søndag den 6. april 2008

Liv og glade dage

 

Vi får huset fuld af gæster til aften. En stor flok af både voksne og børn skal nok give en masse liv i vores lille hybel, men der er masser af hjerterum, så det skal nok blive hyggeligt. Efter, at vi alle har været til gudstjeneste i valgmenigheden i eftermiddag, skal vi da vist en tur ud i det pragtfulde vejr, inden vi slutter dagen af med lidt hygge og aftensmad her hos os. Det vigtigste er samværet. Derfor er vi blevet enige om, at jeg ikke skal stå i køkkenet, men bestiller pizza til hele flokken og snitter lidt salat til. Det er en svær kamel for mig at sluge, for jeg vil jo så gerne kræse for mine gæster - men da det er dessertdag i dag, kunne jeg jo lige røre en stor skudefuld ymerfromage sammen i går. Nu står hindbærrene og snurrer på komfuret, så vi kan få en lækker hindbærsauce til.
 

4 kommentarer:

  1. Nogen gange er de nemme løsninger at foretrække. Jeg håber I har haft en dejlig aften.

    Jeg har slet ikke været forbi din blog før, det er en fejl for jeg nyder at læse med. Jeg har netop kigget alle dine billeder igennem, de er bare rigtig gode og dejlige at se på :-) Du må straks tilføjes min Google Reader!

    SvarSlet
  2. Vi har haft en rigtig hyggelig aften, Stine!
    Velkommen her, og mange tak for de søde ord - de varmer :o)

    SvarSlet
  3. Uhmm... Jeg får helt lyst til hindbær, når jeg kigger på dine : )

    SvarSlet
  4. Hindbær er altid godt, Helle :o)

    SvarSlet