tirsdag den 19. februar 2008

Færdig

 

 

Hvis man ikke kan lide tårepersere, skal man ikke begynde på Mine Ord. Jeg har lige hulket mig igennem de sidste 30 sider, og prøver nu langsomt at vende tilbage til det virkelige liv. Det er godt, jeg er alene hjemme - børnene ville da være blevet helt bekymrede, hvis de havde hørt mig... Det er virkelig en af den slags bøger, der sætter et aftryk i sjælen - og ja, jeg er også en af den slags sjæle, der er nemme at røre... - eller med andre ord: jeg har meget let til tårer.

Jeg er oppegående i dag, og har minsandten også spist normalt - men er stadig lidt træt. Det tager tid, før kroppen er helt oven på efter sådan en omgang, også selv om den ikke var så lang. Så jeg starter lidt blødt op og har taget en formiddag på sofaen - så tager jeg på arbejde i eftermiddag, hvor der er bud efter mig. Endnu en af fordelene ved mit arbejde - at den slags kan lade sig gøre, når jeg finder det nødvendigt.

2 kommentarer:

  1. Altså sikke da noget træls noget meed sygdom, men jo da dejligt at du er ved at være frisk igen :-)

    Jeg vil også gerne prioritere at læse bøger - jeg elsker at læse bøger, og lige for tiden er jeg glad, når jeg engang i mellem bare får læst lidt! Det er noget jeg skal belutte mig for at bruge en aften på!

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  2. Ja, det er dejligt at nærme sig overfladen :o)
    Jeg kan godt forstå, det kan være svært at finde tiden til at læse, men jeg nyder det i den grad. Jeg sætter ikke en hel aften af til det, men læser en halv time i ny og næ. Det er nemmere, synes jeg, og så varer bogen det længere :o)

    SvarSlet