I flammernes skær

 

14 (skriver fjorten!) tændte stearinlys i vores lille stue!! Ja, jeg ved det - jeg kender ikke begrænsningens kunst (og er det altid en kunst?) - men det ER da hyggeligt!!

(Og nu er det efterår, og så må man godt...)

Helt uundværlig

 

Jeg faldt over denne pung i Århus i lørdags - sat ned fra 350 til 100 kr. Det kunne jeg altså ikke stå for! Og det er selvfølgelig helt i orden, for den gamle var jo hundrede år gammel og helt slidt op...

Som min mormor ville sige - Så må vi se, om den er bedre til at holde på pengene...

Det er den jo nok ikke, hvis jeg bliver ved med at falde over den slags uundværlige tilbud...

Mellem bygerne

 

Jeg er så fascineret af efterårets farver, at jeg kan blive ved med at tage det ene gyldne billede efter det andet...

Jeg var noget betænkelig ved dagens cykeltur, da jeg hørte regnens trommen på taget, men det lykkedes mig at få en times septemberblå himmel, før den næste byge meldte sig på banen.

Knudmosen blev målet for dagens cykeltur, en 6-7000 år gammel mose, der ligger i gåafstand fra Herning centrum. Fra sidst i 1800-tallet til et godt stykke efter 2. verdenskrig blev mosen brugt til systematisk tørvgravning, og siden er den beplantet med birketræer og forsynet med stier, så byens beboere kan nyde den fantastiske natur derude. Der er flere forskellige ruter, en af dem er handicapvenlig, og den kan også sagtens bruges til en cykeltur på en dag som i dag, hvor energien ikke var til det højeste tempo.

Jeg er en langsom starter i dag, kan jeg mærke. Det er helt i orden. Jeg har fri, og der er ikke noget, der haster. Men nu er det tid til at få lidt orden på kaos rundt omkring i huset. Hvis jeg starter stille og roligt fra den ene ende, mon så ikke det lykkes mig at komme igennem det meste efterhånden...?

Weekend for to

 

To gange om året parkerer vi børnene hos deres farmor og farfar fra lørdag til søndag, og så holder vi "kæresteweekend". En weekend, hvor der er tid til bare at være kærester og se hinanden dybt i øjnene. En weekend, hvor praktisk arbejde, computer og fjernsyn er bandlyst. En weekend, hvor vi virkeligt bliver tanket op på overskuds- og parforholdskontoen. En weekend, vi prioriterer rigtigt højt!
Sådan en weekend har vi lige haft. Og det var skønt!

Det meste af dagen i går blev tilbragt i Århus - vi nød en slentretur rundt i midtbyen med god tid og ingen planer. På Bispetorvet og Store torv "faldt" vi over et høstmarked - et meget hyggeligt arrangement med boder og udstillinger af alskens slags lige fra honning og økologisk salat over minkpelse til køer, grise, høns og får. En lille kalv fik sutteflaske, mens den blev klappet af en stor flok ivrige børn, og store landbrugsmaskiner stod til beundring af de teknisk interesserede.

 

Aftensmaden blev indtaget på Aldente - en restaurant med speciale i det toscanske landkøkken. Maden var ikke så raffineret, men lækker og absolut rigelig, men tjenerne var simpelthen for effektive. Det er ikke rart, hvis man skal sidde og vente alt for længe på sin mad, men i går var problemet faktisk det modsatte. Knapt havde vi lagt bestikket til side, før de stod der og venligt spurgte, om de måtte tage tallerkenen, og det var da også helt i orden. Men der gik ikke fem minutter, før næste ret stod på bordet - det gentog sig to gange, og vi følte os temmeligt proppede, da vi gik derfra.

En lille gåtur nede ved åen, hvor folk sad i hobetal og nøde den lune aftenluft, fik rystet maden lidt på plads, så vi også kunne klare køreturen hjem.

 

Nu er vi landet igen, børnene er båret i seng - jeg nyder at have dem hos mig igen, men jeg har i den grad også nydt vores lille frirum, og jeg sidder bare og glæder mig over al den rigdom, jeg er velsignet med.

Fredag aften

 

Min gerberabuket har fået en livsforlængende behandling. De hængende hoveder fik saksen og blev til flydeblomster. Og de andre blev forkortet, og - vupti - har buketten fået nyt liv.

Det er fredag, og det er dejligt. Køkkenet er ryddet, opvaskemaskinen klarer resten, vasketøjet er lagt sammen, og på programmet er familiehygge foran kassen. Børnene vil så gerne se Talent 2008 - ikke mit favoritvalg, men jeg har indset, at jeg nu er gået ind i en fase af mit liv, hvor jeg ikke altid selv bestemmer, hvad vi skal se - selvfølgelig med vetoret, når jeg vurderer, at programvalget ikke er sundt for børnene. Og i stedet for at ærgre mig over, at resten af familien ikke er så vild med dans som jeg, vælger jeg at se det som en god, fælles oplevelse og en god mulighed for flere striber på tæppet.

Senere, når børnene er puttet, kan jeg så nyde, at tiden er helt min egen. Begge dele er dejligt, hver ting til sin tid.

Ha' en rigtig god aften!

De vigtige ting

 

Jeg har lige læst et halvt år gammelt interview med Kamilla Bech Holten, som i lørdags døde af kræft. Det er barsk læsning om en alt for ung kvinde, som har kæmpet en lang, hård og opslidende kamp. At hun er kendis gør hverken historien mere eller mindre tragisk. Det er lige forfærdeligt, hver gang en må give op over for den skrækkelige sygdom.

Men at hun er kendis gør måske, at vi forholder os mere til det. Og det er sundt, tror jeg - at forholde sig. Det sætter tingene i perspektiv. Man bliver lige mindet om, hvad der er de vigtige ting i livet. Selv om jeg ofte bekæftiger mig med livets store temaer som Gud, livet og døden, kærlighed til medmennesker og mine kære osv., så kan jeg nemt komme til at fokusere på små og mere ligegyldige ting, hverdagens små irritationer eller materielle goder. Og så er det godt at huske på, at det vigtige altså ikke er, hvad vi får at spise, hvilket tøj vi tager på, hvad der står og pynter på hylden eller gror i haven (at man så kan glæde sig over alle de ting, er en helt anden sag).

Ren afslapning

 

Net-TV er en rigtig god opfindelse. Her kan jeg sidde i ro og mag og hygge mig med den slags helt-nede-på-jorden-programmer, jeg slapper så godt af med - som f.eks. Frilandshaven, Haven i Hune, Smag på Danmark med Meyer, Hammerslag osv. Her kan jeg få idéer til det nye bed, jeg vil lave næste år, næsten dufte og smage den lækre mad, og nyde de flotte naturbilleder. Det er helt nede i gear, med tid til at sanse og opleve.

Og så kan tæppet lige få en stribe eller to imens.

Bøger bliver det ikke til så meget med for tiden - jeg tror måske, jeg har for meget om ørerne - men det skal nok komme igen, er jeg helt sikker på. Og indtil da hygger jeg mig med Meyer, Camilla Plum og mange andre...

Sæt i gang

 

Nu må jeg kapitulere og indrømme, at det ER efterår. Jeg har lige tændt for radiatiorerne. Den går bare ikke længere. Man må jo også tænke på børnenes helbred.

Eller noget...

I hvert fald er jeg træt af at gå og hopfryse, og så lever jeg med, at her lugter helt forfærdeligt, når alle radiatorerne lige er blevet tændt, og minder mig selv om, at lugten plejer at forsvinde igen. Lige om lidt.

 

Og så er det da vist på tide at få MGP-pynten fra i lørdags smidt ud.

Op og hop!!

En opdagelsesrejsende på tur

 

Sikke et farveorgie, man kan møde på sin vej - det er da kun til at blive glad af. Den varme jakke, støvlerne og vanterne var monteret til dagens cykeltur, og det var bestemt ikke for meget, for temperaturen har fået endnu et dyk nedad. Luften var frisk og klar, mosekonen bryggede sine steder, og himlen meldede om lidt af hvert.

 

Men efterhånden fik solen mere og mere magt - nu lyser den op overalt, og optimismen breder sig. Selv lille Peter ser ud til at nyde varmen, som den sidder der i sit fine spind.

 

Jeg kom forøvrigt i tanker om, hvorfor jeg også er så vild med den motionsform - den pirrer min nysgerrighed. - Hvor fører den vej mon hen, eller hvad gemmer sig mon om det næste hjørne? Jeg har ingen planer, når jeg tager afsted, bortset fra, at jeg helst vil køre en vej, jeg ikke har kørt før, og jeg elsker den slags "opdagelsesrejser". Det er spændende at opdage nyt land, små hyggelige landsbyer og veje, jeg ikke vidste, fandtes. Og så er det helt fantastisk at blive mødt af en lydkulisse, jeg slet ikke oplever i mit travle hverdagsliv. For eksempel er lyden af en hest, der græsser, ren meditation...

 

Hvilken rigdom

 

Mit hjerte er fyldt af taknemmelighed over de fantastiske venner, vi har fået her i Herning!

Vi havde en rigtig hyggelig MGP-aften i går. Børnene holdt fest, indtil de dejsede om, én efter én. Og bagefter var natten jo stadig ung, så vi voksne snakkede til i går var blevet til i dag, og kunne i virkeligheden have fortsat længe endnu, hvis ikke det var fordi, dynerne kaldte så højt, at det næsten ikke var til at overdøve dem længere.

I dag har vi været til høstgudstjeneste - hvor vi siger Gud tak, ikke bare for årets høst (som vi byboere jo ikke har så meget konkret med at gøre), men for "alle gode gaver", som vi synger i en af de meget brugte salmer til lejligheden. For at konkretisere det, har alle, der har lyst, taget noget "høst" med hjemmefra, som børnene bærer ind i kirken. Det kan være frugt, grøntsager, blomster, marmelade, boller eller noget helt syvende. Da vores lille frimærkehave ikke giver den helt store høst, valgte vi at tage boller med, og de skulle da fragtes standsmæssigt, mente Brian, som pludselig gik amok i lyserødt - det er da en udsmykning, der er en prinsesse værdig :o)

 

Efter gudstjenesten blev vi helt spontant inviteret hjem til en skøn familie, som vi ikke har snakket med i alt for lang tid - der var noget med et hvidkålshovede, der var for stort for dem, vi kunne nok hjælpe dem med at få det brugt, og så kunne vi da lige få en kop kaffe med i farten. Og da vi nu sad og hyggede og slet ikke kunne blive færdige med snakken, mens aftensmadstiden nærmede sig, var de helt klar til at få fire ekstra på kost. Vi kvinder ordnede have-, computer- og blogsituationen, mens mændene lavede mad - kyllingefiletterne kunne nemt strækkes ved at blive skåret i skiver - godt krydret og grillet over bøgeflis (eller hvad det nu var for noget træ, for kul var der ikke nok af) var de en himmerigsmundfuld, og sammen med de ovnstegte rodfrugter og kartoffelbåde kunne vi virkelig ikke ønske os mere. Børnene lavede desserten - kakao med vanilleis i glas, som var smukt pyntede med lyserød sukkerkant, og vi følte os som grever og baroner, da vi tog derfra, mætte i både maver og sind af mad og fantastisk selskab - en bedre weekend kunne jeg ikke ønske mig!

Nærmest lykkelig

 

September er altså helt fantastisk, når den viser sig fra sin smukkeste side, som den gør det for tiden. Jeg har lige været ude og rode lidt i jorden, bare sådan taget det værste, mens jeg nød solens varme stråler.

 

Børnene har taget en hel kurvfuld efterår med ind - den står og pynter i stuen. Jeg er ret vild med den friske limegrønne farve, med brune stænk. Naturen kan et og andet med farver...

Til frokosten var der friskbagt brød. Utroligt, jeg ikke gør det lidt oftere. Jeg tror, jeg brugte omkring 10 minutter på at røre dejen sammen i går aftes, og så har den bare hygget sig i sin form i køleskabet i nat, indtil det passede mig at smække den i ovnen. Det er faktisk både hurtigere og billigere end at hente brød ved købmanden - for slet ikke at snakke om herlighedsværdien ved at spise hjemmebag.

 

I aften kommer der MGP - børnenes melodi grand prix. Et af årets helt store højdepunkter for vores børn, og de er da vist ikke de eneste. Vi har inviteret nogle gode venner med børn til MGP fest, der skal pyntes med balloner og serpentiner og hygges med lidt guf ved fjernsynet, og vi voksne kan vist roligt sætte et par timer af til uforstyrret hyggesnak.

Livet er bestemt ikke værst sådan en septemberlørdag.

