lørdag den 15. november 2008

Sammenhold, du

 

Jeg var på tur med hovedparten af mit pigekor i går. Med 7 piger i alderen 11-16 år til Spis og Bowl. Og hvor var det hyggeligt. Jeg var på forhånd forberedt på, at det ville kræve meget af mig, for aldersforskellen var stor (alderen taget i betragtning), der var en del nye piger med, og vi er ikke vant til at være sociale sammen i så lang tid ad gangen. Men det gik bare så godt. Snakken gik lystigt på tværs af aldersgrupperinger - vi kom omkring både de store og tunge emner, men også meget i den lettere genre, og det var dejligt at få lov at komme lidt ind under huden på pigerne og få et lille indblik i, hvad der foregår i sådan nogle teenage-hoveder. Pigerne hyggede sig SÅ meget sammen og havde det sjovt - og det havde jeg også! En rigtig god oplevelse, og virkelig god for sammenholdet i koret - dejligt, vi havde den mulighed.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar