- ikke mænd og kvinder, for det er svært at generalisere, men mellem mand og kvinde her på matriklen…
Der er mange forskellige måder at “lande” på, når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag.
Når jeg kommer hjem, kaster jeg mig over alle de opgaver, der har ventet på mig – rydder op i køkkenet, tjekker posten, sætter vaskemaskinen i gang, rydder op, laver aftensmad, lægger vasketøj sammen, osv. osv., garneret med små blogpauser og snakke med mand og børn. Når alt er klaret, og jeg synes, her er til at ånde, og jeg har fortjent at slappe af, sætter jeg mig i sofaen med en kop kaffe og hvad jeg nu vil hygge mig med.
Ikke forstået sådan, at jeg så først hygger mig, når jeg sætter mig – nej, jeg hygger mig meget med alle de små gøremål, og nyder at få orden på alting.
Brian, derimod, lander ved at sætte sig i sofaen, graver sig ned i sin hule, og samler kræfter der, indtil han er klar til at komme i omdrejninger igen. Til gengæld kan han være aktiv til langt ud på aftenen, og natten med, hvis det skulle være.
Kunsten for mig er så at lære at respektere og acceptere, at vi har hver vores facon, ikke at irritere mig over, at Brian bare sidder der i sofaen, mens jeg ordner alting – og ikke mindst, at lade være med at ordne alting, så vi deles om opgaverne, som vi har aftalt, selvom vi gør det på hver sin måde.
Det er faktisk ikke så svært, hvis man er lidt bevidst om det – men jeg øver mig stadig…
Ja, jeg minder nok meget om dig på det punkt. Jeg kan også bedst slappe af, når der er rimelig ryddeligt, og jeg har ordnet dette og hint...
SvarSletMon ikke der skal stå "forskelle" og ikke "forskellige" i overskriften ?
Det kunne være mig, der havde skrevet det indlæg, Annette, jeg er ordnemaskine numero uno og Torben er det stik modsatte.
SvarSletLige i dag har vi haft en lille "debat" om det, for jeg er ikke god til at holde mund om det, der springer i øjnene som forskelligt på den irriterende måde, hvis du forstår ;-)
Vi må øve os, Annette, skal vi ikke sige at vi starter i morgen, te, strik og sid-ned med det samme vi kommer hjem.
God søndag til dig...
Du har lige beskrevet en hverdag på vores matrikel også ;-) Og ja, når man er bevidst er det ikke så svært, men nogle gange glemmer jeg det alligevel..
SvarSletHelle, jeg tror, vi er flere, der har det på den måde...
SvarSletOg ups - overskriften er hermed rettet ;o)
Du kan tro, jeg forstår Anne - jeg er ret god til at holde mund, men kan til gengæld blive ret indestængt, og det er bestemt ikke bedre.
Jeg vil prøve, Anne, men lover ingenting ;o)
Måske kan man alligevel generalisere, Stine - bevidstheden om det er et godt skridt på vejen...
Jeg gør som dig, men har også med årene lært at holde kæft. Ham hjemme hos mig skal lige lande og så tager han fat. Man kan vel egentlig bare konstatere, at vi kvindfolk lander bedst, mens vi skaber ryttelighed.
SvarSletBegge dele gælder, begge dele tæller :-)
Ja der er jeg jo så manden i familien... Jeg har det fuldstændig som Brian at jeg først skal slappe af inden jeg kan komme i gang. Kasper har det på samme måde, så vi er ikke så gode til at hive hinanden i gang
SvarSletDet er jo det, Susling - og så er det da sjovt at konstatere sådan en forholdsvist generel tendens :o)
SvarSletOg velkommen her!
Jeg har også altid syntes, du var ret mandig, søster ;o)
Du må så være undtagelsen, der bekræfter reglen...
Det rammer altså også plet på rollerne i vores familie :) Så en vis generalisering må da snart være fair at drage..
SvarSletDet kunne godt se sådan ud, Louise :o)
SvarSlet