Fyraften

 

Ahhh...

En stund i solen

 

Luften er fantastisk lun, og terassen kalder... Med et tæppe ved hånden går det lige, selv om solen er lidt ustabil.

I aften skal jeg på arbejde igen, og der er aftensmad, der skal laves, men der kan lige blive til en halv time i solen derude, inden pligterne kalder igen.

Jeg er begyndt at abonnere på et nyt blad - Spis Bedre. Jeg havde egentlig tænkt mig, bare at udnytte deres introduktionstilbud, og så afbestille det igen. Men jeg tror da lige, det får en chance. Det er meget inspirerende, og behandler mange spændende temaer, deriblandt råvarer, som jeg endnu ikke har prøvet at give mig i kast med. Og så elsker jeg jo bare generelt både at spise, lave og læse om mad :o)

 

Ny variant over samme læst

 

Jeg er vist gået i en kyllinge- og kartoffel-rille.

Men det gør ingenting, for vi kan lide det, og det smagte nu ret forskelligt fra maden i går.

Kyllingefileterne marinerede jeg i krydderolie (chili mm.), presset hvidløg, ingefær, lidt spidskommen og en anelse kanel - det var en rigtig god kombination.

Kartoflerne er kogt, i de sidste minutter sammen med ærter, taget af varmen og vendt med spinat og hakket persille.

Og så lige lidt flødesovs (man kan jo bare nøjes med lidt :o) - af madlavningsfløde og lidt vand, muskat, salt og peber - og lidt jævning.

Da jeg hældte muskaten ned i fløden, dannede det dette mønster helt af sig selv - ret fascinerende, synes jeg.

 

Kylling igen

 

- denne gang med kartoffelsalat...

1 kg små kartofler skrubbes og koges, og blandes sammen med 500 g bønner, der har fået et kort opkog.

3 spsk æblevinedike og 1 spsk honning blandes med 2 små finthakkede rødløg, 1 fed presset hvidløg, salt og peber - dressingen vendes sammen med kartofler og bønner.

Kyllingerne har fået en skefuld pikant smøreost ind under skindet, er drysset med salt og peber, og stegt i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter.

Velbekomme!

Farmor

 

Vi besøgte min farmor på plejehjemmet i går. Måske for sidste gang - det er ikke til at vide, hvor langt hun har igen. Hun er blevet mere og mere senil gennem de sidste par år, og det er nu kommet så vidt, at hun ikke altid kan genkende os. I går syntes jeg dog, jeg fornam, at hun kunne kende mig - hun spurgte, om jeg spillede musik - hun har altid været stolt af mine musikalske evner, og det, at jeg blev ansat i kirken, gjorde bestemt ikke anerkendelsen mindre.

I løbet af de seneste måneder har hun tabt sig en del, og hun er meget træt - hun er også 89 år, så det er forståeligt nok, og det ville måske også være det bedste for hende, hvis hun kunne få fred.

Men det er en mærkelig fornemmelse at besøge hende og vide, at det måske er sidste gang.

Minderne trænger sig på. Jeg husker, da hun var 20 år yngre og regerede i sit køkken i hendes og min farfars lille husmandssted. Det var et lillebitte hus, der lå afsides på en grusvej - med kostald og lade i den ene ende af bygningen og stuehus i den anden. De havde et par marker, lidt køer og grise, i en periode et par får, og altid en flok katte, som min farmor puslede om. De fik lidt middagsrester og mælk fra køerne derude i stalden, og lidt kælen var der også altid tid til.

Vi børn elskede at boltre os ude i halmen, at gå på opdagelse mellem spindelvæv og ubrugte maskiner, at finde killinger i de inderste hjørner, at hjælpe til, når grisene blev fodret, og at snige os forbi køerne uden, at de nåede os med deres lange tunger.

Det var et lille samfund, hvor alle kender alle, og min farmor skulle da også altid lige holde øje med, hvem det var, der kørte forbi - så vinkede hun gerne ud gennem de små køkkenvinduer. Der var tit en flæskesteg i ovnen og jordbærgrød på komfuret. Viskestykkerne hang til tørre hen over kakkelovnen, og min farmor gik og nynnede salmer eller lyttede til middagsradioavisen. Der var en ro, som gør godt langt ind, også nu, hvor jeg sidder og tænker tilbage.

Min mormor bor i Holstebro, ikke så langt derfra, så det var oplagt at kigge ind til hende, nu vi var i nabolaget. Hun er noget yngre (77 år), og heldigvis stadig meget frisk - hun har lige købt en mobiltelefon, så hun kan sms'e med sine børnebørn! Det var dejligt med en god snak, og så var vi lige et smut i haven - hun har så meget og vil så gerne dele ud, så med i bagagerummet kom et sideskud af en hvid julerose, to anemoner og en engletrompet. Jeg håber, de vil finde sig godt tilrette hos os - det er dejligt med planter, hvortil der knytter sig minder om mennesker, jeg holder af.

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har fået lov at have mine bedsteforældre så længe, for alt det, de har lært mig om livet og om min egen forhistorie, og for al den nærvær og omsorg, de har vist mig.

Dagens dessert

 

Frugtsalat med æble, pære, banan, appelsin, vindrue, A38 med lidt flødeskum og vanille og en god mørk chokolade - MUMS!

Der prikles

 

Tobaksblomsterne vokser, som var de betalt for det. Der var ved at være seriøs pladsmangel, så selv om energien ikke lige umiddelbart var til det, tog jeg mig i nakkeskindet og gik i gang med at prikle dem ud (sjovt ord i øvrigt - prikle...). Og da jeg først kom i gang, var det jo faktisk rigtig hyggeligt at stå i haven og rode med jord og små spirer. Selv om solen ikke var fremme, kunne man alligevel mærke varmen, og fuglene sang, så det var en fryd.

Da jeg skovlede jord fra sækken i de små potter, fulgte der pludselig en fortumlet humlebi med, som havde ligget og sovet sødeligt nede i sækken. Den syntes vist, det var en noget brat opvågning - den summede med vingerne og kravlede hjælpeløst afsted, men efterhånden kom den vist til sig selv - gad vide, om den kommer over den utidige vækning...

Længere nede i haven står syrenen på spring - jeg glæder mig, til jeg igen kan begrave næsen og nyde deres fantastiske duft.

Og jeg venter stadig spændt på at se, hvordan mine glemte tulipaner ser ud, når de folder sig ud. Denne her er vist hvid...

Gæslingerne sidder som perler på en snor. Det er sikkert og vist - foråret er lige her, jeg elsker, som alting grønnes. Jeg synes hvert år, at det lige pludselig går så hurtigt, at jeg næsten ikke kan følge med - men skønt er det!

 

Søsterhygge

 

Vi har haft en fantastisk hyggelig dag, søster og jeg.

Brudekjoleforretningen er beliggende i Horsens, så vi kørte den skønneste tur gennem skovene omkring Silkeborg, hvor træerne står på spring, det grønnes så småt, og skovbunden er fyldt med anemoner.

Imellem besøgene i forretningen var der også tid til en hyggelig strøgtur og frokost på café, og - ikke mindst - masser af snak! Det er dejligt med sådan en tøsedag med min yndlingssøster, hvor der bare er tid til at få vendt alt, hvad sådan et par sludre-chartoller kan finde på at komme omkring.

Nu er hun sendt til toget med kjolen i favnen. Det er en rigtig flot kjole, den klæ'r hende virkelig godt, og hun bliver så yndig!

Da min kommende svoger ikke læser med her, har jeg fået lov at vise et par små detaljer...

 

At lande...

 

Jeg ordner billeder i vildskab.

Om lidt ankommer min kære søster, og der skal være lidt i albummet til hende at fordybe sig i. Hun har en svaghed for at se billeder, og for mig er det en god anledning til at få gjort noget ved mit evige hængeparti. For nogen er det nok at have billederne på computeren, men jeg synes nu, det er mest rigtigt at have et udvalg i album.

Imens ligger to fjantetøser og griner højlydt oppe på Frejas værelse. Hun har besøg af en veninde, og de har åbenbart en del at indhente. Hver gang jeg kommer op for at tysse på dem, siger de, at de altså bare ikke kan sove - det kan jeg da egentlig godt forstå... Det er dejligt at høre, som de hygger sig sammen, og heldigvis er det snart weekend, så de skal nok få sovet ud igen.

Jeg selv begynder efterhånden at være landet igen efter de festlige dage i Roskilde.

Det er dejligt at komme hjem til familien, men det tager et par dage for mig at falde ned igen - ind i mellem kan jeg godt savne at have mange kolleger omkring mig til hverdag. Jeg er et meget socialt menneske, og sidder egentlig på en ret ensom post i mit arbejde - forstå mig ret - jeg er meget glad for mit arbejde og har ikke lyst til at bytte med nogen, men kan bare godt savne det fællesskab, der er på en arbejdsplads med mange kolleger.

Det har været en lang arbejdsdag i dag - der er meget at indhente, når jeg har været fraværende i både denne og sidste uge - men nu vil jeg sætte mig tilbage og hygge mig med at ordne billeder...

Fyldt på

 

Så er jeg landet på matriklen igen - og jeg har på alle måder haft tre fantastiske dage!

Jeg har nydt de skønneste koncerter med kor- og orgelmusik med utroligt kompetente musikere.

Jeg er blevet orienteret om vores arbejdsvilkår og lønforhandlinger.

Jeg har købt en kæmpe bunke noder, der skal nærstuderes i den kommende tid.

Jeg har snakket med mange af mine dejlige kolleger.

Jeg har nydt det dejligste solskinsvejr.

Jeg har festet igennem og sovet alt for lidt.

Jeg har spist, spist og spist - det vil nok tage et par dage at komme ned på normalvægten igen...

Desværre havde jeg ikke mit kamera med, men jeg fandt lidt billeder på hotellets hjemmeside.

Byggestilen er ikke min kop te - den er meget typisk for sin tid - det er vel fra 70'erne, vil jeg tro - men alt fungerede upåklageligt. Her er det auditoriet, hvor vi havde vores generalforsamling og foredrag.

 

Restaurenten, hvor vi fik morgenmads- og frokostbuffet - der var alt, hvad hjertet kunne begære!

I denne sal blev festmiddagen indtaget den sidste aften - krydret med taler og underholdende indslag.

Derefter fortsatte festen i barområdet - festmusikken blev leveret af en jazz-trio, som spillede og sang cremet og lækker jazzmusik.

Billedet her er ikke det bedste, men man kan fornemme udsigten fra mit værelse - det var en fryd at stå op til udsigten over Roskilde Fjord - og så endda badet i solskin!

En af koncerterne var selvfølgelig i den imponerende og smukke Roskilde Domkirke.

Orglet er lidt utraditionelt placeret i den ene side af kirkerummet.

Sådan en optankning kan jeg leve højt på længe - det er dejligt, at der er plads til den slags oplevelser.

Herhjemme kan jeg glæde mig over, at Emil er helt frisk igen - han har været i skole i dag og har nydt at komme afsted igen.

Tre dages luksus!

 

Tasken er pakket, og jeg er SÅ klar!

Jeg er på vej til organisternes årsmøde i Roskilde. Det lyder måske kedeligt, men det er det absolut ikke! Foran mig ligger tre fantastiske dage med masser af inspiration, koncerter og foredrag - tre dage, hvor jeg skal mødes med en masse kolleger - hvor vi kan udveksle erfaringer på godt og ondt - bare det at møde ligestillede er en luksus, jeg ikke har til hverdag i mit erhverv. Og for lige at sætte prikken over i'et, bliver det også tre dage på luksushotel, med alt hvad dertil hører af forkælelse og lækker mad! Så er det så mærkeligt, at jeg glæder mig?

Og så er det så ekstremt sjældent, jeg kører i tog, at det er en oplevelse i sig selv! Jeg elsker at køre igennem det smukke landskab, hvor man ser alt lidt fra bagsiden i forhold til, når man kører på landevejen. At sidde og lade tankerne tage på langfart, mens landskabet suser forbi. Jeg elsker stemningen i toget, roen og tiden, som ligger foran mig og kan bruges på hækletøjet, bøger og blade eller bare ingenting. Jeg er begyndt på Malene Schwartz' erindring: Liveter ikke for begyndere. Jeg har stor respekt for Malene Schwartz, jeg har nydt hendes roller, både i Matador, men også i mange af de film, hun har medvirket i, og hun skriver virkelig medrivende om livet som skuespiller og bag scenen med dets op- og nedture.

Emil har det heldigvis meget bedre i dag, så jeg kan tage afsted med god samvittighed - uanset hvad, så er jeg sikker på, at Brian nok skal klare ærterne herhjemme.

Alle gæsterne er kørt

 

Som altid, når jeg har været sammen med min store, skønne søskendeflok og deres kærester (og nu også barn!), sidder jeg tilbage med en utrolig glad og varm følelse indeni. Det er virkelig en gave, at jeg er velsignet med så dejlig en familie! Det eneste minus ved, at vi har lavet hemmeligheder til søsters bryllup er, at min søster og hendes tilkommende i sagens natur ikke kunne være med. Heldigvis skal jeg være sammen med hende allerede på fredag, hvor hun skal prøve sin kjole igen.

Vi har lagt hovederne i blød sammen, vi har grinet igennem, vi har hygget os - og vi har SPIST. De nybagte forældre havde taget (nogle af) resterne med fra dåbsfesten i fredags (og det var ikke så lidt!), så vi er godt fyldt op.

Der har ligget madrasser og bagage overalt, vi har ikke så meget husrum, men masser af hjerterum, og med lidt fleksibilitet, så går det jo altsammen.

Midt i hele hurlumhejen blev Emil igen og igen mere og mere syg. Feberen steg, og i nat havde han ondt i maven og var så dårlig, at han ikke sov meget mere end en time ad gangen (og det gjorde jeg så heller ikke...) - i formiddags, mens jeg var på arbejde, tog Brian ham med til vagtlægen, og det viste sig, at han havde fået skarlagensfeber. Nu er han på penicillin, og vi kan heldigvis mærke, at det begynder at gå fremad - det lille skind, jeg håber, at han snart må komme på benene igen. Det er ikke rart, når han bare ligger og har det så dårligt, og man bare ikke kan gøre noget.

Lige nu er børnene optagede af Sigurds Bjørnetime (det er børne-tv, når det er bedst!), køkkenet er blevet sig selv igen, og jeg sidder og nyder roen, mens fuglesangen og sollyset strømmer ind ad den åbne terrassedør. Livet er nu ikke så dårligt endda!

En tilståelse

 
Jeg må bekende, at jeg har ført jer bag lyset...

Når jeg i de sidste tre uger har skrevet, at jeg har hæklet, er det ikke sandt - jeg har strikket.

Garnet, jeg faldt over for tre uger siden, var slet ikke noget, jeg faldt tilfældigt over, men noget, jeg købte til formålet - jeg har strikket en lille babytrøje til min nevø, som blev døbt i dag.

Trøjen var en overraskelse for nevøens forældre, og hvor har det kløet i mine fingre efter at vise den her på bloggen! Men da jeg ved, at de læser med her, gik den ikke.

Nu er overraskelsen afsløret, og jeg kan endelig vise, hvad jeg har bedrevet.

 


 

Opskriften er fra Garnstudio, modellen er str. 12-18 måneder - så vil jeg tro, han kan bruge den til næste vinter.

 

 

Jeg var optimistisk, og tænkte, at den kunne jeg da sagtens strikke på et par uger, men må se i øjnene, at jeg ikke strikker så hurtigt og/eller så meget, som de flittige kvinder på blogs, jeg følger - så jeg var lige ved at få sved på panden... Men det gik. Kl. 4 i nat gik jeg i seng, da min krop venligt, men bestemt insisterede på hvile, kl. 7 var jeg frisk og stod op og monterede det sidste. I bilen på vej til kirken syede jeg knapper i, fæstnede ender og fik gaven fint pakket ind - så det lykkedes alt sammen, og forældrene blev glade :o)

 

 

Måske fordi jeg selv arbejder i en kirke, bygget i bedste 70'er-stil, er jeg meget fascineret af de traditionelle middelalderkirker. Dåben var i Foldby Kirke nordvest for Århus, og jeg synes, den er utroligt smuk.