Stikket er trukket ud

 

Det er fredag, det er aften, og jeg har ikke planer om andet end at sidde godt plantet i sofaen og lave ingenting. Denne uge har været alt for hektisk. Om kun to uger skal jeg spille koncert, og jeg er langtfra klar endnu. I en uge, hvor alt muligt andet også har klumpet sig sammen, kan det få mit stressniveau lidt for langt op. Så nu vil jeg prøve at lukke den skuffe, trække stikket ud og holde weekend. Jeg skal ikke på arbejde før søndag formiddag, og det vil jeg nyde.

En tur rundt i haven var et godt middel til at give mig ro i sindet. Det var en stund i køkkenet også - bare mig og en dej, der blev rørt og stillet i køleskabet. I morgen er der lækkert, nybagt brød, og det vil jeg glæde mig til.

Og nu vil jeg nyde resten af aftenen i familiens gode selskab - fredagshygge, når det er allerbedst!

Ikke helt som ventet...

 

Efter et par alt for hektiske dage, var det meningen, at jeg skulle nyde en stille morgen herhjemme efter at have afleveret børnene. Men det er ikke altid, det går, som præsten prædiker... Da Brian var kørt afsted på cyklen, gik børnene og jeg ud til bilen - som viste sig at være fuldstændig død. Ingen reaktion overhovedet, uanset hvor meget jeg kælede og lokkede. Der var ikke noget at gøre. Så vi måtte afsted på de små ben - børnenes cykler står på skolen, og Brian havde gaflet min, og busser kørte der ikke lige nogen af på det tidspunkt. Det er åbenbart lykkedes mig at få børnene til at se vigtigheden af at komme til tiden, for stakkels Emil var helt knust over at komme for sent - og samtidigt meget bekymret over, hvordan det skulle gå den stakkels bil. Jeg forsikrede ham om, at bilen nok skal blive god igen, og at det ikke gør noget at komme for sent, når det bare sker en enkelt gang imellem, og man har en god grund...

Nu er jeg hjemme igen og skal lige have fundet ud af, hvad jeg gør ved situationen, inden jeg på den ene eller den anden måde begiver mig på arbejde. Ak ja, helt stille blev den morgen da så heller ikke... Det er godt, det snart er weekend!

En efteråsmorgen

 

Det er efterår. Det er ikke til at komme udenom. Det ses på mørket, der overrasker mig en smule, da jeg slår øjnene op, tvunget af en insisterende clockradio. Det lyser imod mig i gule blade og bær i skønne orange og røde farver. Det mærkes tydeligt på temperaturen, der har taget et ordentligt dyk nedad. Jeg overvejer endda, mens jeg cykler min mandags morgencykeltur, om jeg næste gang skulle tage hansker på. Men efterhånden som jeg tramper i pedalerne, pumpes blodet helt ud i fingerspidserne, der bliver helt varme, og jeg erfarer, at den tykkere jakke, jeg havde iført mig, nok alligevel er rigeligt varm til så megen aktivitet.

Jeg cykler østpå i dag. Forbi Elia, den store stålkuppel, der er mange delte meninger om. Personligt mener jeg, den er mere speciel end køn, men uomgængeligt er det, at den er blevet Hernings vartegn, og der er en rigtig god udsigt deroppefra.

 

Videre ud ad Uldjydevej - ja, det er der faktisk noget, der hedder! Her ligger gamle stråtækte huse fra en svunden tid, hvor hosekræmmeren havde hjemme, side om side med kollegier, TEKO (uddannelse indenfor mode og livsstil), museer og Handels- og Ingeniørhøjskolen (der nu, til byens store stolthed er blevet en del af Århus Universitet - det vil med andre ord sige, at Herning er blevet universitetsby. Ja, der skal ikke så meget til...) i "Den hvide by", som Herning-forstaden Birk også kaldes pga. den gennemførte, hvide byggestil.

 

Jeg cykler forbi marker og enge, traktorer, der er i fuld gang med efterårsarbejdet, langt ud på den anden side af motorvejen, tilbage mod Hammerum og flotte huse, der ligger helt perfekt i udkanten af byen med udsigt helt ud til horisonten. Og vender endelig cyklen hjemad igen og tænker, at den egentlig er en helt god vane, sådan en mandags morgencykeltur - for både krop og sjæl!

Æbler med smuldredej

 

Gode, danske æbler, skrællet, skåret i både og ned i et fad. Drysset med kanel.

Smør, mel, sukker og mandler, blendet groft, ovenpå æblerne.

Ind i ovnen.

Toppet gavmildt med creme fraiche eller flødeskum.

Perfekt til eftermiddagskaffen til min moster og mormor, som fornøjede os med deres besøg i dag. Min mormor er heldigvis stadig så frisk, at hun gerne tager turen fra Holstebro til Herning, hvis bare hun har en chauffør med. Og vi glæder os over at få deres besøg. Brian glæder sig også over stilheden, når de er taget afsted igen. Vi er vist en værre flok høns at lægge ører til...

De kolde facts til æblekagen:

6 æbler

1½-2 spsk kanel

60 g smør

2 dl mel

1 dl sukker

2 dl mandler

Bages v. 200 grader i ca. 25 min.

Lørdagsfryd

 

Der er en salig, stille ro. Jeg har lige taget mig et langsomt bad. Bare fordi jeg kan. Smurt mig ind i creme og nusset og puslet. Brian har taget sig en tidlig morfar. Bare fordi han kan. Emil sidder fordybet i en bunke Anders And blade (for en gangs skyld). Senere på dagen skal han til børnefødselsdag, så der skal nok blive gang i den for hans vedkommende. Freja sidder på værelset og leger. Dukkefamilien sover, og nabofamilien (lego) er taget på sejltur. Det er så hyggeligt at være på sidelinien, for hun synger, imens hun leger - nogle gange en stille nynnen uden ord, andre gange synger hun det, hun leger. "De ta'r på æææventyr. De dykker, de dykker, de dyyykker. De dyyker nemlig på det riiigtige sted".

Om lidt vil jeg rasere det nærmeste supermarked. Og der er masser af fridag tilbage. Oh fryd!

Drømmerier...

 

Meget kan man sige om Isabella Smith - hun formår da vist at score kassen! Mange af hendes varer er temmeligt dyre, og det er heller ikke alt, jeg falder på halen over - jeg er heller ikke sikker på, at man bager bedre, hvis man ejer det "rigtige" Isabellas-udstyr... Men jeg har lige siddet og bladret det nyeste katalog igennem... Og jeg må da indrømme, at jeg godt kunne finde et par ting eller 37, der meget gerne måtte finde vej til matriklen her... Jeg er bare ikke villig til at betale prisen. Men det koster jo heldigvis ikke noget at drømme...

 

Så lykkedes det endelig!

 

Den perfekte dahlia, helt uden klippede spidser. Jeg har også ventet længe på den. Sidste år lykkedes det ikke. Sneglene var ivrige, og jeg har også ørentvistene mistænkt for at have taget deres del af kagen. Disse knolde er nye i vores have, foræret af kære venner, og de fik en anden placering. Den første blomst, som jeg skyndte mig at plukke ind, kom i starten af august, men siden har de levet en hensovende tilværelse - eller hvad det nu er, de har brugt energien på - blomster har der i hvert fald ikke været. Men nu er de vågnet af tornerosesøvnen. Udover denne skønne blomst er der en, der er godt og grundigt studset, og så er der et væld af knopper, så jeg er fortrøstningsfuld.

Det er fredag, det er weekend, og oven i købet en, hvor vi skal være hjemme. Det er lige, hvad vi trænger til.

Håber, din weekend bliver rigtig god!

Fri

 

Denne aften er helt min egen. Ingen arbejde. Ingen møder. Ingenting.

Det er hårdt tiltrængt, og den skal nydes.

Aaahhh...

Italiensk for begyndere

 

Cherrytomater stegt i olivenolie med snittet forårsløg og hvidløg, krydret med salt og peber.

 

Friskkogt pasta.

 

Høvlet parmasan.

 

Masser af hakket persille. 

Og voila - en superlækker og enkel aftensmad!

En amatør folder sig ud...

 

Jeg var til forældremøde i går. En af de meget positive oplevelser, der følger med at have skolebørn. Sådan har jeg det, når jeg har været til forældremøde i Emils klasse. Jeg glæder mig og føler mig meget heldig over at vores børn går i en skole, der virkeligt forstår at prioritere. Et lavt antal elever i klasserne (omk. 18), masser af fokus på kreativitet og den gode historie, nærvær og øje for det enkelte barn. Det er bare nogle af de kvaliteter, vores børn oplever i deres hverdag. Og når man så tilbringer sådan en aften sammen med engagerede lærere og forældre, så er det kun en fornøjelse.

I går blev forældrene sat i "arbejde". Vi skulle prøve nogle af de metoder, børnene arbejder med i billedkunst, så vi fik hver et stykke karton, maling, fyldepen og blæk, og så var det ellers bare at gå i gang med den bundne opgave.
 


Jeg følte mig sat tilbage til billedkunsttimerne i gymnasiet - og hvor jeg elskede de timer! Tænk at få hele to timer til sin rådighed, hvor man bare kunne fordybe sig og være kreativ - med masser af råd og vejledning og lækre materialer at arbejde med! Hvis døgnet havde flere timer, var det helt sikkert et område, jeg ville beskæftige mig meget mere med. Nu nøjes jeg med at nyde, når lejligheden byder sig.

En liflig duft

 

Der er fuld skrald på krydderierne. Liselottes kartoffelcurry simrer på komfuret, og jeg elsker den intense duft og smag af fjerne egne.

Især det indiske blandingskrydderi Garam masala har vundet min store kærlighed. Det indeholder så forskellige ting som spidskommen, kardemomme, koriander, sort peber, nelliker, kanel og cayennepeber, og duften er helt uimodståelig.

Om lidt er maden klar, og jeg er helt klar!

Solen gør godt

 

Solen skinner og gør, hvad den kan for at feje alle bekymringer væk.

Den kan ikke fjerne alt, men det lindrer.

Livet slår knuder, sådan er det jo nogle gange, men jeg ser opad og tror på, at knuderne nok skal løse sig en for en.

Og imens vil jeg glæde mig over solens dejlige stråler.

Knapt så meget energi...

 

Energien siver langsomt ud af mig, og efter at have siddet lidt og sundet mig ovenpå en cykeltur med børnene, der endte med at blive temmelig våd, kan jeg pludseligt godt mærke, at jeg kom i seng kl. 3.30 lørdag nat. Det er måske heller ikke så sært, når man tænker på, at tiden siden sidste blogindlæg er gået med udpakning og oprydning, støvsugning, tøjvask, netbank, kattebakketømning og en tur til øjenlægen med Freja. Når man så samtidigt tager min høje alder i betragtning, er det vist i orden, at jeg er lidt træt...

Måske er det på tide med en kop kaffe...

Ny energi

 

Der er mærkbar forskel på den varme (meget varme!) sommerdag i Slagelse i går og den fugtige septembermorgen i Herning i dag. Ikke desto mindre var det perfekt til min morgencykeltur i det blå. Luften var frisk, lidt tåget, men vigtigst af alt - tør, og der var masser af guf til sanserne - de begyndende efterårsfarver der toner frem hist og her, køer og heste, fuglesang og vinden, der stryger mod ansigtet.

Vi har haft en fantastisk weekend - lige hvad vi trængte til ovenpå en hektisk uge. Der var en god blanding af fest og farver, og hygge, ro og tid til bare at være. Det var næsten som en lille miniferie, og vi føler os helt fyldt op med ny energi.

Det var skønt at være sammen med alle mine veninder fra konservatorietiden, som jeg desværre ser alt for lidt, men til gengæld hygger mig SÅ meget med, når vi endelig mødes.

Festen var på alle måder vellykket. Maden var helt i top (jeg mener VIRKELIG god!!!), der var varme, kloge ord og underholdende indslag, der var masser af flot musik, masser af dans og fest.

Søndag var helt nede i gear - vi sov, til vi ikke gad mere, hyggede os sammen med børnene, min mor og hendes mand, gik ture og nød solen på terrassen - skønt!

På vejen hjem, midt på Storebæltsbroen kørte vi ind i det værste uvejr, jeg har været udsat for længe. Vi kørte fra solen (som dog lige var gået ned) og ind i det dybeste mørke, vinden ruskede i bilen, regnen piskede ned, og et tordenvejr brød løs. Det var en mærkelig oplevelse og meget dramatisk. Det er utroligt, som vejret kan skifte, og selvom weekenden har været skøn, kan vi ikke komme udenom, at efteråret er på vej. Det gør mig nu egentlig ikke noget. Jeg elsker hyggen ved efteråret, de gyldne farver, stearinlys og varme trøjer, græskar, æbler og brombær, den flotte blå septemberhimmel og den fantastiske natur. Og så længe vejret i weekenderne er så skønt, som de har været de sidste to, har jeg da absolut ikke noget at klage over.

 

Jeg er her endnu...

 

Men det "virkelige" liv trækker hårdt i mig...

