tirsdag den 22. september 2009

Nye tider og nye drikke…

 

Aftennydning

 

Der er mange forskellige slags dage i mit arbejde. Dage fyldt med aktiviteter. Dage med ro og tid til forberedelse og fordybelse. Dage med fest og farver, ensomme dage, og ganske få dage som i dag. En dag fyldt med møder. Med masser af kolleger samlet på et sted. En luksus for sådan nogle enspændere som os organister.

På dagsordenen var orientering om nye ansættelsesformer. Tjenestemandsansættelsen skal udfases, og en overenskomst er forhandlet på plads. Jeg er en af de yngste tjenestemænd og bliver ikke umiddelbart så berørt af de nye regler, men nogle ting får dog en afsmittende effekt for os – som noget helt nyt går vi fra en 6-dages til en 5-dages arbejdsuge, 8 gange om året skal to ugentlige fridage samles på en weekend (hvor vi før havde 6 friweekends udover ferien). Det er jo ren luksus og falder tørt!

Spændende, hvordan de nye ansættelsesformer vil udmønte sig i praksis.

Og nu vil jeg sætte mig med en kop te, dagen har vist budt på rigeligt med kaffe, og jeg er hoppet med på chai-bølgen – den er fantastisk god, den, man kan få i Søstrene Grene…

5 kommentarer:

  1. Uhmm den the lyder som noget, jeg godt kunne blive forfalden til.

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det dejligt for dig og din familie med en fremtidig 5-dages arbejdsuge og de par ekstra friweekends. Det må kunne mærkes ganske betragteligt på hjemmefronten - med mindre det betyder, at de 5 dage bliver meget tættere pakket, en de er nu.

    SvarSlet
  3. Jeg er helt forfalden, Lavendel... ;o)

    Vibeke, jeg tror, det bliver rigtig godt! Det kan nok ikke undgåes, at de 5 dage bliver tættere pakket, i nogle kirker mere end andre, men jeg tror umiddelbart ikke, det bliver så slemt hos mig :o)

    SvarSlet
  4. Den er simpelthen så dejlig, den te - både duft og smag giver varmen :-)

    SvarSlet
  5. Det er den, et cetera, en rigtig hyggete :o)

    SvarSlet