Vejret har været fantastisk i dag. Desværre har jeg mest opholdt mig inde i den kølige kirke (hvilket nogen sikkert ville misunde mig), men et par pauser i solen er det da blevet til, og det har jeg nydt! Herhjemme gik sommervarmen over i en voldsom lummerhede, før tordenvejret omsider brød løs. Regnen vælter ned og giver en enormt hyggelig lydkulisse gennem den åbne terrassedør, og ind i mellem lyses himlen op af voldsomme lyn efterfulgt af den ventede rumlen. Sommerregn og torden er nu ikke så tosset endda, når man kan nyde det i tørvejr…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar