mandag den 2. marts 2009

Store "bøffer"

 

Ifølge det nye Spis Bedre indeholder spinat rent faktisk et stof, phytoecdy (spørg mig ikke, hvordan man udtaler det!), der giver større muskler - det skulle efter sigende øge produktionen af muskelprotein med 20 procent(!) så Skipper Skræk spiste ikke spinat for ingenting...
Vores børn spiser det også gerne, vist ikke mindst pga. "Skipper-Skræk-effekten", og i aften nød vi en god gang spinat, i nyt selskab.
En porre blev snittet, og et stort stykke pølse af den lækre, lufttørrede, krydrede slags blev skåret i små tern. De blev stegt i smør på panden, og fik derefter selskab af frosset, hel spinat, som forinden var optøet, og lidt vand. Kogte igennem i et par minutter, hvorefter retten blev rundet af med salt og en god skwis creme fraiche (og må derefter ikke koge pga. "skillefare").

Det var et godt selskab til en gang friskkogt pasta, drysset med græskarkerner, som forinden var blevet "poppet" på en tør pande (ja, de popper rent faktisk også en smule, når de får det for varmt, de går bare ikke ud af deres gode skind som majskernerne).

Og nu venter jeg bare på at se "bøfferne" vokse... - måske skulle vi øge indtaget i ugerne op mod flytningen ;o)

2 kommentarer:

  1. Denne "Skipper-skræk"-ret ser da rigtig lækker ud - og den virker yderst nem at lave, så der er nu købt ind til aftensmaden i morgen - tak for inspirationen :-)

    SvarSlet
  2. Den er rigtig nem, Vibeke - håber den bekommer jer vel :o)

    SvarSlet