Forår i luften

 

Klokken er næsten otte, og jeg har først lige tændt lyset. Det er jo helt fantastisk, og jeg synes, det er lige fantastisk hvert år. Der har været forår i luften i dag - opdagede jeg, da jeg endelig fik mig trukket udenfor. Luften har været fyldt af dufte, der har været lunt og jeg begynder at huske, hvor dejlig foråret er, når det for alvor bryder igennem.

Det lykkedes mig at være lidt aktiv, og nu vil jeg tillade mig at sætte mig tilbage i sofaen og blive der!

 
 

Jeg faldt over dette skønne alpacagarn. Fotoet er ikke helt farveægte, farverne er lidt mere støvede, og jeg kunne slet ikke stå for dem. Men det skal ikke bruges endnu - jeg har lige et tæppe, der venter...

Blue monday...

 

Det er mandag, og dermed min fridag. Jeg havde overvejet, om Freja skulle have en hjemmedag sammen med mig, men jeg følte, at jeg trængte til en dag alene. Et hurtigt kig i kalenderen bekræfter også, at det er længe siden sidst. Børnenes påskeferie og børnefødselsdag har fyldt i de sidste uger, så det må være i orden, at jeg passer mig selv i dag.

Og her sidder jeg så med alle mine planer - og er bare så træt! Jeg vidste, det ville komme, for når jeg ikke passer min seng, er det ikke dagen derpå, der er værst, men dagen efter igen. Jeg har lige lagt en menuplan for de næste par uger, og al den hjerneaktivitet drænede mig for min sidste energi. Nu er det vist tid for en smule frokost, og så vil jeg være aktiv. Lige om lidt...

Curry og chokolade

 

Jeg er endnu engang blevet inspireret af Liselotte, og har forsøgt mig med hendes kartoffelcurry - og jeg må give hende ret - den smager, så englene smider vingerne! Den blev spist sammen med endnu et brød efter fri fantasi - denne gang blev det knap så vellykket - lidt fladt og klægt, men det lærer jeg jo også af, og det spændende ved at eksperimentere er, at jeg aldrig ved, hvordan udfaldet bliver.
Om søndagen har vi indført den tradition, at vi altid får dessert - og skal der være fest, så lad der være fest! Så dagens dessert blev en syndigt god chokolademousse...

Opskriften har jeg fra Tørsleffs gule dessertbog - hvis I har lyst til at forsøge jer, får I den lige her:

150 g mørk chokolade

1 1/2 dl vand

1 past. æg, delt

1 dl piskefløde, pisket til skum

1 tsk. Vanila

evt. 2 spsk. cognac (det brugte jeg ikke..)

Chokoladen brækkes itu og smeltes i vandet over damp. Den legeres med æggeblommen og afkøles. Flødeskum og stiftpisket æggehvide blandes forsigtigt i. Moussen fordeles i 4 portionsglas, pyntes og stilles koldt.

Rigtig god fornøjelse!

Sløret blev løftet

 

Der har på det seneste været en del hemmelighedskræmmeri her på matriklen. Jeg har været medarrangør af søsters polterabend, som løb af staben i går, og har været lidt spændt på, om alting ville falde på plads, hvordan dagen ville forløbe, og om den ville falde i søsters smag. Men dagen gik over al forventning. Den inkluderede en ansigtsbehandling til den kommende brud, frokost på café (jeg fik tre lækre salater med bulgur, artiskok og spinat),

 

 
en times mavedans for os alle (de fine tørklæder fik vi om hofterne, og de klirrede lystigt, når vi rullede med hofterne - vi lærte en masse eksotiske bevægelser, og det var utrolig sjovt! - hvordan det havde set ud for potentielle tilskuere vil jeg derimod overhovedet ikke udtale mig om ;o),

 

 
CD-indspilning med den kommende brud som pragtfuld solist og os andre som kor, smæsken i jordbærtærte,

 

 
sumobrydning i kæmpedragter (der var god plads til at få agressionerne ud, og sjovt var det ;o) og hygge, pizza, underholdning mm. om aftenen sammen med drengene. Det var vigtigt for os, at det skulle være en rigtig rar dag for min søster med masser af forkælelse, hygge og også en smule udfordring. Min søsters veninder har trukket et kæmpelæs med alt det praktiske, og jeg synes, det blev en meget vellykket og superhyggelig dag.

Vi kørte hjem i nat, for jeg skulle op at spille her til morgen. Når natten så oven i købet var en time kortere end normalt, siger det vist sig selv, at vi er lidt flade i dag... Men det kommer vi nok over, og jeg har sådan nydt at tilbringe en begivenhedsrig dag sammen med min dejlige søster og hendes søde veninder. Jeg har været mere eller mindre sammen med de fleste i min familie i denne weekend, og det gør bestemt ikke glæden mindre.

Vind i håret

 
Livet leves med vind i håret i disse dage.
Vi er bare lige hjemme at vende for straks at tage af sted igen.
Men vi skal være sammen med mennesker, vi holder af, og det er det vigtigste.
Rigtig god weekend!

Stilfærdig og smuk

 

Løgneren har talt sit sidste ord. Bogen har ikke fanget mig på den måde, at jeg bare må læse videre. Men den har alligevel talt til mig. Jeg kan lide den stilfærdige, underspillede og distancerende stil, smukke person- og naturbeskrivelser, skæbner, der fletter sig ind i hinanden. Jeg har bare haft lidt svært ved at holde styr på trådene. Måske har jeg læst bogen i for små bidder, for der har ikke været tiden eller måske koncentrationen til lange stunder med bøger, te og tæpper. Det kan altid komme igen. Når energien forhåbentlig engang vender tilbage efter denne omgang forkølelse, der ikke rigtigt vil slippe sit tag i mig. Når foråret bryder igennem med varme og endnu mere lys. Så er jeg klar!

Spise med Price

 

Det er den lækreste mad!

Det er fed humor!

Det er Spise med Price på DR2.

(det er bare noget bøvl, at tænderne løber i vand på denne tid af aftenen!)

Sne i marts

 

 
Med sådan en udsigt kan dagen da kun blive god! Sneen væltede ned sidst på eftermiddagen i går og har lagt sig som en tyk dyne over landskabet. Det er helt uden for sæson, men smukt er det. I dag er det solen, der vælter ind ad vinduerne. Det er da lige til at blive glad af.

 

 
Tulipanerne synger på sidste vers, men der var lige et par stykker, der kunne lidt mere. I et par søde vaser, vi fandt på et lille loppemarked i mandags, gør de sig da ganske godt...

 

Vi var lige her...

 

Et helt døgn, hvor vi begge havde fri, var en oplagt lejlighed til at være lidt alene sammen. Børnene blev efterladt i trygge hænder hos mine svigerforældre, og jeg regnede med, at vi skulle på restaurent i Århus og ellers bare være hjemme. Men Brian havde arrangeret, havde han... Niels Bugges Hotel lige syd for Viborg var stedet for vores romantiske døgn. Vi indlogerede os i annekset, som ligger i den skønneste idyl midt i Dollerup bakker med udsigt til Hald Sø.

 

Og hvor var der skønt! Foruden entre, toilet og bad, havde vi et lille thekøkken, stue og soveværelse til vores rådighed - alt fantastisk indrettet i gennemført svensk Carl Larsson-stil.

Der var tid til en gåtur i det fineste hvide landskab, før vi begav os de ca. 4 km til hotellet, hvor vi skulle spise i restaurenten.

Indretningen i restaurenten var lige så fantastisk som i annekset, og det skulle vise sig, at maden sagtens kunne stå mål med førstehåndsindtrykket. Der var kælet for kvalitet og detaljer, sammensætningen var spændende, og smagen var helt i top! Jeg fik til forret stenbiderrogn med jordskokker, både som pure og de sprødeste chips, ramsløgpure og mælkesyregele (lyder specielt, men gav et perfekt syrligt modspil til stenbiderrognen). Til hovedret fik jeg lammebov i egen bouillon og islandsk the, med lammefjordsgulerødder og bær. Dertil kartoffelpure (pyntet med en sprød chip). Lammekødet var så mørt, at en kniv næsten var overflødig, bærene var det perfekte friske indslag, og suppen, det lå i, smagte fyldigt og en anelse af mynte, som også gjorde sig rigtig godt sammen med lammekødet. Kombinationen af kød, kartofler mm. og suppe var utraditionel, spændende og meget vellykket. Desserten var kamillesorbet på en smuldret krydderkage med karamel og syltede bær. Og den levede til fulde op til de foregående retter. Krydderkagen var et sansebombardement af krydderier, og kamillesorbeten var meget frisk og delikat. Bærrene var rigtig godt sammensat, og karamellen gav sødmen til desserten. Til de to første retter fik vi to slags små brød, et groft og et med durum eller spelt eller noget i den retning. Begge var lækkert seje i konsistensen og smørret dertil var også en oplevelse for sig. Vinen har jeg ikke forstand på, men den faldt i min smag.

Ja, jeg kan slet ikke få armene ned igen - det var en fantastisk oplevelse, som jeg kan leve højt på længe.

Gæt hvor jeg har sovet i nat

 

 

Brian arrangerede en skøn lille overraskelse for mig - meget mere om det i morgen. Nu vil jeg se dyner, så jeg er klar til en ny uge...

 

Til alle jer:

 

RIGTIG GLÆDELIG PÅSKE!!

Næsten ferie

 

 

Så nåede vinteren også til Herning. Vi vågnede op til det fineste snedække, og børnene var ellevilde. Det er jeg nu ikke helt, selvom det er fint - for de søde små forårsblomster er helt knækket sammen - gad vide, om de kommer sig over den forskrækkelse. Heldigvis har vi stadig de indendørs blomster at glæde os over.

 

 

I mit barndomshjem var det en tradition påskedag at dække festligt morgenbord med rundstykker og blødkogte æg, som vi malede med tudser, inden vi spiste dem - det var rigtig hyggeligt, og en tradition, som jeg gerne ville videreføre i min familie. Nu er det så bare sådan, at jeg altid skal tidligt op for at spille påskedag, så det er ikke realistisk. Derfor har vi flyttet seancen til påskelørdag, hvor vi har lidt bedre tid.  

 
Om lidt kører vi mod Århus, hvor vi skal være sammen med svigerfamilien i et par dage. Selv om det betyder, at jeg skal køre frem og tilbage for at spille i morgen, føles det næsten som ferie - så det er dejligt!

Helt pip

 
 

Det er ikke så tit, det sker, men når vi endelig gør det, så nyder vi det alle mand. Vi har haft store krea-værkested. Vi har malet og klistret til den helt store guldmedalje, og vi har haft en lille fjer på (altså bogstaveligt talt). Imens er snakken gået om påske, om kyllinger, om det er bedst med store eller små fødder (på kyllingerne, forstås), om cool eller søde kyllinger og meget mere... Det er helt nede i gear, det er ferie, det er dejligt.

 

 

Og så lige et gruppebillede...

 

Langfredag

 

Endnu en gudstjeneste er ført til ende. Sådan en langfredags-gudstjeneste er en af dem, der betyder lidt mere for mig. Der er en meditativ stemning, ingen prædiken, men beretningen om Jesu lidelse og død bliver læst op vekslende med, at vi synger vers fra en meget smuk salme, som beretter om det samme. Der er ingen altergang, ingen lys og blomster, og flaget er på halv. Musikken, jeg har valgt, er dramatisk og melankolsk. Det er på en gang trist - og så alligevel ikke. Eftertænksomt er måske et bedre ord. Der er tid til fordybelse og taknemmelighed for, hvad Jesus led for vores skyld. Og så elsker jeg påskens salmer, både de vemodige til skærtorsdag og langfredag - og de festlige til påskedag.

