Jeg er klar!

 

Jeg er på vej ud af døren. Destinationen er Slagelse, hvor min far og hans kone venter mig, og i morgen kører jeg videre til Ringsted, hvor jeg skal spille en halv times middagskoncert. Kirken ligger på torvet og er meget gammel og smuk - orglet er kæmpestort, og jeg glæder mig helt vildt til at prøve kræfter med det.

Turen til Slagelse tager jeg med tog - alt andet ville være skørt, når jeg kun er mig selv - og så er det for mig ren luksus at skulle sidde i et tog i tre timer - sidde i mine egne tanker, studere landskabet, der suser forbi, læse og strikke lidt. Bogen er fundet frem, strikketøjet ligeså, for jeg vil ikke slæbe mit tæppe med, der efterhånden er ret tungt.

Tasken er pakket, jeg mangler bare min uundværlige vanddunk og lidt frugt, så er jeg klar.

Rigtig god weekend!

En begivenhedsrig dag

 

... har det været for Freja på hendes fødselsdag.

Hun blev fejret på behørig vis i skolen - jeg var med til den første time og hyggede mig med at se, hvordan hun blev sat i tronstolen på lærerens stol, mens læreren tegnede en krone på tavlen over hendes hovede, og malede rubiner og safirer på, mens de snakkede om hvilke gaver, hun havde fået osv. Der blev sunget fødselsdagssang og råbet hurra, og senere delte hun flødeboller ud til klassen. Imens undrede jeg mig over hvilken enorm tålmodighed en børnehaveklasselærer kan udvise over for sådan en flok myrer, der skal lære den svære kunst at sidde på en stol, lytte til hvad der bliver sagt, og vente med at tale, til det bliver éns tur. Al respekt for det - og der er en grund til, at det ikke er mig!

I eftermiddag har vi sammen været til skolebio, vi hyggede os med popcorn og Snøvsen på plakaten - jeg elsker hele det uskyldige og ubekymrede 70'er-univers, der er malet i filmen, der også foregår dejligt langsomtv c+åpíkl (det sidste er skrevet af Felix, der absolut lige skulle vade hen over computeren...).

Hjemme ventede endnu en gave, der var kommet med posten, og da aftensmaden var spist, var energien helt brugt op. Freja gik ud som et lys kl. 19 - det er nok hårdt at blive syv år.

Jeg - en særling??

 

1. Jeg har det bedst, når flere kontakter til samme lys vender "rigtigt" - dvs. opad for tændt og nedad for slukket.

2. På trods af efterhånden omfattende brug af og kendskab til computere, ved jeg ikke, hvordan et regneark funger, og jeg fører helst regnskab på gammeldags manér med kolonnebog og lommeregner.

3. Jeg går tit og fløjter uden lyd - dvs. går rundt med spidset mund, som om jeg fløjter, men melodien bliver i mit hovede.

4. Jeg krænger munden nedad i den grimmeste grimasse, når jeg lægger mascara - helt ubevidst - måske tror jeg, øjnene åbnes lidt mere derved...

5. Selvom jeg er en smule pernitten med familiens rod, har jeg en tendens til selv at efterlade mit fodtøj der, hvor jeg tilfældigvis tager det af.

6. Jeg elsker duften af husholdningssprit - og nej, jeg sniffer det ikke, men det minder mig om et eller andet fra min barndom.

Dette er bare et lille udsnit af mine særheder - de der kender mig, kan sikkert komme op med mange flere ;o)

Spøgen kommer på opfordring af et cetera og Helle, og reglerne er som følger:

Link til din tagger
Nævn reglerne i din blog
Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours)
Tag seks andre bloggere
Læg besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget

Stafetten sender jeg videre til:

Anne

Turbanindehaveren

Astrid

Stine

Lisbeth

Pia

Leg med, hvis I har lyst - hvis ikke, springer I bare over :o)

Opladning

 

En god kop kaffe, og en god omgang chick lit - det var lige, hvad jeg havde brug for.

"Engle" af Marian Keyes er en arketype af slagsen, en rigtig feel-good roman, der suger læseren ind i en tilsyneladende overfladisk verden, hvor dårlige hårdage, et kaotisk kærlighedsliv og café- og byture er dominerende temaer. En af de romaner, der med et glimt i øjet sætter fokus på kvindeliv og - uden at være stor litteratur - dog viser sig at rumme mere, end de første sider giver indtryk af. Og så er man rigtigt godt underholdt undervejs.

