tirsdag den 8. april 2008

Og en hel flaske rom...

 

Vi har været i selskab med en flok lumske pirater i aften.

Emils klasse har opført et teaterstykke med forældre og søskende som publikum. Det er altid dejligt at se sit barn på de skrå brædder - alle børnene gik op i det med liv og sjæl, og de er så søde, når de gør deres bedste. Og vi forældre nød en god lejlighed til at hygge os sammen under det indledende sammenskuds-pizza-gilde og efterfølgende kage-gilde med god tid til snak, mens børnene løb rundt og legede.
Emil nød de første spirende skægstubbe og har bebudet, at han agter at tage i skole med dem i morgen. Jeg glæder mig over, at der går et par år, inden de ikke kan fjernes med en vaskeklud...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar