Julen står for døren

 

Disse kugler er min yndlingsjulepynt. De bliver nænsomt pakket ned hvert år, for til næste jul at blive pakket ud med stor gensynsglæde, pyntet med lidt ene eller buksbom og hængt op i lysekronen, hvor de har deres faste plads. Lysekronen er forøvrigt grunden til, at jeg har svært ved at se os selv bo i et parcelhus med lavt til loftet, men det er en helt anden historie.

Julen nærmer sig med raske skridt, og jeg kan godt mærke, at hvis ikke jeg passer på mig selv, stiger mit stressniveau med. Jeg ved godt, at der i virkeligheden ikke skal meget til at gøre en god jul, men der er alligevel så meget, jeg gerne vil nå. I går satte vi os ned sammen, Brian og jeg, og skrev en lang liste, prioriterede den og fordelte gøremålene på de tilbageværende dage. Det hjalp!

I dag har vi været til julegudstjeneste i valgmenigheden - en skøn gudstjeneste, og det var dejligt at have muligheden for at ønske glædelig jul til alle de skønne venner, vi har der.

Jeg har lige lavet kiksekagen (faktisk mit livs første, men den har været fast bestanddel i min barndoms jul, og SKAL med), og vi har hygget os med et spil Århusspil, alle fire sammen. På listen står der nemlig også, at vi skal huske at være der for børnene - og at vi skal huske at kysse! Bare lige for, at vi ikke glemmer hinanden i al juletravlheden!