og skinner om kap med solen, som vi har været så heldige at have på fuldt blus her i weekenden.

Vi havde en arbejdsom, men skøn dag sammen med venneflokken i går. Der var liv og glade dage, masser af børn der legede SÅ godt sammen både ude og inde, arbejdende voksne på terrassen og i køkkenet og masser af hygge og snak overalt. Og masser af mad - jeg kan garantere, at ingen gik sultne hjem, og vi går og småspiser lidt af resterne i dag.

Men hov - hvad er det for en selvtilfreds fætter, der sad der og så på mig med små, plirrende øjne, da jeg i dag stak hovedet ud for at beundre værket. Nogen må have glemt ham der, midt i al forvirringen.... De må da savne ham, for han er da så sød ;o)

 

Brian har knoklet for at færdiggøre projektet og rydde op i haven i dag, så den ser knapt så kaotisk ud, som den gjorde i går, efter at have været invaderet af 20 børn og voksne. Det er rigtig dejligt at kunne sætte punktum for det projekt.

Imens har jeg været på arbejde - en lidt særlig dag var det i dag, for vores uovertrufne kirketjener går på pension efter 20 år i kirken. Så der var afskedsreception efter gudstjenesten. Det er en mærkelig følelse at skulle sige farvel til en kollega, der har betydet så meget for os alle, som han har. En mand, der forstår at favne og altid møde både kollegaer og kirkegængere med et stort smil, et glimt i øjet og gerne en sjov bemærkning. En kollega, der bare gør arbejdsdagen lidt bedre. Heldigvis siger vi ikke farvel, men på gensyn, for han vil fortsat have sin gang i kirken.

Pyhhh...

 

Så har "fru-ordner-alt" været i gang igen. I køleskabet står dej til to forskellige slags boller, de improviserede af klid- og kerneslagsen og italienske durumboller, plus et fuldkornshvedebrød - altsammen klar til at smide i ovnen i morgen tidligt - og på køkkenbordet ligger to slags muffins, den ene med rabarber og mandler, den anden med æble og kanel - til den søde tand senere på dagen. Inden alt det blev tryllet frem, blev det nærmeste supermarked tømt, og vores køleskab blev fyldt, så vi kan føde en hel hær i morgen. Til gengæld for alt det, bliver jeg beriget med en flok venners gode selskab hele dagen - og de har oven i købet tænkt sig at arbejde. Der bliver noget med en terasse, der skal udvides til næsten dobbelt størrelse, måske noget hovedrengøring af et køkken, eller hvad vi nu finder på. Det synes jeg da, lyder som en rigtig god handel. Jeg skal bare lige have energien fundet frem igen...

Pusterum

 

Det er en af den slags dage - dem med aftenarbejde, hvor jeg bare er hjemme for et par timer, inden jeg skal på den igen. Så jeg "skynder mig" at slappe af... Det plejer nu også at være meget hyggeligt, når først jeg er kommet afsted, og i disse dage har jeg bilen - så kan jeg klare lidt af hvert.

Ikke mindst fordi jeg i morgen skal til Århus. Jeg har det meget godt i Herning, men ind i mellem savner jeg bare noget storby, og det er ved at være alt for lang tid siden, jeg sidst var i Århus. Så det passer mig rigtigt godt, at det er tid for en times orgelundervisning i Århus i morgen. Og at jeg har masser af tid til at hygge mig i byen bagefter. Jeg glæder mig!

Uhm, hvor det smager...

 

I et pludseligt anfald af voldsom hyperaktivitet fik jeg samlet en masse billeder af mine kære, sat dem i gamle, skønne rammer og hængt dem op i skønsom forvirring i familiegalleriet på væggen.

Men nu er det også slut. Nu er det dase-tid.

I sommerferien har jeg fået udviklet en stor forkærlighed for irish coffee, med flødeskum og hele molevitten.

Det er jo voldsomt usundt.

Så det må og skal stoppe.

Snart.

Lige om lidt.

I morgen...

Rugkiks

 

Regnvejrseftermiddagen blev tilbragt i køkkenet. Jeg faldt lige over en opskrift på rugkiks i den meget inspirerende bog, Madkassen. Tjekkede køkkenskabet - alle ingredienser var i hus, så det skulle prøves. Vi gik alle tre i gang med kageruller og en dejportion hver, og resultatet blev meget vellykket - børnene kan lide dem (det hjælper altid, når man selv har været med til at bage), så der er en halvsund variation til madpakkerne i dåsen. Udover en forfærdelig masse smør, er der brugt hvede- og rugmel, bagepulver og en anelse sukker og salt.

Hjemmehygge

 

Det blev til en hjemmedag for børnene og mig. De klagede begge over ondt i maven i morges, så vi valgte at holde dem hjemme, for det er jo ikke til at vide, hvad det udvikler sig til - og når jeg nu alligevel havde fri, var det egentlig en let beslutning. Heldigvis gik mavepinen over igen, måske var de bare trætte efter en begivenhedsrig weekend, og vi har da absolut heller ingenting lavet indtil nu. Kun snurrer vaskemaskinen lystigt, og jeg er begyndt at pakke ud og rydde lidt op. Men nu skal jeg da vist til at svinge en støvsuger - nullermændene er ikke til at overse længere...

Tanket op

 

Vi har haft en skøn weekend. Brians lille niece var det sødeste lille nummer. Sjovt, som man glemmer, hvor små de er, når de er helt nye... Hun havde ikke til sinds at vise sine øjne den aften - det er jo hårdt at blive født, så jeg betænker hende ikke i at trænge til lidt søvn, og vi skal jo nok få øjnene at se en anden god gang.

Lejren gik bare så godt. Vejret var helt perfekt, vi har haft tørvejr hele weekenden og masser af sol, så der er bestemt ikke noget at klage over. Det var skønt at blive tanket op, både åndeligt og socialt - vi har snakket hinanden et øre af, vi har hængt oppe den halve nat og haft det SÅ sjovt, og vi har bare nydt at være sammen med en flok skønne mennesker.

Vi har nydt omgivelser, der var som skabt til børn, med masser af plads, både udendørs og indendørs, med bordfodbold og airhockey, en stor hal, kæmpe trampoliner, bålplads og store græsplæner - og som en ekstra bonus - en lille svalerede med frit udsyn til unger, der krævede sit af de stakkels travle forældre. Man skulle være hurtig med kameraet for at fange den voksne svale i luften, men det lykkedes...

 

I eftermiddag har jeg af uforklarlige årsager været fyldt af energi - måske er det alle de gode oplevelser, der har givet mig et boost, så haven fik lige en tur. Det var skønt at være ude i den friske luft og rode med plæneklipper og ukrudt, der trængte til at blive rykket op. Nu er jeg til gengæld helt flad og sidder i sofaen med benene oppe - men der er heller ikke noget, der behøver at blive gjort lige nu, så jeg sidder egentlig bare og nyder livet - det er da ikke så dårligt endda!

En dejlig weekend står for døren

 

En ny dag står for døren - og jeg er fuld af energi!

Arbejdsdagen bliver forholdsvist kort - og der er ikke andet på programmet end tid til at komme til bunds i bunkerne - dejligt.

I aften tager vi på lejr med valgmenigheden. Det bliver en weekend sammen med en masse dejlige venner, med god tid til snak og sjov, med bålhygge og masser af legekammerater til børnene, med tid til fordybelse i det, vi tror på, masser af sang og mere hygge og snak. Det bliver SÅ godt.

På vejen dertil kan vi lige nå et barselsbesøg. Brian er blevet morbror, og der er en kun knap to døgn gammel pige, der venter vores besøg (eller måske er det nærmere hendes forældre, der venter os...) - og jeg glæder mig!!

Det skal nok blive en god dag og weekend - håber også, din bliver god!

Omdrejninger

 

Jeg havde overvejet at cykle en tur her til morgen, evt. tage nogle plakater med, der alligevel skulle deles rundt, så tiden rigtigt blev udnyttet. Men det endte med en helt langsom morgen - det var vist, hvad jeg trængte til. Jeg synes, det kræver sin kvinde at komme helt op i omdrejninger igen med aftenarbejde og alt, og jeg savner at være hjemme sammen med familien og bare have ro. Men hver ting til sin tid, og om lidt er jeg nok også helt oppe i gear. Der er stadig masser af bunker, der venter på mig i kirken, og hvis jeg starter fra en ende af, mon så ikke jeg kommer igennem det efterhånden... - Så jeg må hellere komme afsted - ha' en dejlig torsdag!

Så er de her igen, de danske æbler

 

De er da bare noget helt, helt andet end dårlige, udenlandske kopier...

Uhmm!

Sensommer

 

Det regner igen-igen - men nu er det faktisk helt hyggeligt. Nu sidder jeg nemlig lunt og godt, med tændte stearinlys, og har ikke planer om at vove mig uden for en dør. Jeg drømmer stadigt optimistisk om sol og sommervejr, men samtidigt kan jeg mærke, at jeg langsomt begynder at indstille mig på sommerens hæld og efteråret, der sniger sig ind. I virkeligheden er jeg også meget glad for efteråret (især, når jeg er i tørvejr), med alle dens skønne farver, tiltagende mørke og tilsvarende stigende mængde levende lys, græskar, æbler og masser af hygge. Jeg skal bare lige have sagt farvel til sommeren først, og det er jeg ikke helt færdig med endnu.

Og så ved jeg, at jeg en rum tid endnu kan nyde sommerbuketter som denne fra haven.

 

The Jane Austen Book Club

 

At ligge på sofaen kan være meget godt, men når man ikke kan andet, bliver det hurtigt for meget, og jeg keder mig. Så det var en dejlig afveksling, da vi lørdag aften blev enige om at leje en film. Og The Jane Austen Book Club viste sig at være et umanerligt godt valg - den rumsterer i baghovedet endnu!
Lad mig sige med det samme, at jeg ikke har læst en eneste af Jane Austens bøger (har dog set Stolthed og Fordom TV-serien) - men det har ikke en afgørende betydning for udbyttet af filmen. Dog synes jeg, det kunne være ret interessant at læse de seks bøger, der omtales i filmen, og så se filmen igen. 6 personer starter en læseklub for at læse 6 romaner af Jane Austen - i løbet af 6 måneder. Og de kommer igennem mange af kærlighedslivets facetter i løbet af de 6 måneder, både i romanerne, diskutionerne i klubben, og i deres virkelige liv - man følger de forskellige personers udvikling og deres indbyrdes forhold, og man er virkeligt godt underholdt hele vejen igennem. Genren er romantisk komedie, det er en rigtig tøse- og feel-goodfilm, der også har dybere budskaber og inputs til hjernevindingerne, så den er helt klart anbefalelsesværdig!

Snegleliv

 

Jeg er trukket indenfor et øjeblik, for der er ikke helt varmt, når solen ikke er igennem, og den kæmper indimellem en hård kamp mod skyerne.

Det er ellers ren nydelse at sidde derude mellem mariehøns og græshopper med hækletøjet og høre på Frejas leg. Vi har aldrig været i tvivl om, at hun er pige med stort P, men det er sjovt at høre, som hendes omsorgsgen rigtigt blomstrer op, når hun er sammen med de små kryb i haven.

I dag er det sneglene, der står for tur. Den er da også sød, denne babysnegl...

 

Alle de indfangne snegle har fået navne og er nu flyttet ind i et fælles sneglebo i Frejas trillebør, omhyggeligt indrettet med blomsterhoveder, blade og lidt garn. Men der er nok at holde styr på med sådan en flok ulydige snegle, når de voksne vil kravle over i babysengen eller omvendt, eller de bevæger sig op af væggen og ud mod friheden. "Nej, det må du ik', Peter. Signe, kan du så blive i din egen seng, og Søs og Sille, I må ikke kravle op på kanten!" Ak ja, hun ved slet ikke, at det kun er en lille forsmag på, hvad der venter hende, hvis hun en dag bliver så heldig at få en flok af hendes eget kød og blod at holde styr på...

Og nu er solen brudt frem igen, så jeg er den, der er smuttet...

En søndags stille ro

 

Børnene har fået lov at lege med vand på værelset - med et håndklæde som underlag, og det er en fryd være med på en lytter, når de har godt gang i rollelegen.

"Skaat, vi skal spise nu."
"Jamen, sovsen er altså ikke helt færdig."
"Skaat..." osv...

De er ved at lave aftensmad - pandekager, og en sovs af bl.a. kirsebær, blåbær, jordbær, melon, pære, citron, lime, æg, tomat og løg. Spændende lyder det da. De skal også have to piller til - jeg ved ikke lige, hvor de har det fra - det er altså ikke, fordi vi plejer at fylde dem med piller...

Hvad mig selv angår, er jeg langsomt ved at vende tilbage til overfladen. Jeg er feberfri, men stadig lidt mat, så jeg tager det stille og roligt. Jeg tror, jeg vil ud at mærke sommeren i dag. Jeg kan vist lige nå det...

Fremskridt

 

Feberen driller stadig, jeg er stadig meget træt, men energiniveauet er langsomt stigende, og det nyder jeg. Og af praktiske sysler kan jeg såmænd både prale af at have sorteret billeder på computeren og at have fyldt i opvaskemaskinen - og det er da i grunden ikke så lidt...

Nu er hækletøjet fundet frem, og jeg nyder også de små fremskridt på den front. Det er et af de længere projekter, som jeg har hygget mig med, men jeg synes nu også, det er helt rart snart at kunne se lyset i den anden ende. Der er jo mange andre projekter, der kalder på mig. Men først mangler jeg lige en stribe eller 32...

Skønne overraskelser

 

Jeg pakkede mig godt ind og listede forsigtigt ud i haven, for jeg måtte lige forevige disse skønne valmuer, inden jeg lagde mig i sygesengen igen - det var forøvrigt også helt rart at få lidt luft...

Valmuerne er kommet helt af sig selv, og de står skønt der i bedet sammen med Skt. Hans urten, der snart får farve og de limegrønne tobaksplanter.

To bøger med samme budskab

 

Men i meget forskellig indpakning...

Lev livet langsomt har jeg kæmpet mig igennem, Komsammen er jeg i gang med at stornyde.

Førstnævnte handler som titlen indikerer om at sætte tempoet ned, om at vi har alt for travlt på de fleste af livets områder og glemmer at leve livet her og nu. Budskabet er rigtigt godt og meget tankevækkende, men jeg har det med at stejle, når en bog bliver for amerikansk - og det er denne her. Eksemplerne i bogen er fuldstændigt overgearede og meget langt fra vores hverdag - og jeg kan kun sige, at hvis livet virkeligt er sådan i USA, London, Japan og andre steder, hvor der hentes eksempler fra, er jeg utroligt glad for mit liv i lille Danmark (og det er jeg også!). Generelt kedede jeg mig gennem hele bogen, men budskabet er godt, og derfor læste jeg den færdig (og fordi jeg er lidt stædig...).

Til gengæld er Komsammen ren nydelse, både hvad angår det tekstmæssige indhold og æstetik. Bogen handler om lidt det samme, altså at vi lever livet for hektisk og glemmer de egentlige værdier, men med en anden indfaldsvinkel - nemlig at vi ses for lidt. Bogen indeholder en skattekiste af opskrifter, masser af gode råd og visdomsord - alt sammen rigeligt spækket med de dejligste billeder og flotte baggrundsmønstre.

Ja, jeg er begejstret!

Der gik den formiddag

 

Jeg havde ellers linet op med bøger, blade og hækletøj, men jeg havde vist bare brug for at sove - det er i hvert fald det, hele formiddagen er gået med. Feberen har ikke til sinds at forsvinde foreløbigt, kan jeg mærke - jeg både ryster og klaprer tænder, men så længe jeg kan få lov bare at ligge her på min sofa med alle fornødenheder inden for rækkevidde, går det også.

 

Og så er det da et dejligt lyspunkt at vågne op til sådan en udsigt. Solens klare stråler, der rammer de smukke blomster og bær i haven med sit helt særlige lys. Og min engel, der hænger der mod den skønneste himmel...

 

Så forstår jeg bedre...

 

... hvorfor jeg var så flad i går - det viste sig, at jeg havde feber, og den er bestemt ikke faldet i løbet af natten...

 

Så jeg bliver vist bare i min seng.

Øv.

Det var ikke lige det, jeg havde planlagt...

Flad...

 

Hvis bare jeg var så fyldt af spræl, som disse skønne valmuer, jeg så i foråret... Men det er jeg ikke... Jeg er helt kørt over. I dag var min første hele, lange arbejdsdag efter ferien (og hvor er jeg heldig, at jeg har mulighed for at starte så langsomt op, jeg ved det) - men denne dag har til gengæld tømt mine reserver fuldstændigt. Og jeg har endda næsten bare siddet ved computeren hele dagen. Til gengæld kan jeg sætte flueben ved nogle opgaver, jeg har skubbet foran mig i længere tid - og det er da en helt rar følelse.

Men i aften skal da vist være helliget (næsten) ingenting... Og så tidligt i seng...

(og så er billedet også tænkt som et lille suk om bare en smule af den varme, der lyser ud af billedet - bare lidt, så ville jeg blive så glad...)

En sommersalat

 

Endnu en ret fra min barndom, som jeg vender tilbage til sommer efter sommer. Den er meget enkel, men utrolig lækker, synes jeg - især på en varm sommerdag, men bestemt også på en våd sensommerdag som i dag.

Den er god, hvis man har en kyllingerest sammen med lidt kartofler fra i går - men ellers kan man bare koge eller stege noget kylling - jeg kogte nogle filetter sammen med lidt gulerod, løg, salt og peber, og det gav en ganske udmærket, men ikke så kraftig fond, der kan fryses ned og bruges en anden gang.

Kyllingen skar jeg i tern, ligeså med kartoflerne, og så blandede jeg dem sammen med et lille, hakket løg, en kop ærter og et halvt kilo bønner, der havde fået et hurtigt opkog sammen.

Dressingen lavede jeg af olivenolie, vineddike og lidt sennep, salt og peber, vendte det i salaten og stillede den på køl indtil vi blev sultne nok. Lige inden den blev sat på bordet, vendte jeg lidt salatblade i.

Mums!

Nu med to skolebørn

 

Så oprandt den store dag også for Freja. Den første skoledag.

Vi startede med en halv time i Emils klasse, da han skulle møde først, og da vi stod sammen til morgensang sammen med alle de store børn og fremmødte forældre, havde jeg min hånd på Frejas bryst, lige ud for hendes hjerte - og kunne mærke hvordan den lille muskel hamrede afsted. Det var helt rørende at mærke - og jeg kunne også mærke, at det hjalp på det, da Brian snakkede et par beroligende ord med hende.

 

Hun tog det nu i stiv arm. Det hjalp hende også meget, at hun havde været til en introduktionstime i juni og der havde fået sig en veninde. Venskabet har udviklet sig i de sidste to dage, hvor Freja så småt har stiftet bekendtskab med sin SFO, så jeg fornemmer, at hun er helt klar til sit nye liv, selv om det kan være en stor mundfuld, når man er en genert pige...

På hjemmebane

 

Det er forøvrigt sjovt at købe ind i Polen - i Netto!!

Vareudbuddet var dog ikke helt det samme som i Danmark...

The parish church

 

Sognekirken i Poznan var et syn for sig!

Alene udefra var den utroligt smuk, og jeg blev bestemt ikke skuffet, da jeg trådte indenfor døren. 
 
 
De katolske kirker kan altså levere en skønhed og overdådighed, så man helt mister pusten, og skønheden blev yderligere understreget af den fantastiske musik, der strømmede ud i kirkerummet. Vi var heldige, at en dygtig organist øvede, mens vi var inde i kirken, og demonstrerede et orgel, der ikke står tilbage for de vestlige af slagsen. Klangen var fantastisk blød og afrundet, kun kunne orglet trænge til en stemning, men det var ikke så slemt, at det ødelagde det fulde billede.

 


 

Kirken er en barokkirke, bygget i 1651-1732. Oprindeligt hørte den til et jesuitterkloster, hvor der nu er rådhus. Desuden lå der en bygning overfor, som var jesuitternes skole, og som nu huser en balletskole. Hele komplekset er opført i samme flotte rosa stil.

 

Sidste feriedag

 

Matriklen blev ramt inden midnat i går. Trætte, men glade efter en dejlig ferie i Polen fik vi bilen tømt og styrtede på hovedet i seng.

Det har været en spændende tur i et land fyldt med kontraster. På mange områder meget forskelligt fra vores land, men det er fascinerende at bemærke, på hvor mange punkter det alligevel ligner vores, og hvor nemt man kan gebærde sig trods forskellene.

 

Polen har en lang og turbulent fortid som kastebold mellem nationerne i nabolaget. I en periode har det sågar været helt udslettet og i mange år har det ligget i skyggen af kommunismens jerngreb. Det er stadig præget af fattigdom, mange landsbyer og boligkomplekser virker meget trøstesløse, set med vestlige øjne, men det er samtidigt et land i stadig udvikling. Landskabet var smukt, præget af mange skove, men vejene var ikke helt efter vores standarter - bilens støddæmpere blev ind i mellem flittigt motioneret, og især undredes vi over deres mani med brolægning på små bitte, men lange veje igennem skovene.

 

En dag kørte vi de ca. 150 km til Poznan (som engang har været Polens hovedstad), en lidt længere tur end vi havde regnet med, men vi fortrød bestemt ikke, at vi havde taget turen. Det eneste, vi fortrød, var, at vi havde valgt ugens varmeste dag til den udflugt. Det er ikke det bedste klima for storbyvandring, når termometeret er oppe at ringe på de 30 grader. Men med rigeligt vand i tasken og en god ispause klarede vi nu også det.

 

Den gamle bydel er som flere andre polske byer bygget op omkring en gammel markedsplads, og arkitekturen i sig selv på de omkringliggende bygninger var et syn værd. En hestevognstur rundt på pladsen var også en god måde at hvile benene på.

 

Det polske sprog ligger meget langt fra vores, og udfordringer var der nok af, når man skulle tyde vejskilte og indpakninger i supermarkedet. Og alligevel var der mange sjove ligheder ind i mellem - f.eks. så vi mange reklameskilte for denne tilsyneladende meget populære wanno-kabina, og en bilvask hed wedkarski!

 

Vi har virkelig nydt samværet med vores venner - både børn og voksne, der har været masser af tid til snak, leg og spil, men det er nu også helt rart at komme hjem og bare være os fire igen. Jeg tror, at jeg har fået nye oplevelser nok for denne gang og trænger egentlig bare til lidt ro og genkendelighed. I dag har vi suget den sidste smule ferie til os - der har været en god blanding af tid til tøjvask og oprydning, og tid til hygge og nærvær - en cykeltur ud i det blå var lige hvad vi trængte til, og et UNO-spil for fire rundede dagen af, inden børnene blev puttet, så vi er vist så klar, som vi kan blive til, at hverdagen begynder igen - ikke at vi trænger, vi kunne sagtens holde den gående i et par uger mere, men den går jo desværre ikke, så vi mander os op...

 

Ren marengs

 

Ærteblomsterne spreder lidt glæde indendøre - de skal jo alligevel plukkes af, inden vi tager afsted, for bliver de siddende, kommer der ikke nye blomster.

Vaskemaskinen snurrer en sidste gang, vi pakker, løber ærinder og får alle de sidste ting på plads. En gang i mellem stikker vi hovedet ud og mærker, at der stadig er kanonvarmt, selv om skyerne efterhånden har lukket helt af for solen. Det vil egentlig gøre godt med lidt regn, men samtidigt glæder vi os over, at vi skal en smule sydpå, hvor udsigten ser lidt varmere og tørrere ud end her.

I morgen tidligt (umenneskeligt tidligt!) drager vi afsted, og nu vil jeg ile videre, for vi er langtfra klar!