Der har været program på hver eneste aften i denne uge, de fleste med arbejde, så jeg kan godt mærke, at overskuddet ligger på et meget lille sted. Bunkerne herhjemme bliver kun med nød og næppe holdt nede, og ro og nærvær har der ikke været meget af. Denne morgen satte jeg bremserne i og har nusset rundt med hvad, der lige faldt mig ind - en lille tur ud i haven blev det også til. Skt. Hans urten står med de sødeste puder i utallige variationer af lyserødt. Jeg fik den af min mormor sidste sommer, og den klarer sig fortrinligt i vores have. Jeg drømmer om et helt flor af Skt. Hans urt, gerne i den afdæmpede tone, men alle typer kan jeg nu egentlig så godt lide. Den er en herlig sensommerbebuder.

I eftermiddag vender vi bilen østover, min mor og hendes mand venter os, og i morgen lader vi børnene hygge sig der, mens vi tager til bryllup hos en god veninde i København. Jeg glæder mig meget, og jeg glæder mig også til dage med lidt mere ro på...

 

En saltvandsindsprøjtning

 

Når man sådan lige pludseligt er gået helt sukkerkold efter en lang dag og en regnvejrscykeltur med børnene, så er det rigtigt godgørende med et stykke hjemmebag og lækker, cremet brie...

Så kan jeg lidt igen!

Ballerina "en masse"

 

Jeg har dannet mode. Eller noget...

I hvert fald faldt jeg pladask for disse hæklede ballerinaer, som jeg desværre ikke kan prale af at have hæklet selv... Jeg fandt dem i Tiger for den nette sum af 20 kroner!!! Haps, så røg de i kurven. Og da jeg så tullede rundt med dem på i lørdags, faldt mine veninder også. Pladask! Så der blev sendt ilbud til Tiger, og hun kom tilbage med 10-20 par hæklede størrelser. Både børne- og voksenstørrelser. Så nu tuller mine veninder og deres børn også rundt - jeg selv fik også lige et ekstra par. Til når de "gamle" er udtjent...

 

Update: måske skal jeg lige gøre opmærksom på, at de er hjemmesko og ikke så egnede til udendørs brug :o)

Solrig septembermorgen

 

Efteråret viser sig fra sin smukkeste side på denne første, solrige septembermorgen.

Og jeg har vist mig fra min mest aktive side...

Jeg havde planer om en tur i svømmehallen - den bebudede fitnesstræning er jeg ikke kommet i gang med endnu, for jeg bliver nødt til at starte med lidt instruktion, da jeg aldrig har sat mine ben sådan et sted før, og det kan man kun få på det mindst familievenlige tidspunkt overhovet - mandag og tirsdag mellem kl. 17 og 19. Så jeg venter til en uge uden alt for mange aftenarrangementer på programmet, og indtil da svømmer jeg lidt.

Men da jeg havde afleveret børnene i skolen, mødte jeg mor'en til en amerikansk pige i Frejas klasse. De er lige kommet hertil fra Michigan, alting er nyt, både for mor og datter, og det er ikke altid helt let. Jeg ville gerne prioritere at bruge tid på at snakke med hende, og vi nød snakken begge to (og sjovt, som jeg så bagefter går og formulerer alle mine tanker på engelsk...).

Svømmehallen har lukket for offentligheden om formiddagen, så tiden var blevet for knap, og jeg valgte en cykeltur ud i det blå i stedet. Jeg cyklede forbi marker, søer og køer, forbi nybyggerkvarterer med den ene flotte millionvilla efter den anden og igennem byens hyggelige parcelhuskvarterer med sirlige forhaver, og jeg nød at se på det alt sammen. Når vejret er godt, elsker jeg den motionsform, hvor jeg får en masse indtryk og oplevelser undervejs. Jeg endte med at have cyklet i over en time uden stop, da jeg endelig kom hjem, slæbte mig ind - og fik øje på Emils madpakke, der lå ene og forladt der på bordet. Så op på hesten igen - jeg kunne lige nå det inden formiddagsmaden skulle fortæres, og der var da også en dreng der blev glad. Men så kunne jeg altså også mærke mine lår, og sadlen var ikke helt blød at sidde på længere...

Nu har et bad og et lille pusterum gjort godt, så jeg er klar til resten af dagens dont - der mangler lige at blive gjort noget ved weekendens kaos indendørs, så jeg må hellere stoppe min ordflom og komme i gang.