Endnu en gudstjeneste er ført til ende. Sådan en langfredags-gudstjeneste er en af dem, der betyder lidt mere for mig. Der er en meditativ stemning, ingen prædiken, men beretningen om Jesu lidelse og død bliver læst op vekslende med, at vi synger vers fra en meget smuk salme, som beretter om det samme. Der er ingen altergang, ingen lys og blomster, og flaget er på halv. Musikken, jeg har valgt, er dramatisk og melankolsk. Det er på en gang trist - og så alligevel ikke. Eftertænksomt er måske et bedre ord. Der er tid til fordybelse og taknemmelighed for, hvad Jesus led for vores skyld. Og så elsker jeg påskens salmer, både de vemodige til skærtorsdag og langfredag - og de festlige til påskedag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar