Livstræet

 

Der er kommet skred i hus-sagen. Faktisk så meget, at vi er blevet enige om en pris. Der mangler bare detaljer som en tur i banken og underskrifter, før vi endegyldigt erklærer os for rette husejere at være. Pludseligt rykker det tæt på, det føles faktisk ret vildt, og det giver ikke færre spekulationer - for der er mange beslutninger, der skal tages om både dette og hint, mange ting, der skal tages med i overvejelserne, prioteringer der skal gøres osv.

Så meget var der, at min hjerne valgte at stoppe med at sove for at genoptage spekulationerne kl. 5.50 i det morges - selv om min krop overhovedet ikke følte sig klar til at vågne. Hvilket egentlig var lidt dumt, for hele dagen stod på hårdt arbejde og masser af oplevelser. Men sådan noget tænker hjerner ikke altid over, når der er spekulationer på dagsordenen.

Til gengæld har det været en rigtig god dag, trods det hårde arbejde. Jeg har nemlig været til korstævne, og det var været en dag fyldt med velklingende korsang, masser af glade børn, en kompetent korleder og et dygtigt band. Ca. 180 børn fra hele Viborg Stift var mødt op, og Hans Holm var den yderst kompetente korleder, der instruerede i en kirkemusical om David fra egen hånd. Hele kirkerummet swingede, da dagen sluttede af med en koncert for fulde huse. En af fællessangene faldt helt i tråd med snakken, jeg havde med min far i går. Vi var i det filosofiske hjørne og kom ind på emner som forråelse af samfundet, den voksende brutalitet, kynisme og ensomhed - kontra den medmenneskelighed, der heldigvis stadig er rundt omkring - og jeg følte pludseligt, at sangen talte lige ind i den situation.

Sangen er med melodi af Hans Holm og tekst af Erik Lindenberg.

Der er så meget, der kan trykke,

gøre dagen trist og grå.

Se de folk, der uden lykke

bare går og går i stå.

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Der er så mange uden varme,

uden ånd og uden liv.

Folk bli'r fattige og arme,

tænker kun på tidsfordriv.

Lad dem lege...

Der er så mange uden venner,

uden kærlighed og kys.

Folk, som ingen andre kender

hvor skal de mon finde lys?

Lad dem lege...

Der er så hård en kamp om magten,

alle kæmper for sig selv.

Er der ingen, der har sagt dem,

at de slår sig selv ihjel?

Lad dem lege...

Der er så mange, der er slaver,

lænket fast til job og tid -

hvorfor bruges vore gaver

uden tanke, uden vid?

Lad os lege i livstræets krone,

lad os føle, at livet er stort,

lad os skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

The Mom Song

 
 

Den har floreret flere steder i blogland - jeg så den hos Anita for nogen tid siden - og nu dukkede den op igen hos Sifka. Og jeg bliver bare nødt til at dele den med jer!

Jeg har ligget flad af grin over den - den er bare SÅ rammende - faktisk skræmmende/tankevækkende meget!!!
Og fantastisk godt fremført - hun kan sit kram!

På natbordet

 

Det bliver ikke til så mange halve aftener i selskab med bøgerne for tiden. Jeg må nok indrømme, at bloglandet sluger en del tid - på godt og ondt. Og så kan jeg ikke strikke, mens jeg læser - så jeg ynder at finde mine yndlings TV-programmer på nettet. Lige nu er det Kender du typen, der står for skud - en skøn og let tilgængelig kombination af indretning, personlighedstyper, kendisser og snagen, når det er bedst. Og så elsker jeg samspillet mellem værten Jens Blauenfeldt og livsstilseksperterne Niels Erik Folmann og især Christine Feldthaus.

 

Til gengæld har jeg nu altid en bog liggende på natbordet, og ynder et kvarters læsning, inden jeg begiver mig til drømmeland, og en bog varer nu så dejligt længe, når den bliver fortæret i småbidder. Dronningeofret af Hanne-Vibeke Holst har jeg længe glædet mig til at gå ombord i - og Holst skuffer bestemt heller ikke denne gang. Hun har sproget i sin magt, formuleringerne er holdbare og lækre, og hun kan strikke et plot sammen, der fænger fra side 1. Persongalleriet og begivenhederne er tydeligt inspireret af virkelighedens Danmark, og jeg er dybt fascineret af hendes måde at beskrive en sag fra mange forskellige vinkler - både fra "de godes" og "de ondes". Jeg er kun ca. en fjerdedel inde i bogen, så der er heldigvis mange gode timer endnu - og de behøver ikke gå hurtigt for min skyld - det er en af den slags bøger, man ville ønske, kunne vare i det uendelige...

Påskeglad

 

Foråret nærmer sig, og dermed også det, der efterhånden er en lang tradition i blogland - Operation Påskeglad. En dejlig lille, og overskuelig lysspreder, og jeg er da med igen!
Er du? Klik her og læs mere...

En god start

 

I en by af en forholdsvist begrænset størrelse, er det begrænset hvor mange, der stikker ud fra mængden. Derfor mødes jeg også af en del smil, når jeg cykler rundt med min blomstrede cykelhjelm. Jeg elsker den, og jeg betragter mig gerne som byens småskøre og glade indslag. I dag blev den luftet ekstra godt - jeg udnyttede, at jeg var tidligt ude for at følge børnene i skole - og fortsatte ud over markerne, ud mod Gjellerup.

Luften var mild og venlig, vinden let, og fuglene sang, så det var en lyst. Nu er jeg ikke ornitolog eller det, der ligner - men jeg synes bestemt, det var lærker, jeg så - og ikke mindst hørte - da de dansede over engene og fyldte luften med vellyd og forårsfornemmelser (kan det passe??).

Jeg elsker, at jeg efter 5 år i Herning stadig kan finde uopdaget terræn, stier jeg end ikke anede eksistensen af - da jeg cyklede nedad mod Hammerum for så småt at vende snuden hjemad igen, fandt jeg en skøn sti - der bugtede sig ind over engene, bagom hovedvejen - forbi hyggelige kolonihaver, åer, og flaksende fasaner.

Nu er jeg helt klar til en ny arbejdsdag - på en dag der også byder på fristende bogudsalg. Mon ikke jeg lige skal slå et slag forbi et par boghandlere på vejen hjem...

Foråret er på vej

 

Havesæsonen er skudt i gang! Godtnok bare med et kvarters oprydning i de hedengangne sommerblomster, så forårsbebuderne kan finde vej, men lidt har vel også ret. Det var i hvert fald skønt at mærke fornemmelsen af at gå derude med solen i ryggen og fuglesang i øret - foråret er uigenkaldeligt på vej. Se bare, hvad jeg fandt derude!

 

Og eftermiddagens aktivitet stod i skærende kontrast til formiddagens ugidelighed, hvor jeg dog fik klaret en gang støvsugning og tøjvask, men derudover stod den mest på navlepilleri og netsurfing. Nogle gange må jeg undre mig over, hvor lidt jeg kan få ud af sådan en hjemmedag, men jeg tror, energien kommer med foråret.

 

Stilhed på bloggen...

 

...skyldes masser af glæder i det virkelige liv.

 

Brian havde fødselsdag i går - vi fejrede den i familiens skød sammen med hans forældre, og det var en rigtig dejlig og hyggelig dag.

 

For nogen tid siden så vi en "overfrakke" til stempelkanden, som for nyligt blev hevet frem af sit dunkle skjul i det store, bundløse hjørneskab. Vi snakkede om, at sådan en overfrakke kunne være hyggelig i en hjemmestrikket udgave, og jeg så hurtigt muligheden for en lille hjemmenørklet overraskelse til Brians fødselsdag. Som tænkt, så gjort.

 

Jeg har brugt et enkelt nøgle Easy merino uld fra Sandnes garn, pinde nr. 9, og en lækker kæmpeknap fra Panduro Hobby. Det var hyggeligt med sådan et lille lynprojekt, der kunne klares på en aften, det var sjovt at strikke i garn med farveskift - det har jeg ikke prøvet før - og farverne er skønne, jeg elsker kombinationen grøn og lilla. Og overfrakken vakte stor lykke hos modtageren, så det var jo dejligt.

 

Fredag så vi på huse igen-igen - denne gang sammen med en god ven, der kan se alle de detaljer og fejl og mangler, vi ikke opdager - det var bare guld værd at have ham med. Og dejligt at tilbringe resten af aftenen hos ham og hans skønne familie. Der var burgere, Disney Sjov og X-Factor på menuen (og Blå Mænd, da børnene var puttet - vildt sjov film!!), og en overraskelseskagemand og -hus havde de også lige lavet, mens vi andre var på huskig. Hustankerne fylder stadig rigtig meget, det er superspændende, og jeg glæder mig til at se, hvad det ender med!

 

En stille og rolig søndag var lige, hvad vi trængte til at runde weekenden af. En tur i det grønne var god til at give frisk ilt til hjernen, fælles oplevelser og energi i kroppen - dog sev energien hurtigt ud af min igen, da kulden blev fordrevet med en kop varm kakao og en fastelavnsbolle.

 

Jeg trænger vist bare til en rolig aften uden de store armbevægelser...

Forårsbebuder

 

Jeg tog mig sammen, gjorde jeg! Efter en lang arbejdsdag, lå det lige til højrebenet at kaste sig i sofaen, men jeg overvandt trangen og gik i gang med at skille den kæmpepotte perlehyacinter, jeg købte i går. Efter i et par måneder at have boltret mig i hyacinter, er det som om, jeg får nok, og så er det tid for min første indendørs forårsbebuder - perlehyacinterne. Jeg elsker de små, sarte klokker, der sidder som perler på en snor og varsler forårets komme. Det er livgivende for mig at have grønt for øjet spredt rundt om i huset - og det var egentlig også hyggeligt at stå med jord under neglene og lidt blid jazz i ørerne. Olivier Antunes spiller klaver, Jesper Lundgaard spiller bas, og sammen spiller de salmer i de lækreste jazzede versioner. Der er kræs i øregangene, der er forår på mit sofabord, og hyggelige dage i farvandet - livet er bestemt ikke værst!

Riitsj....

 

Der er altså ikke altid sammenhæng med min hang til smykker og perler - og så mit bevægelsesmønster, som ikke altid er helt stille og roligt...

Øv.

En af mine yndlingshalskæder - julegaven fra Brian - ligger i småstumper. Jeg elsker dens farvesammensætning, og jeg kan sidde længe og betragte de forskellige perler. Jeg elsker, det flowerpower-pift, den giver mit outfit. Så det er vist bare med at komme i gang. Det er godt, jeg også er et tålmodigt menneske...

En solskinsdag i Frederiksberg Have

 

Vi har nydt godt af det mest fantastiske solskinsvejr i vores ferie. Da vi var i vores skønne hovedstad i fredags, kunne vi også let overtale hinanden til at forsyne os med en portion frisk luft, og vi valgte at tage en tur i Frederiksberg Have. Og hvor var der bare dejligt! Haven er fantastisk smuk, især med et lille drys sne, men jeg kunne nu også levende forestille mig, at den er skøn både forår, sommer og efterår.

 

Den er smukt lagt an med masser af vand, broer, træer og plæner, og så var der et rigt fugleliv - både ænder som på billederne her, gæs, måger og en fugl, vi ikke kender navnet på, men den minder om en form for hejre. De stod spredt rundt i haven som udstationerede vagtposter, ubevægelige og med stonefaces - et sted var en rhododendronbusk omringet med disse vagter, der stod med jævnt fordelt hele vejen rundt - et sjovt syn.

 

Lige op ad haven var en lejlighed til salg - et fantastisk sted at bo! Og var den inden for vores rækkevidde, var jeg ikke sen til at rykke teltpælene op... Det vil sige, jeg har det nu meget godt i Herning, og har tænkt mig at blive her - og de 6.650.000 kr., lejligheden koster, ligger "lidt" over vores ydeevne. Men forestil jer lige - 166 kvm liebhaverlejlighed på første (og anden) sal i en pragtfuld gammel herskabsvilla, med terasse, der grænser lige op til Frederiksberg Have - skønnere kan det da næsten ikke blive!! Tjek den selv ud her, hvis I har lyst - men hav en klud klar til tastaturet - der er savlerisiko ;o) - Og man har jo altid lov at drømme...

