lørdag den 22. marts 2008

Næsten ferie

 


 
Så nåede vinteren også til Herning. Vi vågnede op til det fineste snedække, og børnene var ellevilde. Det er jeg nu ikke helt, selvom det er fint - for de søde små forårsblomster er helt knækket sammen - gad vide, om de kommer sig over den forskrækkelse. Heldigvis har vi stadig de indendørs blomster at glæde os over.
 

 
I mit barndomshjem var det en tradition påskedag at dække festligt morgenbord med rundstykker og blødkogte æg, som vi malede med tudser, inden vi spiste dem - det var rigtig hyggeligt, og en tradition, som jeg gerne ville videreføre i min familie. Nu er det så bare sådan, at jeg altid skal tidligt op for at spille påskedag, så det er ikke realistisk. Derfor har vi flyttet seancen til påskelørdag, hvor vi har lidt bedre tid.  


 
Om lidt kører vi mod Århus, hvor vi skal være sammen med svigerfamilien i et par dage. Selv om det betyder, at jeg skal køre frem og tilbage for at spille i morgen, føles det næsten som ferie - så det er dejligt!

3 kommentarer:

  1. Neeejjj en hyggelig tradition... Må virkelig være noget ungerne elsker..
    Håber at I får en god ferie, trods det at du skal køre frem og tilbage :-D

    SvarSlet
  2. Det lyder som en rigtig hyggeligt tradition I har med at male på æggene. God ferie :-)

    SvarSlet
  3. Tak for det, Bambi og Anette :o) Ja, det er rigtig hyggeligt, børnene går op i det med liv og sjæl :o)

    SvarSlet