Masser af blomster

 
 
Det har været en rigtig hyggelig dag med besøg fra København. Børnene har hygget sig sammen - jeg tror, vores børn nød at have selskab af andre børn her midt i ferien. Og vi voksne har snakket igennem, og det har været dejligt. Med sig havde de oven i købet de sødeste tulipaner. Jeg måtte sige farvel i utide, for der var en gudstjeneste, der kaldte - men det er jo en del af spillet, som jeg må leve med.
Nu er jeg hjemme igen efter endt gerning - der er lige tid til lidt aftenhygge med et glas rødvin. Og så kan jeg sidde og nyde synet af endnu flere tulipaner, der faldt ned i turbanen her til aften - det er jo ren luksus med alle de blomster! 
 

Forberedelser

 

 

Vi får besøg fra København i morgen. Vores dejlige venner kommer til frokost, og jeg er klar! Jeg har gjort rent i hele hytten - og så har jeg bagt. Jeg er inde i en stime med hjemmebagt rugbrød for tiden, så det skal de naturligvis også nyde godt af. Frokosten rundes af med Liselottes hindbærmuffins med hvid chokolade.  

 

De er lige taget ud af ovnen, så de er ikke prøvesmagt endnu - men de ser gode ud.

 

Dagen i dag har budt på solskin af den dejligste slags. Man kunne ligefrem mærke solens stråler varme på kinden, og det var skønt! Jeg nyder virkelig disse forårsdage og bliver virkelig tanket op, så jeg kan måske ligefrem også klare det snevejr, de snakker om...

Bogklubber

 
Jeg er medlem af intet mindre end tre bogklubber. Det er egentlig ikke fordi, jeg køber stakkevis af bøger - det er budgettet ikke til - men jeg kan ikke stå for deres medlemstilbud. Det er simpelthen for fristende at købe tre bøger for en slik, og de andre bøger, man så forpligter sig til at købe, kan jo altid komme...

I den ene bogklub manglede jeg at købe en bog for at opfylde medlemsbetingelserne. Så var der jo ikke noget at gøre. Så var jeg simpelthen nødt til at vælge en bog, jeg gerne ville købe. Og det var et svært valg, for der er godt nok mange, der ser spændende ud. Valget faldt på Mærkedage af Jens Smærup Sørensen. Den har jeg hørt rigtig meget godt om. Men først skal den op på hylden at stå. For det første, fordi jeg er i gang med en anden, og jeg er typen, der har det bedst med at læse en bog færdig ad gangen. For det andet, fordi forventningens glæde nu ikke er at kimse ad. Jeg elsker at have en masse gode bøger ståenden på hylden, som jeg kan se frem til at læse. 




Bogen, jeg er i gang med nu, er Løgneren af Martin A. Hansen. Jeg har haft lidt svært ved at komme rigtigt i gang med den, også fordi, der har været lidt for langt mellem, at jeg taget mig tid til at læse i den, og jeg derfor glemmer for meget. Så nu har jeg skimmet den igennem forfra igen. Den er fascinerende, fordi den er så meget anderledes, end hvad jeg ellers har læst. Men meget mere om den, når jeg er kommet lidt længere... 

Se her kommer mutter med kost og spand

 

Solen har været på visit i dag - vi har nydt det i store drag, selv om vi mest har været inde. Men den er også afslørende, solen. Vinduerne var i en sådan forfatning, at det næsten ikke var til at se ud. Men det er der nu gjort noget ved. Det udviklede sig faktisk til en mindre forårsrengøring, og nu er det en fryd at se ud i haven - man kan faktisk se farverne derude ;o)

Børnene har ferie, og de nyder det. Forældrene arbejder stadig, og vi nyder vores fleksible arbejdsvilkår. I dag har børnene været med mig på arbejde i et par timer - de har leget og spillet computer, mens jeg har spillet orgel. I morgen arbejder Brian hjemme, mens jeg skal på arbejde, og sådan klarer vi os igennem på bedste beskub.

Ferie har jeg ikke noget af - højtiderne betyder jo masser af ekstra gudstjenester, men det gør nu ikke noget. Jeg kan lide det, og når gudstjenesten er forbi, har jeg fri resten af dagen. Og så giver det en helt anden ro, når resten af familien har ferie, så det føles også lidt "ferie-agtigt" for mig.

Søndag aften

Det skrider godt fremad med kludetæppet. Det måler nu ca. 76 cm, så jeg er da godt på vej, og jeg synes stadig, det er sjovt - det er hovedsagen.

Lige om lidt er det dynerne, der kalder. Jeg trompeterer og hoster stadig, og det tager en del af energien - så det ville vist være fornuftigt at unde mig selv en god nats søvn... Men inden da, vil jeg nyde en portion hytteost med solbærmarmelade. Det lyder måske mærkeligt, men er en dessert fra min barndom, og jeg er vild med det!

Pakken er klar

 

Den skal østpå - i morgen smutter jeg på posthuset, og så håber jeg, den kan sprede lidt påskeglæde...

Forårsdag i Århus

 
Det er jo noget særligt at fylde 10 år - så det kræver også en særlig gave... Udover de mere håndgribelige gaver, har Emil fået en tur til stadion med Brian, hvor de skal se FCM spille - og en dag i Århus med mig - og det var i dag.

 

 
Vi startede på besættelsesmuseet, som ligger i den tidligere politistation lige ved siden af Domkirken i Mathilde Fibigers Have. Emils fascination af våben og militær udmynter sig også i en stor interesse for 2. verdenskrig, så besættelsesmuseet var et oplagt valg. Jeg var straks mere betænkelig ved valget, for det er mildt sagt ikke der, min største interesse ligger. Men det viste sig faktisk at være rigtig interessant. Museet handler ikke så meget om våben og strategier, men meget om hverdagslivet under krigen, om modstandsbevægelsen og mange andre aspekter, og det gjorde stort indtryk på mig. For Emils vedkommende kom der fokus på krigens grimme bagside, og jeg tror, der var meget stof til eftertanke, også for ham. 

 
Fra besættelsesmuseet fortsatte vi rundt om hjørnet til kvindemuseet - det vil jeg også meget gerne se, men det må blive ved en anden lejlighed. Men i museets café havde vi valgt at spise frokost, og det viste sig at være et ualmindeligt godt valg - syntes både Emil og jeg. En sandwich i halv størrelse til børn og med fyldet afstemt til den mildere ende af skalaen, og humus med durumbrød og salat til moderen var et himmelsk måltid. Og hyggen er i top med udstillingsmontrer hist og pist, gamle billeder på væggene, gamle møbler og masser af atmosfære. 

 
Derefter bevægede vi os op på strøget for at finde lidt lørdagsslik til Emil. På vejen kunne vi nyde alle de kunstfærdige detaljer på bygningerne, bare vi gjorde os den umage at se lidt opad. 

 
Nede ved den fritlagte å er der masser af stemning, og mange benyttede sig af chancen for at nyde forårssolen, både nede ved trappen, som kaldes vadestedet, og udenfor de mange caféer. 

 
Sidste stop var Botanisk have, hvor der ifølge Emil var intet mindre end det rene Paradis. Ingen larmende biler, men masser af fuglesang og den liflige rislen af bækken, der snor sig gennem parken. Vi så også et yndigt brudepar, der benyttede de oplagte omgivelser til et par fotos eller flere... 

 
Udover, at jeg synes, parken er umanerlig smuk, nyder jeg også alle de mange forskellige træsorter, der er. De kommer rigtigt til deres ret om efteråret, hvor træerne står med de flotteste farver, men alle årstider har jo deres skønhed, og nu, hvor løvtræerne stadigt står nøgne, kan man rigtigt se de forskellige formationer. 

 
Der er mange forskellige majestæter, også blandt nåletræerne, forårsblomsterne lyser op, og søen med den yndige hvide bro er jo altid smuk.