 

Emil er fotografen, og alle billederne i indlægget er taget med hans nye mobil.

Rolig formiddag

 

Vi er landede ovenpå en skøn ferie. Det var dejligt at være sammen med både familie og venner - der var tid til at vende husspekulationerne et par gange eller syv, og der blev fortalt igen og igen, salgsopstillinger blev vist frem, og der blev diskuteret for og imod. Nu har vi aftalt tid til at se et par huse igen, denne gang med en kyndig ven på sidelinien, og indtil da prøver vi at ruste os med tålmodighed - selvom det er svært.

Med i bagagerummet havde vi et fjernsyn, som min far og hans kone var så søde at låne os, indtil vi får sparet sammen til den længe (ikke mindst af gemalen) ønskede fladskærm, så der er god chance for overlevelse på den front.

Hverdagen er så småt i gang igen, men endnu engang med overraskelser. Freja har indtaget sygesengen igen - mavepine og opkastninger har præget sidste del af natten, så selv om min fridag ikke bliver som forventet, er det godt, den er der, så det ikke er de helt store planer, der bliver væltet. Jeg nød at kunne sove længe ovenpå en lang vågenperiode i nat, og føler mig vist efterhånden klar til en ny dag.

Felix skyndte sig straks at udnytte, at der ligger en prinsessepude på sofaen - de farlige hugtænder skal man ikke lade sig narre af - og Freja nyder selskabet med jordens (omtrent) mest kælne kat.

 

Om lidt vil jeg støve min gamle Charlotte Bircow-video af, for med min slatne rygrad gør svømmeture det ikke alene, hvis jeg skal undgå at tage alt på igen, som jeg med møje har tabt. Hun er forfærdelig at høre på, fitness-dronningen - især når man efterhånden kan alle hendes jokes udenad - men hendes mange tilråb motiverer, når man lige skal tage de allersidste 4 - oog 3 - oog 2 - oog 1. Og så får Freja god underholdning i tilkøb, når hun kan sidde på første parket til mine stræk-og-bøj på stuegulvet.

Førstehåndsindtryk

 

Dagen er brugt i tosomhed. Børnene blev sat af hos deres farmor og farfar, og så tog vi ellers på huskiggeri. 5 huse har vi set i alt. Nogle kunne forholdsvist hurtigt sorteres fra. Andre krævede en grundig overvejelse, og tilbage står vi med to gode muligheder.

Intet er afgjort, der er stadig masser af spørgsmål, nogle svar, og endnu flere nye spørgsmål. Der skal soves mange gange på det, der er en mavefornemmelse, der skal have lov at udvikle sig, og der er stadig masser af tid. Måske bliver husene solgt til anden side, inden vi får tænkt færdig, men så kommer der sikkert nye huse. Vi prøver stadig at minde os selv og hinanden om, at vi ikke har travlt, og det tager tid at tage så stor en beslutning - men hvor er det bare HEEEELT VILDT SPÆNDENDE!!!

I morgen pakker vi sydfrugterne og tager på ferie - vi vil nyde en række dage med masser af hygge, nærvær, samvær og snak - og lur mig, om ikke et par af snakkene vil dreje sig om hus...

Korn igen

 

Denne gang med spelt - det havde jeg ikke prøvet før, men lækkert var det - minder meget om bulgur, som jo er hvede.

Opskriften fandt jeg i Spis Bedre, og den skal helt sikkert findes frem igen.

Jeg brugte 1 kg rodfrugter - gulerødder, pastinakker og jordskokker - de blev blandet med bouillonterning, olivenolie og frisk timian - det gøres lettest i en plastikpose, hvor det kan rystes grundigt sammen. Derefter hældte jeg dem ud i en bradepande og bagte dem ved 225 grader i en lille halv time. Imens kogte spelten i lige så lang tid.

Dressingen blev rørt af saften af en citron, et par skefulde olivenolie, en skefuld honning, en dl sultanarosiner, salt, peber og frisk timian. Spelt, rodfrugter og dressing blev vendt sammen, og smagte perfekt sammen med resterne af vores farsbrød fra i går - men det kunne også sagtens have gået alene, og jeg er sikker på, at det også vil gøre en rigtig god madpakke.

Aaah, ferie...

 

Ferien er skudt i gang, nu også endelig for mit vedkommende, og den er indledt på smukkeste vis med det mest fantastiske solskinsvejr - kun afbrudt af spredte snebyger, der ikke rigtigt kunne ændre på min fornemmelse af, at foråret nærmer sig med raske skridt. Og jeg er helt klar.

Det er utroligt, som sådan en solskinsdag kan ændre min sindstilstand mærkbart. Det er som om, øjnene pludseligt åbnes helt, sløret tages væk, og der er blevet meget højere til loftet. Jeg kan sagtens klare mere af den slags.

Freja har mestendels holdt sig til sofaen, med en spand i umiddelbar nærhed, men heldigvis ser det ud til, at hun kan nøjes med formiddagens udgydelser - og hun livede kraftigt op her til aften, så vi er fortrøstningsfulde. Heldigvis havde vi ingen planer for feriens første dage, så vi krydser fingre for, at hun kommer helt på benene, inden vi drager mod øst.

 

En indkøbstur i Netto ender ofte med mere i posen, end der står på min indkøbsseddel - således også denne gang, hvor jeg faldt pladask for de skønne køkkenhåndklæder og karklude med hæklet kant - og lilla er jo som bekendt helt inde i varmen, og nu også i køkkenet. Jeg kunne slet ikke stå for de polkaprikkede krus, og lillamoden er jeg helt med på, det er en skøn farve, der får lov at snige sig mere og mere ind. Små fornyelser, der fåes til næsten ingen penge, men gør hverdagen lidt gladere. Det er lige mig!

Og lidt til den søde tand...

 

Søndagen blev fejret med den ultimative vinterdessert - hvor jeg har fundet den? Gæt selv!

Hyldebærsuppen ville selvfølgelig være allerbedst hjemmelavet (det kan jeg jo skrive mig bag øret til næste efterår, hvis jeg har lyst), men den færdigkøbte saft er nu også et udmærket alternativ.

Saften blev fortyndet en smule, kogt op og jævnet med maizena, og forskønnet med æbletern.

Så langt, så godt - det fik jeg også som barn, med tvebakker til - men det, der gør denne dessert helt speciel, er tilbehøret - rugbrødscroutoner, vendt med kanelsukker og sprødstegt i smør på panden, en god klat flødeskum, og et lille drys malet kaffe på toppen. MUMS!

Ugens mad med mere...

 

Hold op, hvor kan man bruge meget tid på at se i boligaviser, søge boliger på nettet, nedskrive ønsker til et kommende hjem, indskrænke boligmarkedet, hente salgsopstillinger osv. osv. Det er sjovt og spændende, men tager også meget af vores tid. Og det er endda kun begyndelsen. Vi har ikke været til nogen fremvisninger endnu, men det varer ikke længe... Vi har stadig ikke travlt, og skal selvfølgelig se os godt for og måske vente på det rigtige hus, men en smule ivrige kan vi ikke sige os helt fra at være...

Der har ikke rigtigt været tid og overskud til at gøre noget ved alle de madbilleder, jeg har taget i ugens løb - men jeg vil jo så gerne dele ud - så here goes...

To forskellige salater havde jeg fundet i Suveræne Sucesser i dag - og heller ikke denne gang skuffede de damer. Rosenkål med ristede mandler og en dressing af olie, citron, soya og revet ingefær var en eksotisk og superlækker variant af de små miniaturekål. Børnene foretrækker rosenkålene au naturel, så jeg valgte at servere tingene hver for sig.

 

Bulgursalaten var med tørret abrikos, ristede pinjekerner, mynte og persille, vendt med olivenolie, citron, salt og peber. Enkelt og endnu engang superlækkert! Jeg kommer til at slide den bog op.

 

Imellem alle mine "forsøg" er de gammelkendte retter, dem der går igen år efter år - blandt dem er mine to vinterretter, der altid følger efter hinanden, når jeg har fået en pose pastinakker i hus - ikke at jeg ikke kunne bruge dem til så meget andet, men de to retter er blevet fast inventar, og de er gode på hver deres måde.

Pasta med tunsovs

 

1 løg, 2 gulerødder og 1 pastinak, skåret i tern, svitses i olie med en finthakket chili, 2 fed hvidløg, ½ tsk rosmarin og 2 dåser tun. Når det har simret i 3-4 minutter, tilsættes 1 dåse hakket tomat, og sovsen koger i 10 minutter.

Imens koges 500 g fettucini.

Tunsovsen smages til med ½ bundt hakket persille, citronsaft og salt og vendes i pastaen sammen med sorte oliven. Serveres med revet parmasanost.

Til den anden ret bager jeg altid et surdejsbrød (som i øvrigt altid er godt at have i mindre stykker i fryseren, så man kan tage en luns op efter behov). Den er ikke spor besværlig, skal bare lige planlægges, for det tager 4 dage at lave brødet fra bunden.

 

Surdejen består af 1½ dl grahamsmel, 1½ dl vand, 15 g gær og 1 spsk salt, der røres sammen og står ved stuetemperatur i 3 dage. Et par gange om dagen røres den sammen - i begyndelsen hæver den op, men efterhånden begynder den at skille og bliver rigtig sur...

Surdejen blandes med 2 dl kærnemælk og 4 dl vand. Ca. ½ kg hvedemel og ½ kg grahamsmel æltes i - hvis man gemmer surdejen og bruger den igen, skal der tilsættes 1 spsk salt, men ikke, hvis surdejen er ny.

Dejen hæver i køleskabet til næste dag, æltes igennem (hvis man vil gemme en klump surdej, tages den fra nu - kan holde sig 1-2 uger i køleskab), formes til et brød og hæver 1 time. Brødet ridses og bages ved 220 grader i ca. 50 minutter.

Når dejen blandes dagen før, skal man også lige huske at lægge bønner i blød til sidste indslag i denne omgang -

Bønnegryden.

 

250 g hvide bønner lægges i blød i 7½ dl vand og stilles i køleskab. Dagen efter hældes vandet fra, og bønnerne koges i frisk vand i ca. 45 min. (de skal stadig have "bid") sammen med et løg stukket med 5 nelliker. Vandet hældes fra.

2 løg, 3 gulerødder og 3 pastinakker, skåret i tern, svitses i olie, ½ l æblejuice hældes ved sammen med de hvide bønner. Det koger i 10 minutter.

Imens steges 200 g bacon i tern sprødt.

Lige før servering røres 1 glas pesto i gryden, som smages til med salt og peber.

 

Den krydrede pesto, den søde æblejuice, og den salte bacon giver hinanden et supergodt modspil i denne ret, som også er god i madpakken dagen efter.

Beklager, det voldsomt lange indlæg - hvis I fulgte med så langt, er jeg imponeret ;o)

Hvidt

 

Efter en festlig skolefest med flot og virkelig gennemført skolekomedie, boder med alt fra dåsekast til fiskedam og masser af danse- og sanglege for de legeglade børn og voksne - trådte vi ud i virkeligheden, og fandt den dækket af det fineste lag sne. Som Freja sagde - en dejlig overraskelse, der rundede aftenen af.

Nu er hun dejset omkuld i sengen, det tog hende ikke mange sekunder at falde i søvn. Emil har fået lov at læse lidt, for de har læseuge og konkurrence om at læse flest sider, og er der en motivationsfaktor, der virker på Emil, er det konkurrence. Men jeg tror, søvnen overmander ham snart, for han fik rigtig svunget benene til boogie woogie og polka. Og jeg vil lige sidde og lade roen falde på mig efter en lang dag, inden jeg også begiver mig til drømmeland.

Pit Stop

 

Der er fyldt op i kalenderen i ugens midteste dage, og citronen presses til sit yderste. Derfor skyndte jeg mig at benytte mig af muligheden for en stille og rolig frokostpause ved mit eget velkendte spisebord, med P2 i ørerne, og Vakre Hjem og et par Noa Noa kataloger ved hånden. Det giver ro i krop og sjæl - og nu jeg er hjemme, kan jeg vist, hvis jeg er effektiv, lige nå at vande blomsterne, og sætte opvaskeren og vaskemaskinen igang - inden jeg tager på farten igen.

Ha' en fortsat god dag!

Kjørmes Knud

 

- eller Kyndelmisse, som dagen i dag også kaldes, årets koldeste, har fuldt ud levet op til sit navn. Vinden var hård og gik igennem marv og ben, men hvad gjorde det, for dagen har budt på strøgtur i Århus, garneret med fornyelse til garderoben, smykkesamlingen og nipssamlingen, og så kan jeg leve med lidt af hvert.

Det lykkedes mig at lægge ud med at hælde en halv kop kaffe ned i mit jakkeærme - ja, det kræver snilde! Jeg havde købt en coffee-to-go (den sidste halve kop var forøvrigt god - fra Sigurds kaffebar, med en lækker abrikos-tranebær-bolle til), men havde ikke fået sat låget ordentligt på, hvilket først gik op for mig, da jeg i forventning om at få ganen fyldt af dejlig varm kaffe, i stedet mærkede varmen brede sig i mit ærme. Heldigvis havde jeg en god striktrøje på, som ikke så let føles våd, og kaffe er ikke det værste, man kan dufte af på sådan en strøgtur.

Der var stadig udsalg, så mit handlergen blev fuldt tilfredsstillet med lutter gode tilbud til langt under halv pris - nyt nattøj og et sæt fra Noa Noa, nye øreringe blev det også til, fra Noa Noa og Pilgrim, og så faldt jeg over et par glas/vaser/what-ever (anvendelsesmulighederne er mange) i det skønneste fattigmandssølv, og den søde, stofbeklædte magnet, der skal forskønne vores køleskab.

Efter at have samlet Brian op på hans arbejdsplads, sluttede vi eftermiddagen med et møde i banken, hvor vi minsandten fik tilsagn om at kunne købe hus til et rimeligt beløb - meget mere, end vi turde drømme om. Det er ikke fordi, vi har et hus i kikkerten lige nu, men det bliver pludseligt meget mere interessant at drømme nu, hvor vi ved, at der rent faktisk er en realistisk mulighed for, at drømmene kan blive til virkelighed. Vi har ingen hast, og prøver at beholde begge ben på jorden - og samtidig er det bare så spændende, og vi er ét stort smil, fra øre til øre!

Laks og appelsiner i ny forklædning

 

En nem og lækker søndagsmiddag på en dag, hvor jeg faktisk ikke har haft tid til at lave mad. Jeg har været på arbejde hele dagen, men søndagsmiddagen må gerne være noget særligt, og Spis Bedre havde minsandten en lækker opskrift på en middag, der faktisk ikke tog længere tid, end det tager at koge en grydefuld ris.

Risene satte jeg over som det første (hvorover? - Ja, over ilden, som min mormor altid siger, selvom hun har haft elektrisk komfur, så længe jeg kan huske). Imens smuttede jeg en bunke mandler, som blev hældt over laksestykkerne, der var krydrede med salt og peber og toppet med smørklatter. De varmede sig ved 200 grader i 12 min efter forskrifterne, men kunne godt tåle lidt farve, og fik derfor et par minutter mere ved ekstra høj varme.

Ifølge opskriften skulle laksen og risene bare ledsages af grøn salat, men jeg havde nu set en spændende salat hos de damer, som skulle afprøves. Appelsinskiver, overhældt med det reneste piskefløde (altså bare et par skefulde), pyntet med hakket kalamata oliven og hakket chili. Desværre havde vi kun de alt for stærke chili, som ingen af os havde lyst til at forsøge os med i rå tilstand, så vi nøjedes med at gnide appelsinerne med den halve chili, men jeg tror, det kunne være godt med en lidt mildere chili, som til gengæld ville give lidt mere chilismag til salaten. Bortset fra det, var appelsinerne et spændende og meget friskt modspil til laksen.

Og tilbage er der bare at rydde lidt op efter festlighederne og læne sig tilbage og nyde resten af aftenen - og glæde sig over, at Emil pludselig (efter en lørdag med høj feber) har været på højkant hele dagen og endda så sprælsk og fuld af energi, at vi tør sende ham i skole i morgen. Det betyder, at den Århustur, jeg sådan længtes efter, men havde skudt en hvid pind efter, faktisk kan gennemføres - behøver jeg sige, at jeg glæder mig?!!