torsdag den 18. december 2008

Alle julegaver er i hus!

 

Det var skønt at komme så langt!
Spisebordet er fyldt med gaver, indpakningspapir og gran, jeg har snart styr på alle pakker, og så kan julen (næsten) bare komme an.

Vi er mange i min familie, og vi har ikke lyst til at stoppe med at give hinanden gaver, selvom det efterhånden har udviklet sig til en ret omstændelig affære at købe gaver til alle. Så i år prøver vi en ny ordning. Vi giver sammen til alle - på den måde, at vi laver en konvolut til hver. Når vi så mødes 1. søndag i advent-weekenden, har vi aftalte penge med til alle konvolutter. Når alle har puttet det i konvolutterne, de ønsker at give (det behøver ikke at være det samme beløb), deles konvolutterne tilfældigt ud. Genialt! Jeg har haft en helt anden ro på, end jeg plejer - har kunnet koncentrere mig om dem, jeg har fået tildelt, og har tilmed et så tilpas stort beløb at gøre med, at det er nemt at finde noget brugbart.

Emil havde julegaver med hjem fra skole i dag - det var jo egentlig meningen, de skulle gemmes til juleaften, men når man har gjort sig umage med en ting, man glæder sig til at give, kan det være svært at vente så længe. Emil syntes, der var en rigtig god anledning i dag, så han fik lov at give sin ene gave. Og hvor er han herlig, nissen, som Emil har filtet og syet hue til - jeg synes, det er skønt, at de har muligheden for at lave ting, som er lækre og flotte. Det er ikke ligesom de skæve pap- og lerting, jeg lavede, da jeg gik i skole.
 

6 kommentarer:

  1. Øhh, det lyder vældig smart - den måde med at putte pengene i kuverter. Men jeg er altså lidt langsom - jeg forstår ikke helt hvordan..... kan du ikke forklare det....

    SvarSlet
  2. Ja, han er bare herlig ham nissen med stor næse og langt skæg... : )
    Jeg kan godt forstå, Emil glædede sig til at give ham væk !

    SvarSlet
  3. Jeg kan prøve, Inge... :o)
    Der findes en kuvert pr. person, der er med i ordningen.
    Alle lægger penge i kuverterne, altså det beløb, de vil give til hver enkelt i hver kuvert.
    Alle trækker en kuvert og køber gaven til den person, der står på kuverten - for de penge, der er i kuverten. Altså en fælles gave fra alle dem, der har puttet penge i kuverten. På den måde skal hver kun købe en stor gave i stedet for mange små.
    Ja, Helle, han er skøn (både nissen og Emil ;o)

    SvarSlet
  4. Nej hvor er han bare fin nissen og ideen med gavekonvoluterne lyder helt genialt.

    SvarSlet
  5. rigtig sødt gavepapir. Tør man spørge hvor det er købt?

    SvarSlet
  6. Marina, jeg kan mærke at den gaveordning er rigtig god for mit stressniveau, så jeg er kun tilfreds.
    Velkommen her, havehyrde :o)
    Jeg har længe kigget efter gavepapir, der stak lidt ud fra stakken uden helt at kunne finde det, der lige var "det", men pludselig faldt jeg over det her - såmænd i Aktiv Super :o)

    SvarSlet