Ppssssffff

 

Vi har mange instrumenter. Det er blevet slået fast endnu en gang. Og mange våben med lyd. Og et lydt hus.

Frejas klasse har meget energi. Rigtigt meget!! Sammen med alle vores instrumenter og Emils våben med lyd giver det et støjniveau, der ville få arbejdstilsynet helt op i det røde felt.

Der var i hvert fald ingen tvivl om, at de hyggede sig. Og Freja havde en rigtig god dag. Og det var dejligt!
Men hvor er der bare forskel på Emils og Frejas klasse. Jeg har da aldrig oplevet en flok i så højt et gear.

Og nu er luften gået helt ud af ballonen. Ikke af alle de kulørte, der ligger spredt rundt omkring, men af mig. Nakken er en stor knude, hovedet gør ondt, og jeg er bare flad. Men heldigvis kræves der heller ikke mere af mig. Resten af dagen er helliget ingenting og en tidlig tur på hovedet i seng. Så er jeg sikkert meget mere værd i morgen.

Festivitas

 

Freja fylder år på onsdag - og er blevet fejret sådan lidt på forskud i dag.

Vi har haft svigerfamilien på besøg, og vi har hygget og snakket. Nusset om den sødeste lille baby, spist kardemommeboller og kagekone (selvfølgelig med lyserød glasur efter fødselsdagsbarnets ønske og med så meget slik, som den kunne bære (efter faderens ønske)). Sunget fødselsdagssang og pakket gaver op. Spist igen og dikket lidt mere baby. Hygget og snakket videre.

Og nu er jeg træt. Helt ind til benet. I går var vi sammen med vores skønne venner hele dagen, og i morgen bliver huset indvaderet af 17 forventningsfulde børnehaveklassebørn.

Så lige nu vil jeg bare nyde roen og lade op.

Og jeg er helt klar til en kop kaffe!

Woowww

 

Okay - nu overgiver jeg mig.
Jeg sad simpelthen med tårer i øjnene, da Maya optrådte - hun er bedårende, charmerende og virker så dejligt uspoleret, og så har hun jo bare den mest fantastiske sangstemme og oven i købet rytme i kroppen - og en sikkerhed uden lige!!!
Det er bare SÅ meget i orden!!

En lille blomst til min lille blomst

 

Måske er den ikke helt perfekt, den lille blomst, men det er mit første forsøg med at hækle andet en lige (eller bølgede) rækker fast- eller stangmasker. Og det er da sjovt! Det kunne jeg sagtens blive bidt af. Og tænk, at man kan lave noget færdigt på 5 min. Godt nok bare en lille ting, men alligevel - en helt dejlig følelse - og Freja blev glad for sin lille blomst.

Efter et par hektiske dage, nyder jeg en fredag aften i familiens skød. Der er ikke andet på programmet end familiehygge foran husalteret (det obligatoriske Talent 2008) med en god kop kaffe, lidt mørk chokolade, hækletøjet og måske en bog til at runde aftenen af. Lige hvad jeg trænger til!

Resten af weekenden bliver tæt besat, men på den hyggelige måde - vi skal være sammen med mennesker vi holder af, så det gør bestemt ingenting.

Wellness

 

Jeg var til wellness-aften i går. Sådan en rigtig tøse-forkælelsesaften med besøg af en sælger, der nok kunne snakke for sine produkter. Men hvis man som jeg bare trængte til lidt forkælelse og ikke til at få tømt pengepungen, kunne man sagtens lukke ørerne for salgstalerne og bare nyde fodbad, skrubbecreme og cremer, at få pakket fødderne ind i husholdningsfilm (ja!) og dunfutter, for derefter at få ansigtet renset og strammet op med skrub, maske, lækre cremer, nyde en kop kaffe, chokoladekage og frugt, for at slutte af med at lege med forskelligt make-up og nyde lidt nakke- og skuldermassage med en varmecreme, der prikkede og snurrede i lang tid efter. Det kunne sagtens lade sig gøre at læne sig tilbage og nyde. Jeg gik ovenikøbet med til at smage den aloe vera drik, der var aldeles udrikkelig, men nok vil give lidt ekstra aktivitet i maveregionen i dag. Det kan jeg sagtens leve med, bare lige for en aften. Jeg har nu heller ikke mærket noget endnu.

Selv om jeg til dagligt klarer min morgentoilette i en håndevending (sådan næsten da) og ikke kunne drømme om at ofre formuer på alskens produkter, der lover guld og grønne skove (sådan næsten da), er det da skønt bare for en aften at lege med i et kvindeunivers, hvor snakken bare går og går, og rynker og tør hud er de største problemer, der kommer for dagens lys. At hjemmet, hvor vi var, også var beboet af den sødeste, lillebitte, kønne og legesyge killing, var kun en ekstra bonus.

Og at jeg i dag vågner op med de blødeste fødder og en ansigtshud (næsten) som en babys er da også en dejlig sidegevinst. Således blødgjort vil jeg gå en ny arbejdsdag i møde.

Ha' en dejlig dag!

What a wonderful world

Jeg har altså arbejdet meget koncentreret hele formiddagen, men et lille hul med overspringshandlinger skal der også være plads til - og så faldt jeg over denne:

 

 

Den er da bare så sød og lige til at blive glad i låget af!
Og sikke han kan med sine hænder, det er da helt utroligt!

Boller i karry - med et twist

 

Opskriften fandt jeg i Føtex for omtrent en menneskealder siden.

Kødbollerne er lavet af svinehak, krydret med masser af karry (1 spsk til ½ kg fars), salt, peber, frisk koriander (et par skefulde) og 50 g hakkede mandler. De små boller steges på panden, og derefter tilsættes endnu en skefuld karry og et par skefulde af den faste kokosmælk fra dåse - det ristes sammen. 2 æbler i tern ristes med, derefter tilsættes resten af kokosmælken, 1 dl rosiner og 25 g grofthakkede mandler.

Serveres med ris og pyntes med korianderblade - det er en skøn variant af den gamle klassiker, synes jeg - og så gik den endda igennem børnecensuren!

En kas'fuld kat

 

Tumle har et eller andet med kasser, kurve og den slags. Det er vist meget normalt, at katte godt kan lide at ligge et sted, hvor de føler sig beskyttet ovenfra eller fra siderne - men Tumle har det altså lidt i ekstrem grad. Hvis der står en kurv eller ligger en papkasse, stor eller lille - eller sågar et lille låg til en papkasse - så kan man være sikker på, at inden man har set sig om, har Tumle skruet sig ned i den. Så kalder vi den en kas'fuld kat.

Og som den nu ligger der i kurven, kan børnene bære den, hvorhen de end lyster. Den er ligeglad. Bare den kan blive liggende og sove videre. Mere børnevenlig kat kan man vist ikke ønske sig (og nu har jeg ikke engang fortalt om alle de andre ting, den finder sig i...)

Ferie lidt endnu...

 

Vi suger alt hvad vi kan ud af den sidste feriedag.

De sidste aftener har vi hængt til langt ud på de små timer, for det var med at nyde samværet, mens der var mulighed for det - og til gengæld har vi alle fire sovet den halve formiddag væk i dag. Vi har trængt til det, og så er det jo skønt at kunne gøre det.

Vi nyder roen og tiden, der ikke er programsat. Babyhuen er blevet færdig, og jeg er vendt tilbage til hækletøjet.

Om lidt er der et par børn, der skal sendes i bad, der er også lidt, der skal pakkes ud og lidt vasketøj, der skal ordnes - men så svinger jeg mig altså heller ikke op til mere i dag. Det er jo ferie...

Ny lærdom

 

Jeg faldt over begrebet magic loop hos Anne - og det skal da lige prøves, nu hvor jeg har gang i strømpepindene på den lille babyhue. Jeg må sige, at det er genialt, hvad man kan finde på you tube.

Jeg tror nok, at jeg synes, det er smart at kunne strikke de små omgange med en lang rundpind. Dog er min rundpind vist for kort til, at det kan blive rigtigt godt, men jeg slipper da for de klirrende strømpepinde, og det kan jeg sagtens se fordelen i.

Jeg nyder at være tilbage ved strikkepindene for en kortere bemærkning. Jeg er stadig ikke helt færdig med tæppet og hygger mig da også med at hækle, men jeg føler mig nu engang mere hjemme med et strikketøj i hænderne.

Hjertefryd

 

Vi havde en fantastisk hyggelig aften i går! Snakken gik lystigt, og vi spiste næsten uafbrudt fra kl. 18 til 2 - sådan føles det i hvert fald, men vi må vel have holdt lidt pauser ind i mellem.

Men hvor er det dejligt at sidde sådan en flok tøser og komme omkring stort set ALT! - Sammen med veninder, jeg kender godt og er tryg ved. Dejligt for en stund kun at være mig selv - ikke ægtefælle og mor (hvilket jeg også nyder!) - men bare mig selv i en flok, hvor intet emne er for stort eller for lille.

Snakken fortsatte ved morgenbordet, og nu, hvor de alle er taget hjem, sidder jeg tilbage med glæden og varmen indeni over de skønne mennesker, der beriger mit liv.

Jeg nyder roen, rydder lidt op i køkkenet, aer et par katte, der ikke kan forstå, hvor resten af familien er blevet af - glæder mig over at have huset for mig selv og ingen planer, og glæder mig også til om et par timer at få mand og børn hjem igen.

Senere på dagen venter flere glæder. Vi skal være sammen med hele min søskendeflok i det meste af weekenden, og jeg ved, at der også vil være plads til masser af snak, masser af grin og masser af hjertefryd! Hvor er jeg rig!

Forberedelser...

 

Det er store bagedag.

Både officielt - men også her på matriklen, og der er ikke ellers nogen sammenhæng.

Jeg bager nemlig, fordi jeg får besøg i eftermiddag. Tre skønne veninder, som jeg har kendt siden min studietid. Som har fulgt mig i tykt og tyndt. Sammen har vi grint og grædt. Festet og terpet. Snakket, spist og danset. Der er et par stykker mere i flokken, som desværre ikke kan være med i dag, men vi fire skal nok få det rigtigt hyggeligt!

Den kulinariske del er et kapitel for sig. Konceptet er enkelt - hver tager to ting med i kategorien ost/pølse/paté, og værtinden (det er mig) står for brød og tilbehør. Og det skal ingen sige to gange. For jeg elsker at sylte og bage ;o) (Citat fra Den eneste ene).

Så der står nu på køkkenbordet et surdejsbrød og to slags boller klar. I ovnen simrer cherrytomater, der efter nogle timer vil blive søde, lækre og lige tilpas seje.

 

I køleskabet står en rest figenkompot, der nok skal gøre sig sammen med osten, og de syltede valnødder, jeg forsøgte mig med den anden dag. Sammen med lidt oliven, syltede agurker og grønt, skal det nok blive godt. Det er slow food, så det basker. Nippemad, der kan fortæres over en lang aften, mens verdenssituationen bliver vendt over et glas rødvin eller to eller...

Jeg glæder mig helt vildt!

 

Durumbollerne her er enkle:

Rør 25 g gær ud i ½ l vand. Tilsæt 15 g havsalt, 2 spsk olivenolile, 300 g durummel og 400 g hvedemel. Rør dejen jævn - den skal ikke æltes - og sæt den i køleskabet natten over.

Sæt den i klatter på en plade med skeer, pensl med olie, drys med havsalt og bag ved 250 grader i 15 min.

Hvis de skal bruges med sødt pålæg, kan man bare undlade at drysse med salt.

Måske den sidste dahlia?

 

Jeg holder vejret i spænding, for frosten lurer måske lige om hjørnet.

Det er ikke de store mængder, jeg henter ind, for dahliaen folder kun én blomst ud ad gangen - næste år prøver jeg vist med lidt gødning. Til gengæld nyder jeg den enkelte blomst, for den er helt fantastisk i både sin opbygning og farve.

Og krydser fingre for, at frosten lader vente på sig lidt endnu, for der er masser af knopper derude.

Krukkerne er fyldt med lyng, og pelargonierne er hentet ind for i år. Nu må de hygge sig i varmen her i vindueskarmen, for oplagte overvintringspladser ejer vi ikke. Men de har klaret det én vinter - lidt ranglede var de til sidst, men så klippede jeg dem bare ned, inden jeg satte dem ud, og de bredte sig fint derude i krukkerne. De bliver til flere og flere, og jeg synes, det er en rigtig god forretning. Og pelargonier bliver jeg vist aldrig træt af!

