Tanker på en fødselsdag

 
 

For præcis 10 år siden var det valgdag. Den store dyst stod mellem Uffe og Poul. Jeg havde selvfølgelig tænkt mig at afgive min stemme, men indså hurtigt, at jeg vist ikke skulle nogen steder den dag - der var et barn, der begyndte at melde sin ankomst. Hele dagen gik, sad eller lå jeg hjemme med tiltagende veer, og hen under aften kom vi ind på fødegangen. Når Brian trængte til en pause fra vores lille drama på fødestuen, gik han ned i dagligstuen, hvor fjernsynet transmitterede det store politiske drama, hvorefter han kunne opdatere mig. I spøg sagde han, at barnet skulle opkaldes efter sejrherren - sådan gik det dog ikke - jeg havde heldigvis også et ord at skulle have sagt, og vi kunne hurtigt blive enige om, at Emil var det perfekte navn til vores skønne dreng.

Tænk, at det virkelig er 10 år siden! Meget er sket siden da, både med Emil (det giver jo sig selv), men også med mig og vores familie - så jeg føler heller ikke, at det lige var i går, han var det lille myr - men årene er alligevel gået hurtigt - dagene tager hinanden, og pludselig en dag flytter han hjemmefra. Og sådan skal det jo være. Det er en del af livet. Men det handler virkeligt om at nyde den tid, der er lige nu. Jeg ved, jeg har skrevet det før - men så meget desto mere, for jeg har nemt ved at glemme det, og lade ligegyldige praktiske ting fylde - eller irriterre mig over småting, der dybest set ikke betyder noget.

Jeg elsker, at han stadig en gang i mellem lægger sin lille hånd i min, og vi går sammen ud i verden. Jeg elsker, når han har lyst til at sidde og hygge lidt. Når han kommer og trænger til at blive trøstet. Jeg elsker, når vi hygger os sammen med et spil eller en bog. Hans strålende øjne, når han bliver rigtig glad. Jeg elsker hans iver efter at lære nyt. Måden han ser med beundring på sin far, når han øser af sin viden. Jeg elsker hans omsorg for sin lillesøster - og hans bløde hjerte for kattene. Hans enorme fantasi og evne til at leve sig fuldstændig ind i en anden verden. Og ligemeget hvor gammel, han bliver, vil han blive ved med at være min elskede dreng!