tirsdag den 24. november 2009

Starten er gået

 

Fattigmandskuglerne

 

Den store kasse med julepynt er fundet frem – eller rettere – kasserNE. Og det lykkedes omsider at få lokaliseret dem alle i flytterodet, der stadig huserer i kælderen.

Det er en helt anden oplevelse at pynte til jul i år, for der er jo ikke noget, der plejer… Alt skal finde sin plads i vores nye hjem, og det er sjovt og spændende at få rusket op i gammel vanetænkning. En ting er dog som det plejer – fattigmandskuglerne skal hænge i en lysekrone, det kan man ikke sådan lave om på. Og da vores store kirkekrone ikke er kommet op endnu, må de op i den lille lysekrone over spisebordet – der er godt nok ikke plads til alle kuglerne, men de fem hænger da meget fint der, synes jeg.

Jeg elsker at pynte til jul, og gensynsglæden er stor, når den ene yndighed efter den anden bliver hevet op af kasserne. Især de ting, børnene lavede til os sidste år, er det en sand fryd at få fundet frem igen.

I dag er der en måned til juleaften, på søndag er det første søndag i advent, og i weekenden får vi traditionen tro huset fuldt – mine søskende og deres familier kommer på besøg, og da skal der selvfølgelig være pyntet op.

Det’ sørme, det’ snart december…

7 kommentarer:

  1. Kære Annette!
    Her går starten også en af dagene - jeg har dog endnu ikke fået kasserne ned fra loftet endnu, men torsdag eller fredag skal der pyntes op. Jeg glæder mig også til at få alle tingene ned og få dem på plads rundt omkring.

    Knus Pia

    SvarSlet
  2. Hej Annette, hvor ser det fint ud. Jeg glæder mig til at komme og se det og være sammen med jer igen!!! Kasper og jeg pyntede allerede op i søndags... Vi kunne slet ikke vente og så har vi ferie hele ugen, så der måtte lidt stemning til

    SvarSlet
  3. God fornøjelse, når det bliver din tur, Pia - det er så hyggeligt :o)

    Jeg glæder mig også vildt, til I kommer, Miriam!!
    I har været tidligt på den ;o) Skønt med ferie - håber den fortsat bliver god!

    SvarSlet
  4. De hænger rigtig fint dér, Annette - og jeg er ret vild med jeres fattigmandskugler...
    Jeg er også så småt begyndt med at pynte op og fortsætter fredag og lørdag : )

    SvarSlet
  5. Jeg er også godt tilfreds med placeringen, Helle - og jeg er også vild med de kugler ;o)
    God pyntelyst :o)

    SvarSlet
  6. Jeg elsker også at pynte til jul og når det er et nyt hus er det ekstra sjovt, men også lidt mere tidskrævene. Det er nogle meget flotte kugler du har der og placeringen er da perfekt. Rigtig god weekend jeg håber det store julerykind løber fornøjeligt af stablen.

    SvarSlet
  7. Tak, Marina, vi har haft en skøn weekend!
    Jeg er også meget godt tilfreds, synes kuglerne hænger rigtig fint. Og ja, det er rigtignok mere tidskrævende - det er ikke det hele, der nåede at finde sin plads inden weekenden. Men vi når det nok, der er heldigvis et stykke tid endnu ;o)

    SvarSlet