I bøgernes fagre verden

 

Det er en rigtig efterårsdag med masser af rusk og regn, bladene hvirvler rundt, og kun farverne lyser op midt i alt det grå.

Vi vovede os uden døre, men kun for en kort bemærkning - vi løb imellem dråberne hen til bilen og glædede os inderligt over, at vi kom i skoven i gårsdagens flotte solskinsvejr.

Formiddagen gik med et frisørbesøg med børnene, og en tur på biblioteket. Vi kunne slet ikke begrænse os, og slæbte stakkevis af bøger hjem, og der er nu en salig, stille ro, for børnene sidder fordybet i hver deres bunke bøger. Der er ikke noget som en ordentlig bunke ny læsestof - Freja læser billeder, og finder ting i et mylder af detaljerigdom i tegningerne, og Emil fordyber sig i læse-let-bøger, gerne af den slags, der får hårene til at rejse sig på ryggen. Gysere er det store hit for tiden, og det kan vist næsten ikke blive grumt nok. Og jeg vil glæde mig, når der skal læses godnathistorie, for selv om børn elsker gentagelser, så kan det altså også blive for meget for selv den mest tålmodige mor, og jeg nyder også alle de hyggelige historier, vi slæber med hjem, når bare der er lidt variation i udvalget. Og gyserne - dem må Emil altså godt beholde for sig selv...

Skovtur

 

Vi kørte en tur til skov og sø ved Silkeborg. Der findes også plantager omkring Herning, men når det rigtigt skal være, kører vi gerne en lille tur for at komme til et naturligt, kuperet landskab. Solen skinnede, så de smukke brændte farver flammede op - det er slet ikke til at fange med et kamera (i hvert fald ikke mit), men et smukt syn var det.

 

Vi havde den lille (snart store) kriger med, og han var selvfølgelig udstyret til lejligheden. Bemærk, at hjelmen har fået ekstra camouflage i efterårsfarver i dagens anledning.

 

Der gemmer sig mange eventyr i sådan en skov - Emil havde sit hyr med at forsvare familien mod terrorister og andet grumt, Freja fandt julepynt og en pind, der kunne bruges som støvsuger, og sådan har de hver deres interesser. Jeg fandt en skovtrold, og hele familien forundredes over naturens luner.

 

Vi gik og drømte om at kunne kende de spiselige svampe, for der må have været et helt skatkammer. Vi så mange forskellige slags, men da ingen af os har forstand på svampe, nøjedes vi med at nyde synet.

 

Freja ville ellers gerne have været på tarzanbanen i Sdr. Anlæg, men naturen har heldigvis sine egne tarzanbaner, så der var masser af udfordringer, og vi nød alle eftermiddagen i det fri.
 

Ferie

 

Det er morgenhår og nattøj til langt op ad formiddagen.

Det er tid til fri leg og ingenting.

Måske en tur i skoven.

Måske lidt lyng, der plantes i krukker.

Måske en bunke valnødder, der syltes.

En masse måske, men ingenting fastlagt.

Men helt sikkert en masse tid, ro og hygge.

Det er ferie.

Hemmeligheder...

 

Endnu en gang har jeg strikket i det skjulte. En lille babytrøje til dåbsbarnet har været på pindene, og denne gang lykkedes det uden natteroderi. Til gengæld blev jeg ikke færdig med huen, der var tænkt til, men den får lillepigen i tilgift, når vi ses om et par uger.

Jeg har strikket lige siden, jeg var barn, men altid lidt ad gangen, så det er ikke de helt store mængder, der er løbet af pindene igennem tiden, men noget forskelligt har der da været. Jeg har strikket en del mønsterstrik med flere farver, men af en eller anden ukendt grund aldrig hulmønster.

 

Nu skulle det være, og det er bestemt ikke sidste gang - det var sjovt at prøve, og mønsteret, jeg fandt, er jeg ret vild med. Raglanærmer har jeg heller aldrig prøvet før, så opskriften skulle nærlæses sine steder, og et par mindre optrævlinger blev det da også til, før trøjen kom i mål.

Opskriften er endnu en gang fra Garnstudio - de har meget godt, garnet er Drops safran, bomuldsgarn, og størrelsen hedder 6-9 måneder.

 

Vi hygger med spil, blade og ingenting - og puster ud efter en hektisk weekend. Der har været tæt program, men det var en bevidst prioritering, og prioriteringen var god, for der var brug for knus og en lejlighed til at se hinanden i øjnene, og det gjorde godt. De næste dage er sat af til ingenting, så der er god tid til at komme os ovenpå ræset, og det nyder vi!

Festen i går var hyggelig, maden var lækker, og hovedpersonen sov eftermiddagen væk, så alle baby-pille-hungrende kvinder (jeg selv inklusiv) var ved at få stærke abstinenser, før det passede prinsessen at stå op af sin middagslur.

 

En ting bliver jeg nødt til at fremhæve - desserten var italiensk is fra ParadIS - som jeg har hørt meget godt om, men aldrig smagt. Det har jeg nu!!! Og jeg forstår pludselig andres begejstring. Den var intet mindre end fantastisk! Frisk, cremet, blød, lækker - lavet af frisk frugt og den slags naturlige, gode råvarer. Varianterne i går var lakrids (ikke min favorit, men jeg må indrømme, selv jeg, der ikke er den store lakridsspiser, måtte overgive mig), stracciatella, solbær og æble/makron - de to sidstnævnte var sorbeter, de første mælkeis. MUMS siger jeg bare - prøv det, hvis du kan!!!

Ferien står for døren

 

Vi er tidligt hjemme i dag, og ferien er næsten begyndt. Jeg mangler bare lige gudstjenesten på søndag, så det føles næsten som ferie allerede. Weekenden står på familiebesøg. I morgen hos min far og hans kone, og i søndag til barnedåb i svigerfamilien. I aften kommer min mor og hendes mand, og inden da skal huset lige endevendes, så det kommer til at se nogenlunde ordentligt ud. Ikke fordi de ikke tåler lidt rod og snavs, men fordi gæster altid er en god anledning til at få gjort noget ved bunkerne. Jeg tror da også lige, jeg vil bage et eller andet lækkert. Jeg kan jo ikke lade være...

Så jeg kommer ikke til at kede mig, men det er også helt i orden. Vi har jo en hel uge foran os.

Og lige nu har jeg en lækker salat foran mig, og den skal have min fulde opmærksomhed.

Hyggelige oktober

 

Himlen er mørk - ikke på den truende, men på den hyggelige, efterårsagtige måde. Der er orange græskar alle vegne, når man går nede i byen, der er lysende lilla lyng, og træerne står i de mest fantastiske gule, orange og røde farver. Jeg suger til mig, for jeg elsker farverne og stemningen. Den oser af hygge og varme.

Jeg er let om hjertet. Efter en veloverstået koncert har jeg svært ved at tage mig sammen til det helt store arbejdsræs. Og jeg synes, det er i orden. Der er ikke noget, der haster særligt meget, og om fem dage har jeg ferie.

Der er da mange gode grunde til at være i godt humør!

Skipper Skræk mad

 

Kylling i strimler blev stegt og sat i venteposition, en kvart madlavningsfløde blev kogt op sammen med timian fra haven og revet citronskræl. Et par snittede porrer blev hældt oveni og kogt godt igennem, og tilsidst kom kyllingen tilbage i varmen sammen med masser af spinat. Efter kort tid var der ikke længere top på panden, og herlighederne kunne smages til med salt, peber og citronsaft og serveres med frisk pasta. MUMS!

Uhm, rester...

 

Lidt spansk tortilla fra i går - sammen med et par gulerødder og tomater skal det nok gøre en lækker frokost...

Tortillaen lavede jeg af et halvt kilo skivede kartofler, der blev råstegt i olie, et skivet løg kom oveni, og tilsidst to peberfrugter (grillede og "afskindede") i tern og 200 g feta sammen med 12 æg rørt sammen med et par dråber tabasco, salt og peber. Den simrede til den var næsten fast og røg i ovnen under grillen et par minutter til sidst (husk, at panden skal kunne tåle ovnvarme).

En lækker og solid bondeomelet...

PS. Æblekagen smagte godt, men blev ærligt talt en smule tør, så den kandiderer ikke til offentliggørelse på bloggen :o)

Hjertevarme

 

Det er helt fantastisk, at solen har skinnet på hver eneste af mine mandagscykelture. Jeg ved, at det ikke kan fortsætte, men hold op, hvor jeg nyder det!
Og jeg elsker, at - selv om jeg stadig synes, Herning er en forholdsvist lille by - der stadig, efter fire år, er hjørner, jeg ikke kender. Villakvarterer, jeg ikke har været i før, og grønne områder, jeg ikke vidste, eksisterede. Et sådant skønt område fandt jeg i dag, bagved industriområde, campingplads og fodboldklubbens baner. Duggen sad stadig i græsset, og solen var på vej op over trætoppene, og jeg sugede til mig af skønhed i skovområderne og de store græsarealer brudt af hyggelige stier fyldt med blade og agern.

Koncerten i går gik godt. Jeg havde lidt svært ved at koncentrere mig i starten og spillede nogle dumme fejl, men jeg kom videre - og trods småfejl hist og her, som er svære at undgå, når man ikke er virtuos, synes jeg, jeg spillede det meste godt og meget musikalsk.

 

Min veninde, som var med til koncerten, gav mig denne rose bagefter - det (og hun!) er da lige til at blive varm om hjertet af! Nu står den på mit bord og minder mig om al min rigdom...

 

Så gik der en lørdag

 
- næsten inden, jeg fik set mig om.

Men noget har jeg da sandelig også fået fyldt i den.

Mine to maduger er skudt i gang, og efter at have lagt madplanen og skrevet indkøbsseddel, gik turen til nærmeste supermarked med en forudgående mellemlanding i kirken, hvor koncertprogrammet fik en sidste afpudsning.

Hjemme var udfordringen at få det hjemmebragte forråd placeret i det allerede overfyldte køkken (jeg ønsker mig et større, men hvem gør næsten ikke det?), og så var energien brugt.

En stund for mig selv med en kop kaffe og det næstnyeste Isabellas (det skal jo lige læses færdigt, inden jeg kaster mig over det nye...) gav ny energi, og moder gik i køkkenet.

Efter en pause på to uger, har jeg næsten abstinenser efter at føre alle de spændende idéer ud i livet, som kommer til mig i form af blade, blogs og retter, jeg har lavet før. Det er jo et dejligt udgangspunkt for et par uger med madtjansen.

 

Aftensmaden blev en broccoli-jordskokkesuppe, jeg så i Spis Bedre. Den er meget enkel, og virkelig lækker (hvis man kan lide jordskokker - det er jeg så den eneste i familien, der kan - men de andre overlevede da). Løg, en kvist rosmarin, broccoli og jordskokker blev svitset, derefter dækket med vand og kogt mør. Suppen blev blendet og smagt til med salt og peber. Lettere kan det da næsten ikke gøres!
Pirogger har jeg ikke prøvet før, men det lykkedes mig at improvisere mig frem til nogle ganske udmærkede af slagsen. Fyldet blev stegt bacon, plukket i småstykker, og en hvidløgsost, som var havnet i vores køleskab, selvom ingen af os spiser de store mængder af den slags - det gav et rigtigt godt modspil til suppen.

 

Jeg fik også lige kastet en æblekage i ovnen - den skal bruges til noget kirkekaffe i morgen. For første gang i mit liv har jeg improviseret en kage - eller improviseret er måske så meget sagt, men jeg har mixet to opskrifter, og det er da en start...

 

Indtil videre tegner det godt, og hvis den lykkes, får I måske en opskrift i morgen.

Sommerrester

 

Tænk, at man stadig kan plukke sådan en sommerbuket!

Så lykkedes det fruen...

 

...at bestemme sig for et par støvler. Et par Dr. Martens andefødder til halv pris. Jeg behøvede slet ikke at vente til januarudsalget for at få gode tilbud. Så jeg er glad og godt tilfreds!

Børnene blev også forsynede med vinterstøvler - og nu kan Emil og jeg bytte støvler, hvis vi en dag skulle få lyst til det... det får vi nok aldrig, men altså... Det korte af det lange er, at vi nu bruger samme størrelse! VILDT!!!

Om forberedelserne til en koncert

 

På søndag spiller jeg koncert. En time med orgelmusik af forskellige komponister og fra forskellige perioder af musikhistorien. Det meste af musikken er fra 1800-tallet, altså romantisk musik, og to små stykker er fra 15-1600-tallet, altså renaissance og tidlig barok.

Der er festlig musik, livlig, dramatisk, stille, dansende og masser af god musik - hvis man altså er til musik i den klassiske genre.

