mandag den 10. august 2009

Et nyt projekt skydes i gang

 

Denne gang er det Freja, der skal begaves, strikkepindene er varmet op, og jeg glæder mig til at strikke igen.

 

Lyseblåt til lyst

 

Elvira hedder modellen, en sød lille top, der minsandten også fås i voksenstørrelse – jeg har købt begge mønstre, så må vi se, hvornår voksenmodellen bliver til noget. Toppen strikkes fra oven og ned, det er rigtig smart, for så kan jeg justere længden undervejs. Hvis hun synes, kan toppen ende som en kjole.

 

Lækkert garn 

Garnet er købt hos Holst Garn, Freja har selv valgt farven, og jeg elsker både farven og især den ujævne farvefordeling og det farvespil, det giver. Og så bare sådan en detalje som, at garnet er smukt vundet op, for slet ikke at tale om den fantastiske bandarole – små detaljer med stor “lækkerhedsværdi”.

2 kommentarer:

  1. Dejligt at mærke at du kan glæde dig over de små glæder i hverdagen og livet... (;

    SvarSlet
  2. Det er en god og vigtig øvelse, Helle, at fokusere på de små glæder gør livet lidt lysere :o)

    SvarSlet