 

 

Det har været en rigtig hyggelig fest. Nu er de fleste af mine søskende samlede hos os - vi skal forberede et og andet til søsters bryllup, så der skal nok blive fest og farver her i hytten!

Natteroderi

 
I en alt for sen nattetime - med strikketøj og Det gode liv på TV2 Radio - det er faktisk lidt hyggeligt.

Hvorfor jeg sidder her på dette umenneskelige tidspunkt?

Meget mere om det senere - nu vil jeg finde min seng, så jeg er klar til barnedåb i morgen!

Indendørs solkrog

 

Solen sender masser af lys og varme ind i mit lille hyggehjørne. Jeg nøjes med den korte sofa i dag, så Emil kan få den lange - jeg er siddende, ind i mellem endda oppegående, så jeg regner med at tage på arbejde i morgen.

Det er kun halsen, der stadig driller - det gør den til gengæld også, så det kan mærkes - men jeg regner med at kunne nøjes med den slags arbejde i morgen, der ikke kræver min stemme. Så går det nok med det.

Så indtil da fylder jeg mig med te, jeg er dog gået over til den almindelige te - det hjælper lidt, mens jeg drikker det, men der går ikke lang tid, før halsen gør ondt igen.

Men det er skønt at kunne sidde og se ud på foråret, der lyser op udenfor - det varmer helt ind i sjælen, og jeg håber bare, det vil vare ved, til jeg skal ud i virkeligheden igen...

Kamillete på stribe

 

Vi ligger stadig på stribe her i sygestuen. Emil med feber, og Freja bare for hyggens skyld. Der er ikke nogen tungtvejende grunde til, at hun skulle i børnehave i dag, når vi andre er hjemme.

Jeg er feberfri i dag og delvist på benene igen - og nyder bare at sidde her i sofaen og slappe af med hækletøjet.

Men halsen har det ikke spor bedre. Så jeg bider i det sure æble og laver mig en kop kamillete. Det er ellers ikke min favorit, men jeg håber, at det kan hjælpe. Børnene derimod er helt vilde med det, og de lader ikke en god chance gå forbi. Så der brygges på stribe...

En marmelademad...

 

...må være på sin plads sådan en dag.

Hækletøjet og en bog har ligget klar, men er stort set urørt.

Jeg har bare været så træt, så træt hele dagen og har også sovet en del, men telefonen har været rødglødende - hver gang jeg er faldet i søvn, kimede den ubarmhjertigt med alt lige fra arbejde, der skulle falde på plads, til SFO'en der ringede for at sige, at Emil havde meget ondt i maven. Heldigvis kunne det lade sig gøre for dem at følge ham hjem, det ville ikke være forsvarligt for mig at bevæge mig uden for en dør, og Brian kom tidligere hjem, så han kunne passe alle sine patienter. Så der er indrettet en hel sygestue, Emil og Freja ligger på hver sin madras på gulvet og læser bøger og hygger sig. Freja har også pludselig fået ondt i både arme, ben, hoved og mave, men det er vist mest i sympati med os andre - og det er også i orden, det kan vist være lidt kedeligt i længden at stå model til sådan en syg familie...

Øv...

Jeg ligger her i sengen med en smule feber og en hals, der overhovedet ikke er samarbejdsvillig.
Den er så øm og tyk, at jeg helst hverken taler eller synker (sikke en ro, familien har haft her til morgen)...
Men det er virkelig noget hø, at jeg skal ligge her igen. Jeg plejer ellers ikke sådan at ligge syg hele tiden og så igen. Og jeg har virkelig svært ved at acceptere, at det skal være sådan.
Jeg havde jo så mange ting, jeg skulle nå. Der var ingenting på programmet i dag, der krævede min tilstedeværelse - så på den måde er det jo meget godt - men dagen skulle bruges til forberedelse, så det betyder jo bare mere travlhed, når jeg er tilbage på pinden igen.
Nå, men den tid, den sorg. Nu hvor jeg alligevel ligger her, kan jeg jo lige så godt få det bedste ud af det. Så jeg tror lige, jeg vil starte med en lur...

Lykke er...

 

... når resten af familien hjælpes ad med aftensmaden, mens jeg sidder med benene oppe og laver ingenting...