Sådan en koncert er lang tid undervejs. Allerede et år før begynder jeg at overveje, hvilket større værk, jeg vil spille, og senest lige efter jul begynder jeg indstuderingen af det første stykke. Efterhånden finder jeg et par værker mere, og til sidst fylder jeg koncerten ud med mindre ting, jeg har spillet tidligere, og derfor tager kortere tid at få koncertklar.

Stykkerne vælger jeg udfra, hvad jeg har lyst til at lære - måske har jeg hørt et værk til en koncert, som jeg synes, er godt, eller jeg har lyst til at lære værker af en bestemt komponist og vælger så et ud. Derudfra sætter jeg så et program sammen, ofte på en måde, så det kommer lidt vidt omkring - både i musikhistorien og i "stemning" - altså om det er dur eller mol, festligt eller vemodigt, kraftigt eller svagt. Man kan også vælge et tema for koncerten, så man f.eks. koncentrerer sig om en tidsperiode, en eller to komponister, et land eller noget helt andet.

Hvis man skal sætte et tema for min koncert, må det være "En tur rundt i Europa", da musikken er henholdsvist fransk, ungarsk, tysk, hollandsk og dansk.

Jeg ved ikke, hvor mange timer, jeg øver for at få sådan en koncert klar, men det er mange!
Flere, jo mere koncerten nærmer sig... I de sidste uger har jeg øvet 2-3 timer om dagen, 4 dage i ugen, på koncertprogrammet - da jeg altid har det med at komme lidt for sent i gang, er jeg altid noget stresset til sidst. Og jeg kan aldrig erklære mig helt klar, for det kan altid blive lidt bedre. Det er også det, der er udfordringen, men jeg må jo blive så klar, som jeg kan, og så sørge for at være veludhvilet og koncentreret på koncertaftenen.

Sådan en koncert er en stor fysisk udfordring - det er krævende at være "på" og koncentreret og spille med "både arme og ben" i en time, men det er også et "sus" og en stor tilfredsstillelse at fordybe sig i musikken, og forhåbentlig give en stor musikalsk oplevelse videre til publikum.

Og nu er min pause slut, og jeg vil gå op og øve videre...

PS. Billedet er taget af vores sognemedhjælper til brug i kirkebladet - det er sjovt, sådan at se sig selv i en situation, jeg tit oplever, men aldrig ser udefra... - og min perfektionistiske side tænker, at han nu godt kunne have sagt, at der sad et mærke og strittede op fra blusen... :o)

Ensretning i dansk sportsliv

 

En håndboldspiller, der hedder Joachim Boldsen.
Og en kuglestøder, der hedder Joachim B. Olsen.

Er det så sært, man kan tage fejl??!!!

Det er helt i orden med mig

 

En ekstra friaften er helt uventet dumpet ned i min turban.
Jeg skal ikke klage - og så endda på en aften, hvor TV2 sender jubilæumsshow (jeg ser normalt ikke meget TV2 - men engang gjorde jeg, og de gamle klip er jo ren nostalgi). Og jeg lover, det var ikke planlagt.

Støvledance

 

Mine gamle (og nu regnvåde) Billi Bi støvler, som jeg omtrent har boet i de sidste fire år, synger på sidste vers. Faktisk må man endda sige, at vi har sunget sidste vers to gange. De kan simpelthen ikke mere. Jeg havde ellers håbet at kunne trække den til januarudsalget, men lynlåsen er lige gået i stykker igen - har været repareret før, så der er ikke noget at gøre. Jeg må ud på det store støvlemarked. Der skal en grundig research til.

Og når man kun har en halv time hist og en halv time pist, er det svært - der er så meget at vælge i mellem. Skal de være med eller uden hæl - med rynker på den 80'er-agtige måde eller klassisk model - lysebrun, mørkebrun, sort eller endda rød? Den røde snørrestøvle er altså noget helt særligt. Og hvis jeg havde mange støvler, eller kun gik i sort tøj, var jeg ikke et øjeblik i tvivl. Men røde støvler hver dag? Det kan jo også blive for meget... Og kan man overhovedet finde støvler, der er lige så perfekte, som de gamle?

Jeg sover lige på det én gang mere - det er jo en stor beslutning, som vil få indflydelse på de næste mange dage af mit liv!

Og således - et langt indlæg om (næsten) ingenting!