Løgneren har talt sit sidste ord. Bogen har ikke fanget mig på den måde, at jeg bare må læse videre. Men den har alligevel talt til mig. Jeg kan lide den stilfærdige, underspillede og distancerende stil, smukke person- og naturbeskrivelser, skæbner, der fletter sig ind i hinanden. Jeg har bare haft lidt svært ved at holde styr på trådene. Måske har jeg læst bogen i for små bidder, for der har ikke været tiden eller måske koncentrationen til lange stunder med bøger, te og tæpper. Det kan altid komme igen. Når energien forhåbentlig engang vender tilbage efter denne omgang forkølelse, der ikke rigtigt vil slippe sit tag i mig. Når foråret bryder igennem med varme og endnu mere lys. Så er jeg klar!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar