Forårsdag i Århus

 
Det er jo noget særligt at fylde 10 år - så det kræver også en særlig gave... Udover de mere håndgribelige gaver, har Emil fået en tur til stadion med Brian, hvor de skal se FCM spille - og en dag i Århus med mig - og det var i dag.

 

 
Vi startede på besættelsesmuseet, som ligger i den tidligere politistation lige ved siden af Domkirken i Mathilde Fibigers Have. Emils fascination af våben og militær udmynter sig også i en stor interesse for 2. verdenskrig, så besættelsesmuseet var et oplagt valg. Jeg var straks mere betænkelig ved valget, for det er mildt sagt ikke der, min største interesse ligger. Men det viste sig faktisk at være rigtig interessant. Museet handler ikke så meget om våben og strategier, men meget om hverdagslivet under krigen, om modstandsbevægelsen og mange andre aspekter, og det gjorde stort indtryk på mig. For Emils vedkommende kom der fokus på krigens grimme bagside, og jeg tror, der var meget stof til eftertanke, også for ham. 

 
Fra besættelsesmuseet fortsatte vi rundt om hjørnet til kvindemuseet - det vil jeg også meget gerne se, men det må blive ved en anden lejlighed. Men i museets café havde vi valgt at spise frokost, og det viste sig at være et ualmindeligt godt valg - syntes både Emil og jeg. En sandwich i halv størrelse til børn og med fyldet afstemt til den mildere ende af skalaen, og humus med durumbrød og salat til moderen var et himmelsk måltid. Og hyggen er i top med udstillingsmontrer hist og pist, gamle billeder på væggene, gamle møbler og masser af atmosfære. 

 
Derefter bevægede vi os op på strøget for at finde lidt lørdagsslik til Emil. På vejen kunne vi nyde alle de kunstfærdige detaljer på bygningerne, bare vi gjorde os den umage at se lidt opad. 

 
Nede ved den fritlagte å er der masser af stemning, og mange benyttede sig af chancen for at nyde forårssolen, både nede ved trappen, som kaldes vadestedet, og udenfor de mange caféer. 

 
Sidste stop var Botanisk have, hvor der ifølge Emil var intet mindre end det rene Paradis. Ingen larmende biler, men masser af fuglesang og den liflige rislen af bækken, der snor sig gennem parken. Vi så også et yndigt brudepar, der benyttede de oplagte omgivelser til et par fotos eller flere... 

 
Udover, at jeg synes, parken er umanerlig smuk, nyder jeg også alle de mange forskellige træsorter, der er. De kommer rigtigt til deres ret om efteråret, hvor træerne står med de flotteste farver, men alle årstider har jo deres skønhed, og nu, hvor løvtræerne stadigt står nøgne, kan man rigtigt se de forskellige formationer. 

 
Der er mange forskellige majestæter, også blandt nåletræerne, forårsblomsterne lyser op, og søen med den yndige hvide bro er jo altid smuk.