Filmen Nanny McPhee er en af de mest fantastiske børne/familiefilm, jeg nogensinde har set. Den foregår i et magisk eventyrunivers - en gammel engelsk herskabsvilla i en lille by danner de flotte kullisser, og stilen er meget a la Mary Poppins, så vidt jeg husker den fra min barndom.
Den er sjov, gribende, romantisk, fantasifuld og fabelagtig! Jeg har set den indtil flere gange - man behøver slet ikke at have børn som undskyldning for at se den. Og at Emma Thompson og Colin Firth er på rollelisten gør den bestemt ikke dårligere!
Resten af familien sad fordybet i filmen, da jeg kom hjem fra kirken, så jeg lod mig dumpe ned i sofaen og nød det sidste kvarter, inden vi satte os til frokostbordet. Nu vil vi nyde en klippe-klistre-julepynts-familiehygge-eftermiddag, inden jeg i aften skal dirigere årets traditionelle julekoncert med kirkens kor.
Det lyder rigtig hyggeligt med filmen og jeres hygge-eftermiddag. Jeg er lige kommet hjem fra arbejde - har haft weekend-vagt.
SvarSletPøj pøj med julekoncerten i aften - håber du selv bliver tilfreds med indsatsen.
Hyg jer med klippe-klistreriet :-)
Det lyder superhyggeligt med sådan en familiehyggeeftermiddag : )
SvarSletHåber det går godt med koncerten !
Jeg har i eftermiddag være sammen med min 75 årige nabo i Musikgalleriet, Ansager til "Engledage og julesange", hvor vi så småt begyndte på at synge julen ind.
Inden da var vi i Pandekagehuset v. Kvie Sø og få vores frokost. Hele arrangementet var hendes 75 års fødselsdagsgave, og vi hyggede os godt sammen : )
Hyggelig søndag hos dig. Hvilket progam er der til koncerten her i aften? Mesias har jeg været med til at fremføre med det pigekor jeg var medlem af, sammen med mine forældre, de var begge i voksenkor. Det er en oplevelse jeg finder frem hvert år på denne tid. Jeg er sikker på dine medlemmer vil have samme oplevelser at finde frem, når de engang når min alder ;-)
SvarSletGlædelig 2. søndag i advent.
Tak for det, abildjyden.
SvarSletDet er dejligt med den slags gode oplevelser, man kan hente hente fra skuffen senere i livet. Håber, mine korpiger vil have det på samme måde.
Programmet i aften var en god blanding af mere og mindre kendte julesange og -salmer, christmas carols, jazz-versioner af Cold christmas, Walking in a winterwonderland og Have yourself a merry little christmas, lidt Mozart med meget mere. Bredere kan det vist næsten ikke blive ;o)
Og de gjorde det, som altid, rigtig godt!
Helle, det var også superhyggeligt! Eftermiddagen var bare alt for kort, for jeg skulle tidligt afsted. Men vi tager revance igen i morgen :o)
SvarSletLyder som en rigtig hyggelig fødselsdags-eftermiddag, I har haft!