tirsdag den 11. marts 2008

Tanker på en fødselsdag

 
 

For præcis 10 år siden var det valgdag. Den store dyst stod mellem Uffe og Poul. Jeg havde selvfølgelig tænkt mig at afgive min stemme, men indså hurtigt, at jeg vist ikke skulle nogen steder den dag - der var et barn, der begyndte at melde sin ankomst. Hele dagen gik, sad eller lå jeg hjemme med tiltagende veer, og hen under aften kom vi ind på fødegangen. Når Brian trængte til en pause fra vores lille drama på fødestuen, gik han ned i dagligstuen, hvor fjernsynet transmitterede det store politiske drama, hvorefter han kunne opdatere mig. I spøg sagde han, at barnet skulle opkaldes efter sejrherren - sådan gik det dog ikke - jeg havde heldigvis også et ord at skulle have sagt, og vi kunne hurtigt blive enige om, at Emil var det perfekte navn til vores skønne dreng.

Tænk, at det virkelig er 10 år siden! Meget er sket siden da, både med Emil (det giver jo sig selv), men også med mig og vores familie - så jeg føler heller ikke, at det lige var i går, han var det lille myr - men årene er alligevel gået hurtigt - dagene tager hinanden, og pludselig en dag flytter han hjemmefra. Og sådan skal det jo være. Det er en del af livet. Men det handler virkeligt om at nyde den tid, der er lige nu. Jeg ved, jeg har skrevet det før - men så meget desto mere, for jeg har nemt ved at glemme det, og lade ligegyldige praktiske ting fylde - eller irriterre mig over småting, der dybest set ikke betyder noget.

Jeg elsker, at han stadig en gang i mellem lægger sin lille hånd i min, og vi går sammen ud i verden. Jeg elsker, når han har lyst til at sidde og hygge lidt. Når han kommer og trænger til at blive trøstet. Jeg elsker, når vi hygger os sammen med et spil eller en bog. Hans strålende øjne, når han bliver rigtig glad. Jeg elsker hans iver efter at lære nyt. Måden han ser med beundring på sin far, når han øser af sin viden. Jeg elsker hans omsorg for sin lillesøster - og hans bløde hjerte for kattene. Hans enorme fantasi og evne til at leve sig fuldstændig ind i en anden verden. Og ligemeget hvor gammel, han bliver, vil han blive ved med at være min elskede dreng!
 

6 kommentarer:

  1. Tiden er en underlig størrelse.
    -den går nogen gange for stærkt og andre gange for langsomt.
    Vi må huske de små gyldne øjeblikke og gemme dem i minderne.
    Stort tillykke til din søn!

    SvarSlet
  2. Ja, de er meget værd!
    Tak for lykønskningen.

    SvarSlet
  3. Sikke nogle skønne billeder du der har taget af Emil!
    Forresten hyggeligt lige at hilse på dig i formiddags - jeg var på vej i legestue :-)
    Det du skriver med tiden er bare så rigtig. Det er så vigtig at fokusere på det væsentligste - jeg tænker nogle gange på, hvad det er mine drenge vil sige mig tak for at have brugt min tid på, når de er blevet voksne...

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  4. Ja, Pia - det er en god vinkel at have på det - eller hvad man selv vil være glad for at have brugt tiden på, når man bliver gammel/døende.

    SvarSlet
  5. Når Emil bliver gammel nok til at forstå det, så vis ham disse dine tanker, som du gør dig på hans 10 års fødselsdag... Det er jeg overbevist om, at han vil blive rigtig glad for : )

    SvarSlet
  6. Det har jeg også tænkt på, Helle - det vil han helt sikkert blive glad for.

    SvarSlet