Vi har travet byen tynd i dag. Emil har fået en gave i anledning af hans dåbsdag i går - vi plejer at fejre den ved at gå sammen ind i en boghandel, hvor han selv må vælge en bog - valget i år faldt på en faktabog om hajer, en af hans store interesser.

Men traveturen trak tænder ud - måske også på grund af, at jeg er blevet ramt af en ny omgang ondt i halsen! Så da vi kom hjem, dejsede jeg om i sofaen og tog en morfar på en times tid - og jeg skal hilse og sige, at det ikke er særligt tit, det sker. Men det gjorde godt! Nu kan jeg lige klare at sidde lidt med hækletøjet og nyde tanken om, at der ikke er noget, der haster - overhovedet!

De sidste tre fridage (næsten) uden noget på programmet har gjort godt. Jeg har en fantastisk ro indeni, som jeg ikke har haft længe. Nogle af bunkerne er nede. De, der ikke er, kan jeg leve med, og jeg har tid til bare at nyde - skønt!

Endnu en dejlig forårsdag

 

Jeg kunne sagtens vænne mig til det klima, vi har nydt godt af i denne weekend.

Det blev til endnu en dag i haven, der er trimmet og nusset i næsten hver eneste krog nu, en mus er blevet behørigt begravet med gravsten, en snegl har fået sig et slot, og jeg er blevet budt på de lækreste sandkager.

Familien er genforenet. Børnene nyder hinandens selskab ude i sandkassen, og ind imellem bliver tonen lidt skinger, når der er uenighed - de er vist, som søskende er flest, og sådan skal det være...

Nu trænger jeg til en stund med benene oppe og ingenting på programmet. Jeg kan godt mærke i kadaveret, at det er uvant med den omvendte arbejdsstilling, og hænderne er noget udtørrede - så en god creme og en ligeså god sofa er vist, hvad der skal til.

 

Jeg, en kaffedrikker...

 
 

Det er mærkeligt at måtte sige det, men jeg tror, det er den vej, det går. For 5-10 år siden kunne jeg nærmest ikke tvinge kaffe i mig, men efterhånden er jeg blevet mere og mere glad for smagen, og nu har jeg det faktisk ofte sådan, når jeg drikker te, at - jo, det er da meget godt, men en kop kaffe ville nu ikke være helt af vejen.

Jeg har indtil nu kun drukket kaffe, når jeg har været i byen - det er så omstændeligt at skulle til at brygge selv, da vores kaffemaskine normalt er gemt af vejen for ikke at fylde på køkkenbordet. Men nu har jeg købt en dåse "instant coffee" - altså frysetørret kaffe, så det er lige til at røre op i en kop vand, så kan det da ikke blive nemmere, og jeg synes bare, det smager godt!

Min stor-kaffe-drikkende familie vil sikkert rykke sig i håret og sige, at det ikke er rigtig kaffe, men dem om det :o) De vil sikkert heller ikke mene, jeg er helt "omvendt" endnu - jeg vil nemlig helst have den med en god sjat mælk i.

Og så lige et stykke mørk chokolade til, hækletøjet ved hånden og et gammelt afsnit af "Spice med Price", så er min lykke gjort sådan en stille lørdag aften med fuglesang i haven!

Tøseweekend

 
Drengene er på weekendlejr med juniorklubben (hvor Brian er leder), så Freja og jeg har en weekend helt for os selv.
Og vi nyder roen, selv om jeg nu også glæder mig til en masse voksensnak igen. Sådan en hel weekend kan på en gang virke forjættende og samtidig lidt skræmmende på mig. Det er lang tid siden, jeg har været "mig selv" i længere tid, og det er vist meget sundt at prøve ind i mellem.

Foråret har været på besøg i dag. Der har været strålende solskin og helt oppe omkring 13 graders varme! Så vi skyndte os at udnytte muligheden for den første rigtige dag i haven. Græsset er nu slået, og de første bed er tømt for ukrudt. Især vores krydderurter har gispet efter luft imellem de tiltagende mængder af græs og mælkebøtter, men nu er der håb for, at de skal kunne klare sig igen.

Og jeg nød at kravle rundt med enden i vejret og hænderne i jorden igen. Det er ren meditation at rode i jorden, mens fuglene synger og Freja vimser rundt med sin lille plasticplæneklipper eller laver sandkager.

Kaprifolien fik en hård medfart sidste sommer, men det ser ud, som om den er godt på vej igen.

Skt. Hans urten her fik jeg af min mormor sidste sommer. Det er dejligt at se, som den skyder, og jeg håber, at den med tiden kan blive til rigtigt mange.

I bunden af haven fandt jeg et hav af tulipaner, som jeg slet ikke vidste, vi havde... Efter at have tænkt mig længe og grundigt om, huskede jeg, at jeg købte en pose løg, som jeg satte sidste år. Så vidt, jeg husker, er det en lyserød/hvid blanding. Det bliver spændende at se farvene, og det var da en skøn overraskelse!

Sommerklar

 
 

Så er børnene fuldt ekviperet på fodtøjsfronten og klar til en ny sæson. Jeg kunne ikke stå for disse Ecco-sandaler - jeg er helt vild med kombinationen rød og lyseblå, og sammen med det småternede er de bare indbegrebet af romantisk sommer. Heldigvis var Freja nem at overtale. Hun er ellers en, der ved, hvad hun vil have - ligesom sin storebror, og det er ikke altid, deres smag er lig moderens. Men denne gang er jeg fuldt ud tilfreds med udfaldet. Skoene til Freja blev de fineste guld, de er for længst monteret, og det ser ud til, at hun vil bo i dem fremover.

Og Emil, min "lille" dreng, skal nu op i str. 37 - han når mig også efterhånden til halsen, mærkeligt at se sine små poder blive så store, men det er jo fuldstændigt, som det skal være :o)

Marokkansk kylling med ragout...

 
...var aftensmaden i går.

Og nu har jeg lige en stund til at dele den med jer, for den er nu ganske god, hvis jeg skal sige det selv.

Kyllingelårene krydres med en færdigkøbt chili-sauce, salt og peber og steges i ovnen v. 225 grader i 30-45 min. afhængig af størrelsen.

Imens laves en karrysauce - jeg lavede en opbagt, dog uden alt for meget fedtstof, med bouillon og karry, smagt til med mango chutney, stødt ingefær, salt og peber - ca. en kvart liter i alt.

50 g mandler smuttes og ristes på panden.

200 g tørrede abrikoser og 200 g lyse rosiner koges i 2 dl vand i 5-10 min., karrysaucen hældes i sammen med chili-sauce efter behag. Hvis ragouten er for tyk, tilsættes mere vand.

Kyllingelår og ragout serveres med cous cous, mandler, citronbåde og masser af agurkeskiver.

Velbekomme!

Med manér

 
Jeg har en rigtig off-dag i dag. Sådan en, der har bestået af halvt arbejde og halvt overspringshandlinger. Sådan nogle har jeg en del af for tiden. Sådan en, hvor jeg har haft lyst til at give køb på alle mine sunde principper og bare æde løs. Det sker til gengæld ikke særligt tit. - Men man er jo kun et menneske...
Da jeg var nede i centeret for at købe ind, fik jeg lyst til bare at købe et eller andet usundt. Og da fik jeg en glimrende idé - når nu jeg ville forsynde mig, hvorfor så ikke gøre det med manér? Anita beskrev så glimrende for mig, at man kan få Summerbird chokolade i en bestemt vinforretning i Herningcentret - og det tog ikke lang tid for mig at finde derhen og bestemme mig for den flødebolle, jeg har hørt så meget om, men aldrig smagt.


Det har jeg nu! Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Mmmm.....

Og en hel flaske rom...

 

Vi har været i selskab med en flok lumske pirater i aften.

Emils klasse har opført et teaterstykke med forældre og søskende som publikum. Det er altid dejligt at se sit barn på de skrå brædder - alle børnene gik op i det med liv og sjæl, og de er så søde, når de gør deres bedste. Og vi forældre nød en god lejlighed til at hygge os sammen under det indledende sammenskuds-pizza-gilde og efterfølgende kage-gilde med god tid til snak, mens børnene løb rundt og legede.

Emil nød de første spirende skægstubbe og har bebudet, at han agter at tage i skole med dem i morgen. Jeg glæder mig over, at der går et par år, inden de ikke kan fjernes med en vaskeklud...

Wowww!

 
 
Der er ellers nogen, der har travlt! Jeg såede disse tagetes i lørdags, og de længste er 1 cm oppe! Hvordan skal det ikke ende - hvis ikke jeg passer på, er de selv kravlet ud af vinduet, inden jeg har bestemt at jorden er varm nok til udflytning...

Stille eftermiddag

 

I modsætning til normale mandage har jeg været på arbejde i dag. Bare lidt omkring middag - så jeg har nydt en morgen med god tid - og til gengæld får jeg en erstatningsfridag. Dem kan jeg sagtens bruge nogle stykker af - der er mange lørdage her i foråret, hvor jeg egentlig godt kunne bruge en fridag, og så mange har jeg jo ikke normalt at tage af, så den falder tørt og skal bruges med omhu.

I eftermiddag har jeg været med Emil på biblioteket. Vi slæbte en kæmpestak bøger med hjem - det er dejligt med friske forsyninger til børnene, og nu er her en velsignet ro, for begge børnene sidder fordybet i hver deres bunke bøger. Det er godt, at de har evnen til at fordybe sig i bøgernes verden - det er en gave, som jeg håber, de kan få meget glæde af gennem hele livet.

 

Solen bager ind gennem vinduerne. Luften udenfor er mild, min forkølelse aftager vist i styrke, jeg sidder og nyder mine søde bellis og synes, at livet egentlig slet ikke er så værst sådan en mandag eftermiddag.

Liv og glade dage

 

Vi får huset fuld af gæster til aften. En stor flok af både voksne og børn skal nok give en masse liv i vores lille hybel, men der er masser af hjerterum, så det skal nok blive hyggeligt. Efter, at vi alle har været til gudstjeneste i valgmenigheden i eftermiddag, skal vi da vist en tur ud i det pragtfulde vejr, inden vi slutter dagen af med lidt hygge og aftensmad her hos os. Det vigtigste er samværet. Derfor er vi blevet enige om, at jeg ikke skal stå i køkkenet, men bestiller pizza til hele flokken og snitter lidt salat til. Det er en svær kamel for mig at sluge, for jeg vil jo så gerne kræse for mine gæster - men da det er dessertdag i dag, kunne jeg jo lige røre en stor skudefuld ymerfromage sammen i går. Nu står hindbærrene og snurrer på komfuret, så vi kan få en lækker hindbærsauce til.

 

Såtid

 

 
Sikke en fantastisk forårsdag, det har været i dag. Da dagens indkøbsraid var overstået, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme ud. De små frø fra har ventet længe på at komme i jorden, og vejret kunne jo ikke være bedre til det formål. Bortset fra, at da jeg havde fundet alt grejet frem, brød det værste haglvejr løs. Men det var heldigvis hurtigt overstået, solen fik magt igen, og nu er de små omhyggeligt lagt i jorden. Jeg glæder mig til at få haven fyldt med de cremefarvede tagetes, lime tobaksblomster og lyserøde ærteblomster, nu skal de små bare passes og plejes indtil de er klar til at komme ud i virkelighedens verden.

 

Hygge

 

"Kender du typen" på besøg hos Isabella Smith (det kan vel ikke overraske, at hun bor intet mindre end fantastisk!).

Kaffe med mælk og lidt god chokolade af den rigtig mørke slags.

Ahhh...

Weekend...

 

Vi har weekend - og endda en af slagsen, hvor jeg ikke skal arbejde før søndag morgen. Jeg synes godt nok også, jeg trænger. Den forkølelse tærer på mit overskud, og vi har ikke været meget hjemme i de seneste dage. Men indtil på søndag er der ro - der er ikke andet på programmet end en indkøbstur, lidt rengøring og den slags sysler, og jeg vil nyde det i stor stil.

Aftenen tror jeg skal tilbringes i selskab med mit hækletøj og måske en bog. Brian kommer jeg ikke til at mærke meget til. Vi får leveret en ny computer senere på dagen, og så skal han rigtig lege. Og jeg - jeg glæder mig, til jeg får den bærbare næsten for mig selv ;o)