lørdag den 7. marts 2009

Et sofastykke

 

Gassen er gået af ballonen. Der er ingen energi tilbage, men det er også i orden. Jeg nåede det, jeg ville, for at blive klar til Emils fødselsdagsfest i morgen. Det er på onsdag, han fylder, og i morgen har vi inviteret familien på besøg.
Menuen har han selv bestemt, og jeg aner et vist chokolade-tema. Kardemommeboller - med pålægschokolade, chokolade-lagkage med banan og jordbær, en slikskål og LU's mørk chokolade kiks - og selvfølgelig varm kakao med flødeskum. Til aftensmaden har han valgt hotdogs - dog har jeg fået lov at liste en lille bulgursalat ind fra sidelinien, så der også er lidt fibre og vitaminer til dem, der er til den slags. Og desserten er - selvfølgelig - chokolademousse. Der må være seriøst underskud i chokoladedepoterne.

Han er puttet, men springer op som en fjeder med jævne mellemrum, der er både det ene og det andet, der lige skal fortælles, inden han kan gå til ro. Det er også spændende at skulle fejre fødselsdag, og det er helt i orden med mig. Men jeg glæder mig til roen, der vil indfinde sig lige om lidt. Og så en kop kaffe. Jeg trænger...

7 kommentarer:

  1. Den lagkage lyder sulme godt!! Jeg kan lige forestille mig chokoladesmagen sammen med jordbær og banan!

    Jeg håber, at din Emil får indfriet sine forventninger til fødselsdagen, men med gæster og en menu som dén han har valgt, kan det da vist ikke blive andet end godt :0)

    God dag i morgen :0)

    SvarSlet
  2. Øjj, det lyder som en god menu !! Jeg glæder mig til at fejre ham i morgen : )

    SvarSlet
  3. Tillykke på forhånd med ham. Jeg håber I får alletiders hyggelige familiefødselsdag. Chokoladetemaet fejler ihvertfald ikke noget...

    SvarSlet
  4. Tak skal I ha'. Nu er vi næsten klar, og jeg er sikker på, det bliver superhyggeligt :o)

    SvarSlet
  5. Hej Annette!
    Jeg håber I har haft en dejlig dag med forskudsfødselsdagsfejring for Emil.

    Og så er jeg spændt på, om der mon er nogle chokoladetema-rester tilbage - måske til jeres gæster i morgen aften ;-)??
    For det lyder da helt vildt lækkert :-)

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  6. Hej Pia
    Så er jeg ved at være på højkant igen - og er det nu, jeg skal sige, at der VAR faktisk en hel lagkage til jer - ærgerligt, ærgerligt. Håber, I havde en god aften alligevel.

    SvarSlet
  7. Hm! ja, det var ærgerligt. Men vi fik is med chokolade og marcipan og chips i 2 variationer, og det var også lækkert :-)
    Og TAK vi havde en dejlig aften.

    Knus fra Pia

    SvarSlet